12. juni 2012

Kommunalt ansatte indvandrere ”overlever” besparelser

Nye tal viser, at andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund har været stigende fra 2010 til 2011. Indvandrerne er sluppet billigere fra de mange kommunale sparerunder end de etniske danskere – stik imod udviklingen på resten af arbejdsmarkedet.

Det var barske tider i kommunerne fra september 2010 til september 2011. Økonomien var hårdt presset i næsten alle kommuner, og medarbejderstaben blev barberet med mere end 20.000 personer. Men en ny Momentum-særkørsel viser, at de kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund er sluppet overraskende nådigt gennem besparelserne. Antallet af ansatte med ikke-vestlig baggrund er kun faldet med 137 personer, svarende til en halv procent, mens antallet af etnisk danske ansatte er faldet med fire procent.

     Det er yderst bemærkelsesværdigt, fordi integrationseksperter traditionelt har frygtet, at krisens første ofre på arbejdsmarkedet ville blive indvandrerne, hvoraf en større andel har ufaglærte job og først for alvor kom ud på arbejdsmarkedet i de gode år, inden finanskrisen ramte Danmark. Og Momentums tal viser også, at det er den vej, det er gået på resten af det danske arbejdsmarked. Her er andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund faldet fra 4,9 procent i 2009 til 4,7 i 2011.

     Men altså ikke i kommunerne, hvor andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund nu er steget til 5,4 procent, hvilket er første gang, det ligger højere end den andel – 5,3 procent – som personer med ikke-vestlig baggrund udgør af hele arbejdsstyrken. I disse tal indgår både indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande.

     Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, pointerer, at det aldrig er rart at måtte afskedige medarbejdere, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Men når det er sagt, glæder han sig over, at de seneste års konstante fremgang i andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund ikke er blevet ”punkteret” af krisen.

     »Tallene viser jo helt tydeligt, at indvandrerne har bidt sig fast på de kommunale arbejdspladser. De gode tider gjorde måske, at de for alvor fik chancen, men nu har de vist deres værd og er blevet en integreret del af de kommunale arbejdspladser. Og jeg mener også, at kommunerne kan tillade sig at klappe sig selv lidt på skulderen. Rigtig mange kommuner har gjort en målrettet indsats for at sikre, at indvandrerne er kommet ind og er blevet taget godt imod,« siger Michael Ziegler.

 

Driftsikre indvandrere

Anders Ejrnæs, lektor på Roskilde Universitet, er en af de integrationsforskere, som tidligere har peget på, at krisen meget vel kunne sende indvandrerne på en alvorlig deroute på det danske arbejdsmarked. Og han er positivt overrasket over, at det ikke er sket i kommunerne. Anders Ejrnæs mener, at driftsikkerhed og hårdt arbejde kan være nogle af forklaringerne.

     »Når indvandrere først får chancen i et job, vil de gøre, hvad de kan for at gøre sig attraktive over for arbejdsgiveren gennem hårdt arbejde og lavt sygefravær. Desuden kan man forestille sig, at mange danskere tager specielt omsorgsjob som et midlertidigt job, mens indvandrerne mere ser det som en permanent levevej. Og når kommunerne skal spare, er det logisk at beholde de erfarne medarbejdere og fyre dem, der har mindst erfaring eller ikke er fuldt ud ”committed” til jobbet,« siger Anders Ejrnæs.

     Torben Møller Hansen, direktør i foreningen Nydansker, der har til formål at hjælpe nydanskere ind på det danske arbejdsmarked, mener ikke mindst, at indvandrernes arbejdsmoral har hjulpet dem godt gennem de kommunale fyringsrunder.

     »Der er en større driftsikkerhed og et lavere sygefravær blandt nydanske ansatte. Det er blandt andet blevet dokumenteret af ISS i en undersøgelse for nylig. Og i en sparerunde betyder det meget for beslutningen om, hvem der afskediges, om man har haft mange sygedage,« siger Torben Møller Hansen.

     Han mener også, at kommunernes indsats for at integrere indvandrere spiller en væsentlig rolle:

     »Vi har jo fra Foreningen Nydansker kunnet følge det ansvar, som KL og de individuelle kommuner har taget. I mange kommuner er man gået foran med nogle meget aktive HR-politikker, der er blevet koblet med en klar strategi og måltal for, hvordan man ville fremme mangfoldigheden blandt kommunens ansatte.«

 

Mangfoldighed giver bedre service

Greve Kommune er et godt billede på udviklingen i kommunerne. Andelen af kommunens ansatte med ikke-vestlig baggrund er steget fra 7,4 procent i september 2010 til 7,6 procent i september 2011. Og dermed ligger det lidt over den andel (7,0 procent), som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør af arbejdsstyrken i kommunen. Birgitte Rømer, HR-chef i Greve Kommune, forklarer, at kommunen ikke yder positiv særbehandling på grund af etnisk baggrund, hverken når der hyres eller fyres.

     »Men vi har for øje, at vi vil sikre en mangfoldighed i kommunens medarbejdergruppe. Og vi har haft stor opmærksomhed på, at kommunen som arbejdsplads skal have mange forskellige kompetencer i spil, fordi vores borgere jo også har mange forskellige kompetencer. Optimalt set skal medarbejderne gerne afspejle sammensætningen af borgere i vores kommune,« siger Birgitte Rømer.

     Både integrationsforsker Anders Ejrnæs og Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker er overbevist om, at den stigende andel af medarbejdere med en ikke-vestlig baggrund i de seneste år gør, at kommunerne yder en bedre service til borgerne. Torben Møller Hansen nævner som eksempel, at Københavns Kommune overvejer at etablere profilplejehjem målrettet den stigende gruppe af ældre indvandrere.  Målet er at få dem ud af familiens hjem og ind på ældrecentrene, hvor de i mange tilfælde vil få en bedre pleje, samtidig med at kommunen kan spare penge.

     »I sådan et tilfælde vil det faktum, at man har nydanske medarbejdere, være en stor hjælp for kommunen til at gøre de plejehjem attraktive for de ældre. Så de kommuner, der i 10 år har taget del i den her mangfoldighedsmålsætning og nu står med nogle positive resultater, vil opdage, at det også har givet dem innovation og mulighed for bedre service,« mener Torben Møller Hansen.

     De positive effekter af den mangfoldige medarbejderprofil nikker man genkendende til i Greve Kommune.

     »Når vi skal arbejde med diverse opgaver blandt borgerne, kan vi jo netop benytte os af den kulturelle viden, der ligger hos de af vores medarbejdere, der har en anden etnisk baggrund. Det gør vi i alle mulige situationer. Både i vores borgerservice, hos vores gademedarbejdere og i vores institutioner. Så det er en klar fordel, vi får ud af at have en mangfoldig medarbejderstab,« fortæller HR-chef Birgitte Rømer.

 

Pas på ”brancheghettoer”

Den positive udvikling i andelen af ikke-vestlige medarbejdere i kommunerne er dog ikke den eneste historie, de nye tal fortæller. Et overblik over de forskellige kommunale jobfunktioner, de ikke-vestlige indvandrere er ansat i, afslører, at de primært er koncentreret på områder, der kræver et relativt lavt uddannelsesniveau.  Det gælder ikke mindst social- og sundhedspersonale, rengøringspersonale og pædagogmedhjælpere.

     »Man kan være bekymret for, om indvandrerne blot flytter fra bestemte lavtlønnede brancher i den private sektor og over i lavtlønnede brancher i den offentlige sektor. Hvis det er det, der sker, er der mere tale om ”brancheghettoer”. Så efteruddannelse, der kan give en større mobilitet opad i kommunerne, er ekstremt vigtigt,« siger integrationsforsker Anders Ejrnæs.

     Også Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, er bekymret for koncentrationen omkring brancherne med de laveste udannelseskrav, men han mener, at kommunerne også har taget den opgave på sig.

     »Mange kommuner har faktisk kontaktet os for at få inspiration til, hvad de kan gøre for at sikre, at deres nydanske medarbejdere kan få en større andel af de mere uddannelsestunge stillinger i kommunen. Og alene det, at de på den måde kommer til os og beder om råd, er utroligt positivt,« siger Torben Møller Hansen.

     Københavns Kommune har et mål om, at kommunens medarbejderstab skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen i forhold til etnisk baggrund. Og beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) glæder sig over, at det er lykkedes. 13 procent af kommunens ansatte har ikke-vestlig baggrund mod 11 procent af borgerne. Men arbejdet er ikke slut.

     »Mangfoldighed på arbejdspladsen er en positiv ting, som skaber dynamik og højere produktivitet. Men kvantitativ etnisk ligestilling er ikke nok. Næste skridt er at få etnisk ligestilling i akademiske stillinger og på lederniveau i kommunen,« siger Anna Mee Allerslev.

     Noget tyder dog på, at tiden i et vist omfang vil udjævne forskellene. Tallene viser, at de ikke-vestlige efterkommeres jobfunktioner generelt ligger langt tættere på danskernes, end deres forældres gør. Eksempelvis arbejder 14 procent af de etniske danskere i kommunerne som lærere, mens blot fire procent af de ikke-vestlige indvandrere har lærerjob. Blandt de ikke-vestlige efterkommere er der imidlertid otte procent, som er lærere. Og det samme gør sig gældende blandt rengøringspersonalet. Hele 20 procent af de ikke-vestlige indvandrere arbejder med rengøring, mens det kun gælder fire procent af efterkommerne med ikke-vestlig baggrund og to procent af de etniske danskere.

Af Jakob Krohn Deleuran, jad@kl.dk

 

Rettelse

I den først offentliggjorte udgave af denne artikel havde der desværre sneget sig en fejl ind. Andelen med ikke-vestlig baggrund i arbejdsstyrken stod i tekst og grafik opgjort til 5,1 procent i 2011. Det rigtige tal er imidlertid 5,3 procent, og fejlen er nu rettet både i tekst og grafik. Rettelsen har ikke betydning for artiklens vinkel eller øvrige indhold


Om undersøgelsen

Momentum har genneført en undersøgelse af udviklingen i de kommunalt ansattes etniske baggrund. Det er sket ved hjælp af en særkørsel i Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Data er fra september 2011.

YDERLIGERE MATERIALE