11. juni 2012

Fynsk kommune går nye veje for at sikre naturen

I Faaborg-Midtfyn Kommune tænkte man alternativt, da kommunen lavede en aftale med Fugleværnsfonden om medfinansiering og drift af et naturområde. Ifølge både ekspert og kommune er den slags løsninger en god idé.

Tæt på Faaborg kan man finde området Bøjden Nor, der er fyldt med et rigt fugleliv og vandhuller med sjældne strandtudser. Det skyldes ikke mindst et samarbejde mellem mange forskellige aktører.

     »Der havde i en del år allerede ligget et lille reservat derude. Grundlaget for den nye udvidelse var, at en landmand tilbød at sælge et stykke landbrugsjord på 25 hektar, der stødte op til det lille Bøjden Nor-område,« fortæller Grete Justesen (K), teknik- og miljøudvalgsformand i Faaborg-Midtfyn Kommune.

     Men selv om kommunalbestyrelsen synes, det var et spændende projekt, var den betænkelig ved prisskiltet på projektet. Jordens pris var seks millioner, og dertil kom blandt andet anlægsarbejdet, så projektets samlede pris løb op i cirka 8,6 millioner kroner.

     »Det er jo mange penge. Det er sin sag at sige til borgerne: ”Nu har vi altså brugt 8,6 millioner af kommunens penge på et projekt, hvor det er strandtudserne og fuglene, der primært får gavn af pengene”. Så vil der jo være borgere, som vil sige, at vi faktisk har eksempelvis ældre mennesker, som pengene også kunne være brugt på,« siger Grete Justesen.

     Kommunen forsøgte i stedet at tænke kreativt og fandt frem til en medfinansiering fra tre forskellige grupper. EU finansierede halvdelen gennem deres ”LIFE”-fond. Karen Krieger Fonden gav 2,5 millioner kroner, Fugleværnsfonden gav en halv million, og kommunen betalte selv de resterende 1,3 millioner kroner.

     Derudover var der et spørgsmål om, hvordan drift og vedligeholdelse af området skulle klares. Her meldte Fugleværnsfonden sig også på banen.

     »Vi har en lokal frivillig arbejdsgruppe på 8 til 10 personer, der tager ud cirka to weekendformiddage om måneden og tager sig af vedligeholdelsen af området. De sørger for, at stierne er tilgængelige, fugletårnet er pænt og forsvarligt, der er nok foldere i standerne og den slags opgaver,« forklarer formand for Fugleværnsfondens bestyrelse Martin Iversen.

     Og det faktum, at frivillige i en privat fond tog driftsopgaven på sig, var også en afgørende faktor for den kommunale beslutning om at investere i projektet.

     »Selv om vi i kommunalbestyrelsen nogle gange skal levere et medindskud i et projekt, som vi gjorde ved Bøjden Nor, så er det stadig lettere at finde opbakningen i kommunalbestyrelsen, hvis medlemmerne kan se, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne ikke fremover skal belaste det kommunale budget yderligere,« forklarer teknik- og miljøudvalgsformand Grete Justesen.

 

Privat drift er vejen frem

I Faaborg-Midtfyn Kommune forventer man derfor at lave flere løsninger med frivillig drift og vedligeholdelse fremover.

     »Det her er simpelthen vejen frem. Kommunerne kan ikke vedblive med at opkøbe og vedligeholde store grønne områder. Problemet i den slags projekter er jo driftsudgifterne. Så derfor søger vi at løse udfordringerne på den måde. Det er vi jo pisket til, hvis vi gerne vil have vores naturområder op at køre. Så jeg regner med og håber på, at vi finder endnu flere af den her slags løsninger i kommunen fremover,« siger Grete Justesen.

     Det samme håber man på i Fugleværnsfonden.

     »Den her slags samarbejder med kommunerne vil vi gerne have flere af i fremtiden.  Vi har jo som organisation heller ikke en kapacitet, der gør, vi kan løfte den her slags projekter alene, så vi er også afhængige af, at der i kommunen er en vilje og ressourcer til, at vi kan løfte nogle af de her naturopgaver sammen,« siger Martin Iversen fra Fugleværnsfonden.

     Tove Enggrob Boon, lektor i natur- og landskabspolitik ved Københavns Universitet, tror på, at flere naturprojekter fremover vil blive drevet af frivillige.

     »Kommunerne har en stor naturbeskyttelsesopgave, uden at der følger de tilsvarende midler med. Hvis opgaven skal løftes, er der dels brug for, at EU’s landbrugspolitik og støtteordninger ændres radikalt til at fokusere på produktion af naturværdier, så de, som lever af jorden, også kan bidrage, og dels er der brug for alle de frivillige hænder, der kan mobiliseres,« siger Tove Enggrob Boon.

     Hun mener, at det største problem bliver at skaffe frivillige nok:

     »Den frivillige naturforvaltningsindsats blandt enkeltborgere er ganske udbredt i lande som Storbritannien og Australien, hvorimod vi i Danmark nok har haft en forventning om, at ”Det tager det offentlige sig af”, og frivillig-indsatsen har i langt højere grad ligget i idræt og socialt arbejde.«

     Hun tror dog stadig på, at flere frivillige vil melde sig fremover.

     »Jeg tror sagtens, man kan mobilisere flere i fremtiden, hvis man kan koble de sociale aspekter af frivillig-indsatsen med oplevelsen af at gøre noget godt for lokalsamfundet og oplevelsen af at få et øget tilhørsforhold til et sted,« siger Tove Enggrob Boon.

 

Af Jakob Krohn Deleuran, jad@kl.dk