18. januar 2012

Stafetten: Sundheden styrkes bedst i det nære samfund

Kniber det med finansieringen, så spar hellere et sygehus, skriver formand for Praktiserende Lægers Organisation i sit indlæg om det nære sundhedsvæsen. Følg stafetten her på kl.dk.

Af Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation

Tak til sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag for stafetten.

Når nu ministeren skriver om forebyggelsesindsatsen, kan jeg ikke lade være med at indlede med mindeligt at bede om, at regeringen finder de ressourcer, som skal til for at gennemføre den markante forhøjelse af tobaksafgifterne, som alle i sundhedsvæsnet har set frem til.

Vi hører rigtigt meget om grænsehandel, og vi hører om Finansministeriets bekymring for, om afgiftsforhøjelsen rent faktisk vil virke, så statens afgiftsprovenu vil falde. Til gengæld er en markant tobaksafgiftsforhøjelse det vigtigste enkelttiltag, regeringen vil få chancen for at gennemføre på sundheds- og forebyggelsesområdet.

En markant forhøjelse af tobaksafgiften vil nedsætte antallet af unge, som starter på at ryge, og dette i sig selv vil have en markant positiv virkning på danskernes sundhedstilstand i fremtiden. Det er måske ikke resultater, sundhedsministeren kan høste indenfor en valgperiode, men det er resultater, ministeren så rigeligt kan nå at opleve. Kniber det med finansieringen, så spar hellere et sygehus.

Men nu til spørgsmålet.

De praktiserende læger er et vigtigt element i det nære sundhedsvæsen. Vores hovedbidrag til det samlede sundhedsvæsen er at være indgangen til hele sundhedsvæsnet, samt at samarbejde med både det sekundære sundhedsvæsen og kommunerne om at skabe sammenhæng i de forløb, som opstår for mange patienter, når behandlingen omfatter mere end blot en enkelt kontakt med læge eller sygehus. Den vigtigste forudsætning for at kunne løse den opgave er, at vi bevarer den kontinuitet, som vore mange kontakter med hver eneste borger i Danmark giver.

Almen praksis behandler og afslutter selv 90 procent af alle henvendelser og har omkring otte kontakter med hver dansker hvert år. Vi starter derfor sjældent på bar bund i forhold til de symptomer og problemer, patienterne henvender sig med.

Vi skal derfor bevare almen praksis som enheder af overskuelig størrelse, hvor vi godt nok kan have mange faggrupper involveret i arbejdet, men hvor der aldrig er tvivl om, at man går til lægen, ikke i lægehuset.

Vores gode kendskab til patienterne sammen med kommunernes tilsvarende tætte kontakt til de borgere, som har behov for hjælp, gør et samarbejde mellem almen praksis og kommunerne til en helt nødvendig og meget stærk alliance, når vi skal forsøge at hjælpe de dårligst stillede.

Rigtig mange forebyggelses- og behandlingstiltag har den svaghed, at de, som har allermest brug for tilbuddene, ikke har gavn af dem, fordi de ikke magter at møde op eller hurtigt dropper ud af aftalte forløb.

Hvis vi for alvor skal gøre noget for disse mennesker, skal vi have helt særlige tilbud klar, og vi skal bruge særligt mange ressourcer på at skabe og fastholde kontakten med de dårligst stillede. Et tæt samarbejde mellem almen praksis og kommune er et godt bud på at skabe et brugbart netværk til dette arbejde, men vi skal også have noget helt særligt at tilbyde denne gruppe mennesker; bedre tid, færre forskellige personer involveret i forløbene, særlige ressourcer som for eksempel særligt forhøjet medicintilskud, særlige trænings-/genoptræningsordninger, måske i kombination med en personlig coach, og andre tiltag, som kan give de svagest stillede en fornemmelse af, at det for en gang skyld er dem, der kører på første klasse.

Sygeplejersker udgør, både i lægepraksis og i kommuner, også en vigtig del af det nære sundhedsvæsen. Jeg giver derfor stafetten videre til Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen med spørgsmålet om, hvordan sygeplejersker kan bidrage til at løfte det sundhedsfaglige niveau i kommunerne, så kommunerne bliver bedre rustet til sin nye mere markante rolle i sundhedsvæsnet.

Læs næste indlæg i stafetten fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, 31. marts.

Læs tidligere indlæg i stafetten her