03. januar 2012

Stafetten: Kickstart forebyggelsen

Det er regeringens mål, at alle skal sikres behandling af høj kvalitet, og at uligheden i sundhed skal mindskes. At nå de mål kræver udvikling og nye løsninger i både sygehussektoren og det nære sundhedsvæsen, skriver sundhedsminister, Astrid Krag i sit bidrag til stafetten om det nære sundhedsvæsen. Følg stafetten her på kl.dk.

Af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse

Tak til formand for KL, Jan Trøjborg for stafetten og for invitationen til at fortælle om regeringens vision for det nære sundhedsvæsen.

Det er regeringens mål, at alle skal sikres behandling af høj kvalitet, og at uligheden i sundhed skal mindskes. At nå de mål kræver udvikling og nye løsninger i både sygehussektoren og det nære sundhedsvæsen.

Der er en nødvendig udvikling i gang, hvor sygehusbehandlingen styrkes ved øget specialisering og samling af behandling på færre geografiske enheder. Det er med til at sikre sygehusbehandling af høj kvalitet. Samtidig betyder ny, mere effektiv og mere skånsom, medicinsk teknologi, at flere sygdomme behandles ambulant, og at patienterne ofte er indlagt kortere tid. Et behandlingsforløb er imidlertid sjældent færdig, når patienten udskrives fra sygehuset. Mange patienter har brug for genoptræning, sygepleje, personlig og praktisk hjælp mv., som skal leveres af det nære sundhedsvæsen.

En forudsætning for et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen er, at kommunernes forebyggelses- og plejeindsats fungerer i tæt samspil med sygehusenes og med almen praksis indsats. Det gælder fx i forhold til de ældre medicinske patienter, de psykisk syge, mennesker med kronisk sygdom og langtidssygemeldte. Et godt og tæt samspil giver bedre forløb og kan frigøre ressourcer til at sikre et højt serviceniveau og en bedre kvalitet i den offentlige velfærd.

Anvendelse af telemedicin er et af de værktøjer, som udover at involvere patienten i egen behandling, kan bidrage til et bedre samarbejde. Telemedicinske løsninger giver mulighed for direkte kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, fx mellem hjemmesygeplejersken og sygehuslægen, selvom de ikke fysisk opholder sig på samme sted. 

Men sundheden starter et andet sted end på sygehusene og i den kommunale sygepleje. En styrket forebyggelsesindsats skal begrænse forekomsten af sygdom og mindske uligheden i sundhed. Og her har kommunerne en opgave med at skabe de rammer, der fremmer  sundheden for alle.

Forebyggelse er bedre end behandling både for den enkelte og for samfundsøkonomien, og her kan der gøres mere, og det kan gøres bedre. Jeg har netop kickstartet forebyggelsesindsatsen ved at være vært for to rundbordsmøder med førende eksperter fra kommuner, regioner, forskere, fagforbund, frivillige foreninger, patientforeninger m. fl.

Møderne er første skridt mod de nationale mål for forebyggelsen, som regeringen vil sætte. Nationale mål som giver indsatsen i kommunerne retning. Og Sundhedsstyrelsen er i gang med at udvikle forebyggelsespakker, der kan  understøtte kommunernes arbejde med målrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

Det sundhedsvæsen, som er tæt på borgerne, har en naturlig hovedrolle i at fremme og sikre sundhed - for patienten, for den ældre og for børnene. Jeg ser frem til at samarbejde med hovedrolleindehaverne - kommunerne - om den fortsatte udvikling af den nære sundhedsindsats de kommende år.

Det nære sundhedsvæsen er også de praktiserende læger. Jeg vil derfor give stafetten videre til formand for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, og spørge, hvordan de praktiserende læger kan bidrage til at styrke det nære sundhedsvæsen i Danmark.

***

Læs næste indlæg i stafetten fra formand for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, 17. januar.

Læs tidligere indlæg i stafetten her