27. januar 2012

Kommunerne er klar til forandring

Mere end 1.000 repræsentanter fra landets kommuner var den 12. og 13. januar samlet til Kommunaløkonomisk Forum 2012 i Aarhus. På konferencen blev de store udfordringer i de kommende år tegnet op. Budskabet var ganske klart: De økonomiske rammer forbliver stramme og skal overholdes, og det økonomiske råderum skal skabes indefra

Aldrig før har det været sagt så tydeligt: Der er stramme økonomiske rammer, så langt øjet rækker. Det blev fremhævet på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) af såvel KL’s formand Jan Trøjborg som finansminister Bjarne Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Samtidig lagde både kommunernes og regeringens repræsentanter vægt på, at de kommende år handler om at finde nye løsninger i fællesskab.

Kommunerne har de senere år demonstreret stor vilje til at bidrage til samfundsøkonomien – senest med det betydelige bidrag til regeringens ønskede kickstart af offentlige investeringer. Samtidig har kommunerne reduceret serviceudgifterne med godt 6 milliarder kroner fra 2009 og frem. Og kommunerne mere end holder deres budgetter for 2011. Kommunerne har altså fået skabt den regnskabskultur, der er så nødvendig for, at man kan regne med budgetterne. På KØF var der bred enighed om, at det ikke længere er acceptabelt – hverken politisk eller administrativt – at overskride budgetterne.

Finansministeren anerkendte dette i sit indlæg, men fastholdt alligevel behovet for en budgetlov, blandt andet af hensyn til de finansielle markeder og med henvisning til, at Danmark er en lille åben økonomi, der ikke kan agere alene. Svaret fra KL’s formand var klart, at der med den seneste tids budgetoverskridelser i staten måske nok er behov for en statslig budgetlov, men at kommunerne ikke har brug for en sådan lov. Kommunalpolitikerne har en fast hånd på rattet og styrer den kommunale økonomi gennem store effektiviseringer, besparelser og strukturomlægninger.

Økonomi- og indenrigsministeren var sidst på konferencen inde på, at ansvaret for forandring er et fælles anliggende mellem stat og kommuner, og at det kræver gensidig tillid. I den forbindelse er det vigtigt, at fokus er på de leverede resultater og ikke på den bagvedliggende proces.

Behov for nye løsninger

Under konferencen blev det krystalklart for alle, at der er behov for reformer, hvis man vil bevare velfærdsstaten. Det kan kommunerne dog ikke levere alene. Det skal ske sammen med Folketinget.

Økonomiprofessor Nina Smith lagde på konferencen op til et opgør med den nuværende tænkning af velfærdssamfundet. Hun fremhævede det paradoksale i, at man har ret til velfærdsydelser alene som følge af alder eller indkomst, mens dødeligt syge kan sættes på en venteliste. Samtidig pointerede hun, at andelen af 18-66-årige på overførselsindkomster er stadigt stigende – og det skyldes ikke bare øget ledighed generelt. Det er en udvikling, der ikke er råd til at fortsætte. Nina Smith opfordrede til at genoverveje prioriteringen af velfærdssamfundets goder med spørgsmålet: Hvem er svage borgere anno 2012?

De kommunale debattører tog diskussionen op og tilkendegav, at et opgør med vanetænkningen er nødvendigt. Det har kommunalpolitikere allerede forberedt borgerne på igennem længere tid. Kommunerne er klar til at fortsætte den nødvendige holdningsændring. Men behovet for øget prioritering afføder et behov for øget prioriteringsfrihed til kommunerne.

De "lette" løsninger til økonomisk råderum er for længst anvendt, og selv frugterne i toppen af træerne er ved at blive høstet. Kommunerne skal bruge det råderum, som de allerede har. Fokus skal rettes indad. På KØF blev der givet flere eksempler på, hvordan kommunerne inden for en økonomisk ramme, der i bedste fald er defineret af 0-vækst, kan få mere service for pengene.

Mere undervisning for pengene

KL har i samarbejde med en række partnerskabskommuner analyseret, hvor meget af lærernes arbejdstid der går til undervisning. Analysen i partnerskabet viser store variationer i arbejdstiden – både mellem kommunerne, men også mellem skolerne i den enkelte kommune. Analysen viser samtidig, at der i alle partnerskabets kommuner er mulighed for at få mere undervisning for de samme penge inden for overenskomstens rammer. Partnerskabets kommuner har således fået en gennemsnitlig gevinst, der opregnet til landsplan svarer til ikke mindre end 880 millioner kroner.

I en plenumdebat om lærernes arbejdstid fremlagde KL partnerskabets resultater, mens Randers og Vordingborg Kommuner fortalte, hvordan de har omprioriteret lærernes undervisningstid, så der lægges større vægt på undervisning. Niels Egelund, professor ved DPU, deltog også i plenummødet og pointerede blandt andet, at forskningsresultater viser, at øget undervisningstid er den enkeltstående faktor, der har den største positive effekt på børns læring.

Forebyggelse betaler sig

Også på sundhedsområdet kan der skabes råderum indefra. Aalborg og Københavns Kommuner fortalte, hvordan de begge har arbejdet intensivt med den kommunale sundhedsindsats. I begge kommuner har den øgede forebyggelse og sundhedstilbud allerede vist sig på bundlinjen. Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen understregede ligeledes de langsigtede effekter af den borgerrettede forebyggelsesindsats.

Det blev gjort klart, at det borgernære sundhedsvæsen og kommunernes sundhedsindsats er en forudsætning for den specialisering og udvikling på sygehusene, som er i gang. Samtidig understregede debatten, at kommunerne spiller en helt central rolle for eksempel for de ældre medicinske patienter i forhold til hele indsatsen før en eventuel sygehusbehandling samt indsatsen efter udskrivning. Kommunerne har ligeledes en rolle i forhold til egentlig behandling for eksempel af borgere med KOL, der i kraft af telemedicin kan hjælpes i eget hjem frem for på sygehuset. En effektiv kommunal sundhedsindsats dækker altså over mere end blot rygestopkurser og genoptræning.

Hvor forskellige må kommunerne være?

To borgmestre, en professor samt en erfaren bestyrelsesformand og tidligere direktør fra den private sektor diskuterede forskellighed over for standardisering på KØF.  Debatten tog udgangspunkt i fire konkrete cases: lønadministration, indkøb, personalenormering og effekt af aktivering. Der var enighed om, at der i forhold til en række opgaver er legitime forskelle mellem kommunerne. Forskelle, der skyldes lokale politiske prioriteringer. Det gælder eksempelvis personalenormeringer, hvor der ikke kan sættes lighedstegn mellem normering og kvalitet.

Blandt debattørerne var der enighed om, at der på områder som indkøb og lønadministration fortsat er betydelige effektiviseringsgevinster at hente ved større standardisering. Eksempelvis gennem centralisering i kommunen, udbud, digitalisering, fælleskommunale løsninger med videre I forhold til disse opgaver er der typisk tale om produktivitetsforskelle frem for forskelle i de politiske prioriteringer.

Budskabet fra bestyrelsesformanden fra den private sektor var klart: Benchmarking kan – uanset at der skal korrigeres for forskelle i vilkår med videre – vise, om der er et effektiviseringspotentiale, der kan høstes gennem bedre organisering og ledelse. Samtidig blev det fremhævet, at uanset karakteren af opgaverne, så skal der være et løbende fokus på at effektivisere opgavevaretagelsen. Råderummet skal skabes indefra.

På gensyn i Aalborg

Kommunaløkonomisk Forum 2012 blev det deltagermæssigt største hidtil. Faktisk er det nu vokset ud af rammerne i Aarhus, og derfor afholdes Kommunaløkonomisk Forum 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor endnu flere deltagere får mulighed for at diskutere aktuelle kommunaløkonomiske udfordringer og løsninger. <

 

På gensyn til Kommunaløkonomisk Forum 2013 i Aalborg den 10. og 11. januar 2013