16. januar 2012

Erhvervsskoler svigter iværksætteri

Kun få erhvervsskoler udviser et større engagement udover undervisningen og tilbyder deciderede iværksættermiljøer, viser en ny rapport fra tænketanken DEA.

Arbejdsløshedskøen har vokset sig større og større de seneste par år, og nye virksomheder og iværksættere vil være en kærkommen gave til samfundet. Derfor kan det virke paradoksalt, at kun 16 procent af de adspurgte uddannelseschefer på erhvervsskolerne i en ny undersøgelse siger, at de har et større engagement i at styrke eleverne og kursisternes iværksætterånd ved en koordineret indsats i et såkaldt inkubatormiljø.

Det er tænketanken DEA, som har gennemført undersøgelsen, hvor 38 procent af uddannelsescheferne også fortæller, at de ikke stiller nogle særlige muligheder til rådighed for deres elever udover den obligatoriske undervisning i iværksætteri og innovation. Og for de, der tilbyder noget ud over dét, handler det oftest blot om at stille undervisernes tid, kompetencer og rådgivning eller computer-/arbejdspladser til rådighed.

Det er tilbud, som mildest talt ikke imponerer Bjarne Lund-ager Jensen, vicedirektør i DEA. Han mener, at erhvervsskolerne kan gøre langt mere for at fremme iværksætteri.

»Det er betænkeligt lave tal. Ser vi historisk på det, er en rigtig stor del af de virksomheder, vi har i Danmark, skabt af håndværkssvende og andet godtfolk fra erhvervsskolerne, som har lavet deres egen virksomhed. Men potentialet er endnu større,« siger Bjarne Lundager Jensen og henviser til den langt mere systematiske tilgang med blandt andet innovationsmiljøer og vækstfonde, der findes på universiteterne:

»Det er oplagt at kigge med friske øjne på, om vi ikke kan stimulere endnu flere til at skabe deres egen virksomhed. Og der undrer jeg mig over, at der ikke er flere erhvervsskoler, som har etableret mere formelle rammer til at understøtte iværksætteri,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Mange krav til iværksættere

Også hos Håndværksrådet kunne man ønske sig, at alle erhvervsskolerne arbejdede mere målrettet med at vække lysten til at blive iværksætter og give dem, der har lyst, kvalifikationerne og større viden om, hvordan man starter en virksomhed.

»Der er i dag stor forskel på indsatsen. Og det er vigtigt, at vi får stimuleret skolerne til at gøre mere. Især når vi ved fra talrige undersøgelser, at de, der klarer sig godt som iværksættere, er dem, der dels har det faglige fundament i orden og dels har sat sig ind i at arbejde med forretningsplaner og alle de andre mange krav, der stilles til at være selvstændig,« siger Ane Buch, administrerende direktør i Håndværksrådet.

Hun mener samtidig, at spændende aktiviteter på iværksætterområdet kan være med til at tiltrække og fastholde de stærke elever på erhvervsskolerne, da det giver et udviklingsperspektiv, at man udover svendebeviset også har en karriere-vej, hvor man måske kan blive selvstændig på et tidspunkt.

Fra erhvervsskolernes side er man enige i, at der er store og spændende muligheder for at udvide indsatsen omkring iværksætteri, forklarer Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler – Lederne.

»Indholdsmæssigt ligger iværksætteri i mange af uddannelserne, men det at få skabt miljøer, så eleverne faktisk også kan komme i gang og måske efterfølgende få hjælp, er super spændende og burde i virkeligheden ske på alle erhvervsskoler,« siger Lars Kunov.

Han mener, at erhvervsskolerne har gode forudsætninger for at hjælpe iværksætterne godt på vej.

»Vi kan i en meget bredere sammenhæng støtte op om en iværksætter end den klassiske rådgivning om jura og regnskab, da vi også kan give faglig og organisationsmæssig rådgivning og mange andre ting,« siger Lars Kunov.

Niels Brock i København er en af de erhvervsskoler, som har skabt et decideret iværksættermiljø. Her startede man med støtte fra Region Hovedstaden og EU’s socialfond i 2009 et iværksætterfællesskab kaldet Inkubatoren for unge med iværksætterdrømme. På Inkubatoren får iværksætterne en gratis kontorplads samt tilbud om faglig sparring og coaching i dagligdagen. Herudover kommer der cirka otte gange om året et advisory board, som består af erfarne iværksættere, advokater, revisorer, kommunikationsfolk og andre med relevant ekspertise, og sparrer med iværksætter-spirerne, forklarer Marie Helles, leder på Inkubatoren.

»Samtidig får de unge iværksættere rigtig meget ud af at komme ind i et fagligt og socialt fællesskab med andre unge iværksættere, der er seriøse med det, de laver, og som de kan sparre med,« siger Marie Helles.

Iværksættere med succes

Flere af iværksætterne fra Inkubatoren har haft god succes og står i dag på egne ben.

»Det gælder blandt andet USAtours.dk, hvor man har specialiseret sig i skræddersyede rejser til USA, og som i dag har otte ansatte. Og SpotOnMarketing, som laver konsulentarbejde omkring online markedsføring. Virksomheden er i rivende udvikling og har udover stifteren foreløbigt en studentermedhjælper og en praktikant ansat,« siger Marie Helles.

Da midlerne fra EU’s socialfond og Region Hovedstaden er løbet ud, er det dog usikkert, hvordan Inkubatoren kommer til at se ud i fremtiden. Og da det netop kræver en del ressourcer at lave disse iværksættermiljøer, håber Lars Kunov, direktør for erhvervsskoleledernes forening, at der kan findes politisk flertal for at tilføre ressourcer målrettet til erhvervsskolernes iværksætter-indsats.

Det synspunkt vækker genklang hos DEA, som efterlyser et større ambitionsniveau fra både erhvervsskolerne og politikernes side.

»Vi har her som samfund mulighed for at skabe noget merværdi, uden at det nødvendigvis koster mange flere ressourcer. Derfor er det også politisk meget vigtigt, at der bliver fulgt op på at skabe nogle rammer, både når det gælder økonomi og lovgivning, så erhvervsskolerne får mulighed for at hæve ambitionsniveauet og gøre det endnu bedre,« siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE