16. januar 2012

Erhvervsskoler kan sparke gang i væksten

Erhvervsskolerne har et unikt potentiale, når det gælder om at hjælpe innovation og vækst på vej i de små og mellemstore virksomheder, men langtfra alle udnytter potentialet, viser en ny rapport fra tænketanken DEA. Erhvervsskolerne er klar til at tage handsken op, men påpeger, at det kræver ekstra ressourcer og politisk prioritering.

Vi hører det hele tiden. Vi skal have gang i væksten og produktiviteten, hvis vi skal have en chance for at komme ud af den økonomiske krise. Væksten bliver derfor jagtet overalt, og der er mange bud på, hvordan væksten skabes. Ifølge en ny rapport fra tænketanken DEA bliver et element dog ofte overset i debatten om at skabe vækst og innovation – nemlig erhvervsskolerne.

»Erhvervsskolerne har hidtil været en slags blind makker i innovationsdiskussionen. Men erhvervsskolerne har et stort potentiale, fordi de har en stærk forankring i det lokale erhvervsliv. Og der ligger nogle ubrugte muligheder i at bruge relationen til de mange især mindre og mellemstore virksomheder til mere end bare praktik og efteruddannelse,« siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør for DEA.

Ifølge DEA’s undersøgelse, hvor man har spurgt uddannelsescheferne på erhvervsskolerne, ser hele 84 procent af dem det som erhvervsskolernes opgave at bidrage til innovation og vækst i erhvervslivet. Men når det kommer til realiteterne, er der dog kun 49 procent af uddannelsescheferne, som svarer, at de rent faktisk har en strategi for at bidrage til innovation og vækst i erhvervslivet. Og over halvdelen fortæller, at de ikke har gennemført projekter om innovation sammen med virksomheder i de seneste to år.

Faglærte skal kunne tænke innovativt

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler – Lederne, mener også, at erhvervsskolerne har et stort potentiale for at bidrage mere til vækst og innovation i erhvervslivet. Ikke mindst i forhold til de hele 98 procent af de danske virksomheder, som har færre end 50 ansatte.

»Mange af de store virksomheder trækker på universiteterne, når de skal have ny viden, men hvis man går ud i de små og mellemstore virksomheder, er et samarbejde med universiteterne ikke realistisk. De har brug for noget andet. De har brug for nogle, der lavpraktisk kan komme ud med den sidste nye viden,« siger Lars Kunov, som fastslår, at mere samarbejde med erhvervslivet også vil være en gevinst for skolerne:

»Vi vil få nogle skoler, som arbejder med noget relevant, og hvor elevernes projekter er ude i den virkelige verden. Dermed vil det være sjovere og mere lærerigt at gå dér. Det skal være hands on – virksomheden har et problem, og det kan vi hjælpe med.«

At samarbejdet tager udgangspunkt i noget konkret og brugbart er meget vigtigt, fastslår Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI – Organisation for erhvervslivet. Hun ser også et stort potentiale i, at den innovative del af erhvervsuddannelserne styrkes i samarbejde med erhvervslivet, da dygtige faglærte er alfa og omega for, om vi kan skabe nye produkter inden for landets grænser.

»Den faglærte i dag skal mere end bare kunne stå ved maskinen. Han skal også kunne være innovativ, hvis noget går galt i produktionen. Han er nødt til at lave kreative løsninger hele tiden og finde nogle smartere måder at gøre det på, men han er også nødt til metodemæssigt at kunne have dialogen med ingeniøren. Derfor er det vigtigt, at innovativ tænkning er en del af de faglærtes uddannelse,« siger Lone Folmer Berthelsen.

86 procent af uddannelsescheferne oplever dog, at virksomhederne i høj eller nogen grad ikke er klar over, at erhvervsskolerne kan tilbyde andet end uddannelse, og 68 procent oplever, at virksomhederne i høj eller nogen grad er tilbageholdende med at indgå innovationssamarbejder med erhvervsskolerne.

Hos DI – Organisation for erhvervslivet er man ikke i tvivl om, at virksomhederne gerne vil deltage i flere samarbejder.

»Erhvervsskolerne skal i langt højere grad interagere med virksomhederne omkring konkrete udviklingsopgaver. Meget af tilbageholdenheden fra virksomhedernes side handler jo ofte om, at man er usikker på, hvad man egentlig kan få ud af det,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Politisk opbakning påkrævet

Selv om der altså er stor enighed om, at erhvervsskolerne har et uudnyttet potentiale for at bidrage til erhvervslivets vækst og innovation, er der også nogle barrierer. I undersøgelsen anfører 76 procent af uddannelsescheferne, at skolen i høj eller nogen grad ikke har økonomiske ressourcer til indsatsen, og 61 procent svarer, at de ikke kan finde tid til udviklingsprojekter med virksomheder. Og den virkelighed nikker Lars Kunov, direktør for erhvervsskolernes lederforening, genkendende til.

»Udover kerneopgaven at undervise prioriterer nogle skoler at lave en elitelinje, andre iværksætteri eller tæt virksomhedssamarbejde, men de har ikke overskud til at sætte i gang på alle områder. Hvis man vil det her, må politikerne sætte det på den politiske dagsorden og sikre, at skolerne har ressourcer til det. For som skoleledelse bliver man i dag målt på 95 procent kravet (at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, red.) og ikke så pokkers meget andet,« siger Lars Kunov.

I rapporten anbefaler DEA, at alle erhvervsskoler laver en strategi for innovation og forretningsudvikling, da det er med til at sikre de bedste resultater.

»Det handler om en mere gennemgribende ændring og ikke bare en time mere på skemaet. Det kræver derfor både en strategi og en vilje fra skolernes side. Derudover er der behov for at se på, hvordan vi giver erhvervsskolerne tydeligere økonomiske incitamenter til at skabe mere innovation i mindre og mellemstore virksomheder, som det traditionelle universitetssystem har svært ved at nå ud til,« siger Bjarne Lundager Jensen.

At erhvervsskolerne kan spille en vigtig rolle i den lokale erhvervsudvikling, kan man tale med om i Ringsted Kommune. Her har kommunen et rigtig godt samarbejde med erhvervsskolerne, der både er med til at sætte de strategiske mål for kommunen, når det gælder innovation og iværksætteri, og igangsætte de konkrete initiativer, som understøtter dem. Det forklarer Mads Stougård Kristiansen, sekretariatschef i Erhvervs- og Kommunikationssekretariatet i Ringsted Kommune.

»Vi har eksempelvis nedsat et panel for uddannelse og erhverv med repræsentanter fra vores erhvervsskoler, erhvervsliv og kommunen, som mødes seks gange om året. Og på den baggrund har vi lavet en fælles erhvervspolitik,« siger Mads Stougård Kristiansen og nævner et konkret eksempel på samarbejdet:

»Vi lavede en fælles undersøgelse af, hvilke kompetencer vores lokale virksomheder har brug for. Og der fik vi eksempelvis identificeret, at vi gerne vil gerne sætte endnu mere fokus på service i vores detailhandel, så nu er vi ved at definere et efteruddannelsesforløb på erhvervsskolen, der er fuldstændig målrettet det.«

Elever bliver inspireret af erhvervslivet

Zealand Business College er en af erhvervsskolerne, Ringsted Kommune samarbejder med, og her er man ved at vedtage en ny strategi for innovation og iværksætteri. Blandt andet skal alle elever deltage i projekter vedrørende innovation, iværksætteri og selvstændighed mindst én gang i løbet af skoletiden.

»Det er dog langtfra nogen ny ting. Det ligger jo til højrebenet, at vi på handelsskolerne og erhvervsuddannelserne arbejder med innovation og iværksætteri, men nu kommer der et mere formelt krav om det,« siger Ann Descroix, uddannelseschef på Zealand Business Colleges Vordingborg-afdeling.

En stor del af arbejdet med innovation foregår i samarbejde med virksomhederne i regi af Young Enterprise. Det er en organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri ved blandt andet at arrangere camps, messer og konkurrencer. I starten af januar deltog hele anden årgang af HHX eksempelvis i en stor messe, hvor eleverne dannede deres egne små virksomheder, og her spiller samarbejdet med erhvervslivet en væsentlig rolle og er med til at gøre det spændende for eleverne.

»Dommerne er folk fra virksomheder, og mange af dem er også en del af det netværk, vi har skabt via dette arbejde. Desuden er nogle mentorer, og nogle gange stiller virksomhederne ting og sager til rådighed for eleverne. Og eleverne er enormt begejstrede. Der kommer et produkt ud af det, som de kan vise frem, og det er nogle virkelig kreative ideer og løsninger, de kommer med,« siger Ann Descroix.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE