13. februar 2012

Sparekniven har ramt hele landet

Hele 94 af 98 kommuner har skåret i serviceudgifterne siden 2009. Det viser Momentums analyse af de kommunale budgetter for 2012. Næsten to ud af tre kommuner vil også bruge færre penge i år end sidste år. Næsten alle områder er ramt af sparekniven. Forsker forventer, at de kommende år også bliver økonomisk seje for kommunerne.

Spare, spare, spare. Sådan har refrænet lydt i praktisk taget alle danske kommuner i de seneste år. Momentums nye analyse af de kommunale budgetter for 2012 viser, at 94 af de 98 kommuner vil bruge færre penge på service i 2012, end de gjorde i 2009. Og det er ikke småpenge, vi taler om. Den økonomiske krise har i den grad ramt kommunerne på pengepungen, og mere end en fjerdedel af kommunerne har skåret over fem procent af serviceudgifterne pr. indbygger fra 2009 til 2012.

Vejle er en af de kommuner, som har taget allerhårdest fat. Når der korrigeres for løn- og prisudvikling, bruger Vejle 3.704 kroner mindre på service pr. borger i 2012, end kommunen gjorde i 2009. Det svarer til et fald på 9,3 procent. Borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) fortæller, at kommunen allerede i 2009 fandt sparekniven frem, og det dybeste snit blev taget i budgettet for 2011, hvor der alene blev skåret 140 millioner kroner på servicen. Men også i 2012-budgettet skæres der i serviceudgifterne.

»Det har været nødvendigt at tilpasse økonomien og organisationen til de faldende indtægter i krisetider. De senere år har været meget barske. Og det er selvfølgelig hårdt, når man skal skære så dybt. Men det har altid været dyrt at være fattig, og derfor skal vi lave tilstrækkeligt med tilpasninger, når vi er i gang,« siger Arne Sigtenbjerggaard.

Praktisk talt alle serviceområder er blevet ramt i Vejle, men derudover er der blevet tænkt meget i effektiviseringer, og hvordan tingene kan gøres på andre, smartere og billigere måder end i dag. Innovation og Lean har været de store modeord i hele processen, og den centrale administration er i perioden blevet reduceret med hele 22 procent.

»Der er selvfølgelig altid meget modstand i organisationen i sådan en stor spareproces, men de ansatte har alligevel selv fundet nogle ting, der kan gøres smartere eller helt undværes. Samtidig har vi heldigvis været relativt tidligt ude og haft fleksibelt ansættelsesstop fra 1. januar 2010, og det gør, at vi har kunnet undgå de store fyringsrunder blandt de ansatte,« siger Arne Sigtenbjerggaard.

Hårde tider i Ballerup

Hans kollega Ove E. Dalsgaard (S) i hovedstadskommunen Ballerup er også blandt de borgmestre, som har måttet svinge sparekniven flittigst siden 2009. Ballerup har skåret 8,5 procent i serviceudgifterne pr. indbygger fra 2009 til budgettet for 2012. Det skyldes ikke mindst, at kommunens indtægter fra aktieselskabsskatter er faldet med hele 180 millioner kroner under den økonomiske krise.

»Der er ingen områder, der ikke bliver ramt. Men vi prøver at ramme de borgernære områder mindst muligt. Og vi har også forsøgt at friholde børne- og ungeområdet så meget som muligt. Vi har fået mere undervisning ud af lærernes arbejdstid og har ikke skåret i skoleelevernes timetal. Tværtimod har vi opjusteret dansktimerne på mellemtrinnet og de kreative fag i indskolingen,« siger Ove E. Dalsgaard.

Han har været borgmester i Ballerup siden 1981 og er dermed den nuværende danske borgmester, der har siddet længst på sin post. Og disse år stikker ud i hans næsten 31 år som borgmester:

»Jeg har aldrig prøvet tider som disse før. Det er den absolut alvorligste krise. Men man må jo tænke sådan på det, at de gode år aldrig kommer dårligt tilbage. Og når vi nu står i den, er det vigtigt at bruge krisen til at overveje, om tingene kan gøres billigere eller på en anden måde. Man skal ikke lade en god krise gå fra sig.«

Foreløbig har Ballerup – ud over generelle besparelser på alle områder – blandt andet valgt at reducere antallet af ansatte i kommunens vej- og parkafdeling meget kraftigt. I stedet er opgaverne udliciteret til private firmaer, og det samme gælder rengøringen i kommunens bygninger og institutioner. Det har givet en større millionbesparelse på det kommunale budget.

Kurt Houlberg, programchef og forsker i kommunaløkonomi på Anvendt KommunalForskning (AKF), peger på to hovedforklaringer på, at kommunerne har måttet spare så meget på serviceudgifterne i de seneste år. Dels har den økonomiske krise gjort, at skatteindtægterne fra både virksomheder og borgere er blevet mindre, og dels var de kommunale serviceudgifter på et historisk højt niveau i 2009. Kurt Houlberg hæfter sig ved, at billedet praktisk talt er det samme over hele landet.

»Der spares jævnt hen ad vejen i alle kommuner. Der er ganske vist en tendens til, at bykommunerne har reduceret mest i procent pr. indbygger, men til gengæld har yderkommunerne skåret mest i procent af de samlede udgifter. Det skyldes, at fraflytningen fra yderkommunerne spiller ind. De får simpelthen færre og færre borgere at fordele besparelsen på,« siger Kurt Houlberg.

Alle områder rammes

94 af 98 kommuner vil altså bruge færre penge på service i 2012, end de gjorde i 2009. Og næsten to tredjedele af kommunerne vil også have færre serviceudgifter i år end i 2011. Hvis man kigger nærmere på de enkelte serviceområder i budgettet for 2012 og sammenligner med 2011-budgettet, viser det også, at der spares på næsten alle de store områder. Kun udgifterne til ældre og sundhed stiger, mens der spares på blandt andet dagtilbud, administration, skoler, handicappede og udsatte børn og unge.

I Ballerup Kommune er borgmester Ove E. Dalsgaard og hans byrådskolleger langt fra færdige med spareøvelsen. De kommende år skal der findes besparelser for yderligere 100 millioner kroner, så facit i 2015 bliver, at der bruges 350 millioner mindre om året på serviceudgifter end i 2009.

»Vi kan ikke blive ved med at skære af skiven. Derfor skal vi tænke i, hvordan vi får skabt innovation og nye løsninger. Derfor vil vi også bede borgerne hjælpe med, hvad vi måske kan holde op med at gøre eller gøre på en anden måde, end vi gør i dag,« siger Ove E. Dalsgaard.

Programchef Kurt Houlberg fra AKF forventer, at mange kommuner som Ballerup også vil skulle spare i de kommende år.

»Det er økonomiske opbremsningstider, og der er ikke udsigt til, at det forandrer sig. Derfor vil kommunerne fortsat skulle have en stram økonomisk styring. Men det kan godt være, at de største besparelser er blevet høstet i de seneste år. Det er helt klassisk, at de store besparelser gennemføres først i en valgperiode, og min forventning vil være, at foden bliver lettet lidt fra bremsen frem mod næste kommunalvalg. Men det er tvivlsomt, om der ligefrem bliver råd til at trykke på speederen,« siger Kurt Houlberg.

En ting er dog kommunernes planlagte besparelser i budgetterne for 2012, men noget andet er, om kommunerne er i stand til at holde budgetterne. Ikke mindst for regnskabsåret 2009 var der en betydelig budgetoverskridelse. Det gik langt bedre med at overholde 2010-budgetterne, hvis man ser bort fra et overforbrug på snerydningskontoen på grund af den ekstremt hårde vinter. Og en KL-prognose fra januar tyder på, at 2011-regnskaberne lander mere end en halv milliard kroner under budgetterne.

Programchef Kurt Houlberg forventer også, at kommunerne generelt bliver bedre til at styre økonomien.

»Noget tyder på, at kommunerne har erkendt, at der er behov for en bedre økonomistyring end tidligere. Der er en indbygget økonomisk bevidsthed i budgetterne og et større løbende fokus på at overholde dem,« siger Kurt Houlberg.

Vejle har sin egen ”budgetlov”

KL-formand Jan Trøjborg, der som borgmester i Horsens også har sparet 5,9 procent på kommunens serviceudgifter pr. indbygger siden 2009, mener, at kommunerne i de seneste år har vist stor økonomisk ansvarlighed. Han henviser til, at kommunerne under ét reducerede deres serviceudgifter med 2,3 milliarder fra 2009 til 2010-regnskaberne, og med de nye budgetter vil serviceudgifterne i 2012 være cirka seks milliarder kroner lavere end i 2009.

»Kommunerne effektiviserer på livet løs, og vi tager i den grad ansvar for at omstille velfærdssamfundet til nye økonomiske tider. På alle områder har kommunerne erkendt, at økonomien skal være på plads og budgetterne overholdes, også selv om det kræver til tider barske beslutninger,« siger Jan Trøjborg.

Han håber derfor også, at den bebudede budgetlov, som et stort flertal i Folketinget vil indføre for at sikre, at offentlige myndigheder overholder deres budgetter, vil holde sig på det overordnede niveau og ikke bliver så detaljeret, at den går ind og sætter rammer på enkeltområder.

Vejle-borgmester Arne Sigtenbjerggaard tør godt lægge hovedet på blokken for, at Vejle overholder 2012-budgettet.

»Økonomien kan lynhurtigt løbe fra os. Derfor er det nødvendigt med en benhård styring og budgetoverholdelse. Vi giver ingen økonomisk hjælp til institutioner i kommunen, som ikke overholder budgetterne. Det har for nogle været en brat opvågnen i forhold til, hvad de var vant til tidligere. På den måde har vi indført vores egen budgetlov for lang tid siden,« siger Arne Sigtenbjerggaard.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Michael Laursen

YDERLIGERE MATERIALE