20. august 2012

Røde høringsfrister er længere end blå

61 procent af regeringens lovforslag fremlagt i første halvår af 2012 havde en høringsfrist på over to uger, mens det kun var 33 procent i samme periode under den borgerlige regering i 2011. Det viser ny Momentum-analyse. Men det er stadigvæk langt fra godt nok, fastslår juraprofessor og Folketingets formand Mogens Lykketoft.

Den nye S-R-SF regering giver organisationer og foreninger bedre tid til at læse lovforslag og tænke konsekvenserne igennem, inden de skal aflevere deres høringssvar, end den tidligere regering gjorde. Det viser en undersøgelse, som Momentum har foretaget af samtlige lovforslag, der var i høring i første halvår i henholdsvis 2012 og 2011. I første halvår 2012 var 61 procent af lovforslagene i høring i mere end to uger, mens det kun gjaldt 33 procent af den borgerlige regerings lovforslag i samme periode i 2011.

Udviklingen glæder Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke.

»Vi har fra regeringspartierne valgt at lægge vægt på, at der skal være rimelige høringsfrister, og det er rigtig fint, at det så også er blevet udmøntet. Hvis man ser det i forhold til, hvordan det så ud under den tidligere regering, er det jo en markant forbedring, og det er helt klart tilfredsstillende. Men vi kan selvfølgelig altid blive bedre,« siger Magnus Heunicke og understreger, at det derfor er vigtigt hele tiden at have fokus på problemstillingen:

»Der er jo hele tiden et tidspres fra eksempelvis embedsapparatet, aktører og politiske forhandlinger, der gør, at hvis man ikke har et konstant fokus og politisk vilje til at prioritere høringsfristerne, så ryger det i baggrunden.«

 

Der er stadig lang vej igen

 

Ifølge Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) er der også stadig god grund til at have stærkt fokus på høringsfristerne, da de efter hans vurdering skal blive længere end i dag. Han hæfter sig ved, at opgørelsen trods fremgangen stadig viser, at høringsfristen i 12 procent af lovforslagene var på maksimalt en uge, og at fire ud af ti lovforslag kun har en høringsfrist på maksimalt to uger.

»Udviklingen går da i hvert fald ikke den forkerte vej, men det er ikke godt nok. Det kan blive væsentligt bedre, og det er vigtigt for en ordentlig kvalitet i lovgivningen, at alle interesserede parter har tid til at forholde sig til lovudkastene. Så selv om tallene viser, at der ikke er nogen i oppositionen, der har noget at lade regeringen høre, skal regeringen blive endnu bedre til at sikre ordentlige høringsfrister,« siger Mogens Lykketoft.

Hos oppositionen har Venstres økonomi- og kommunalordfører Jakob Jensen tidligere stillet spørgsmål til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om hendes ambitioner i forhold til høringsfristerne. Og selv om han anerkender, at det er gået fremad, er han ikke specielt imponeret over længden af regeringens høringsfrister.

»Det er da positivt, at det går i den retning, men der er stadig et stort rum for forbedring. Når vi eksempelvis i kommunaludvalget i foråret måtte kritisere Vestager (økonomi- og indenrigsministeren, red.) for at have en høringsfrist på bare to dage på et lovforslag, er målet jo ikke nået. Specielt ikke når man selv har slået sig op som, om jeg så må sige, hellige, der skulle skabe længere høringsfrister,« siger Jakob Jensen.

Han hentyder til, at selvsamme Margrethe Vestager i hendes tid i opposition brugte ordet ”Berlusconi-arrogance” om den forrige regerings korte høringsfrister og lovede fire ugers høringsfrister, når de radikale kom i regering.

Det har den nye regering heller ikke kunnet levere. Momentums analyse viser, at kun 16 procent af lovforslagene i første halvår af 2012 havde en høringsfrist på over fire uger, hvilket dog er dobbelt så mange som året før under den borgerlige regering.

 

Lovgivning kan godt vente på en høring

 

Der findes ingen regler for, hvor lang tid et lovforslag bør være i høring, og Margrethe Vestagers bud på fire uger som et minimum blev heller ikke skrevet ind i regeringsgrundlaget. Her hedder det i stedet: »Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer.«

Hvor mange dage ordet ”rimelige” bør dække over, er der dog langt fra enighed om, hvis man spørger politikere og eksperter. For Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke bør to uger være det minimum, man går efter, uden det dog skal være et formelt krav.

»Vi kommer aldrig op på, at høringsfristen altid vil være mindst 14 dage. Men jeg synes, 14 dage som udgangspunkt er en fornuftig tommelfingerregel. Men der er selvfølgelig undtagelser, hvor man skal kunne reagere hurtigere. Vi har jo i øjeblikket en økonomisk krise, hvor der kan ske ting og sager, som der skal handles hurtigt på, og det må man være klar til at gøre,« siger Magnus Heunicke.

Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) mener heller ikke, det giver mening at forsøge at fastsætte nogle bindende regler for høringsfrister, da det er op til politikerne at sørge for, at høringsfristerne bliver længere end i dag.

»I praksis er det lidt forskelligt fra lovforslag til lovforslag og afhænger af, hvor tung en lovgivning interessenterne skal forholde sig til. Så det er svært at give meget præcise og firkantede regler, og hvis man gjorde, så ville de aldrig blive overholdt, for der er selvfølgelig politiske nødsituationer, hvor tingene skal hurtigt igennem. Men det er i virkeligheden også meget mere et spørgsmål om arbejdsnormerne i regeringen og Folketinget end at lave nogle regler, som er totalt firkantede,« siger Mogens Lykketoft.

Ifølge Vagn Greve, juraprofessor på Copenhagen Business School og bestyrelsesmedlem i Retssikkerhedsfonden, skal høringsfristerne dog op i helt andet leje, end politikerne taler om. Efter hans vurdering giver det ikke mening at tale om to eller fire uger som fornuftige høringsfrister.

»Jeg vil mene, at høringsfristen burde være mindst et par måneder til lovforslag, ellers har det ikke nogen mening at tale om demokrati. Kernen i et demokrati er jo, at borgerne har en mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen ved at komme med argumenter, påvise bedre løsninger, eller at den valgte løsning ikke fører til det rigtige resultat. Og det kræver mindst et par måneder,« siger Vagn Greve.

Han understreger, at der selvfølgelig findes områder og sager, hvor det er nødvendigt at få gennemført lovgivningen meget hurtigt, men at det drejer sig om få tilfælde.

»Der er stort set ikke nogen lovgivning, der haster så meget, at den ikke kan vente et par måneder på en høring. I langt de fleste tilfælde har vi i årevis haft en lovgivning, som alle har levet udmærket med, men som man nu ønsker at forbedre lidt. Og altså herregud, om vi så skal fortsætte med eksempelvis den gamle straffe- eller aftalelov nogle måneder mere. Det har absolut ingen betydning.«

Af Jens Jørgensen

YDERLIGERE MATERIALE