20. august 2012

Diabetes er blevet hver mands sygdom

Næsten 28.000 danskere fik registreret diabetes i 2010. Det er næsten 80 procent flere end i 1997, viser Momentums analyse af Det Nationale Diabetesregister. Hvis udviklingen fortsætter i samme takt, vil over en halv million danskere have diagnosen diabetes i løbet af få år.

Engang blev det kaldt en gammelmands-sygdom, men i dag er diabetes nærmere blevet hver mands sygdom. Hvert år bliver der flere og flere nye diabetikere, og væksten sker især i aldersgruppen 40-59 år. I 2010 blev der i alt 27.689 nye diabetikere. Det er en stigning på hele 79 procent i forhold til, hvor mange der fik diabetes i 1997.

Det viser Momentums analyse på baggrund af Det Nationale Diabetesregister. Tallene fortæller også, at der i 2010 var i alt 286.534 diabetikere, hvilket er mere end to en halv gange så mange som i 1996. Og dertil kommer vel at mærke de mange, der har diabetes, uden at diagnosen endnu er blevet stillet.

Hvis stigningen i antallet af diabetikere fortsætter i samme takt, vil der ikke gå mange år, før mindst en halv million danskere har en diabetes-diagnose. Allan Flyvbjerg, professor i diabetesforskning og dekan ved Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at udviklingen vil fortsætte.

»Inden for 10 år vil antallet af diabetikere være mindst det dobbelte, og det er endda et konservativt skøn. Diabetes bliver vores nye sundhedssvøbe. Engang var det en gammelmands-sygdom, men nu sker den største stigning i 40-60 års alderen og dermed blandt mennesker, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet,« siger Allan Flyvbjerg og uddyber:

»Det får en masse menneskelige konsekvenser i form af dårligere livskvalitet og følgesygdomme, og dertil kommer de sociale og økonomiske konsekvenser. De direkte udgifter til behandling af diabetes i sundhedsvæsenet udgør allerede cirka 12 milliarder kroner om året, og dertil kommer de indirekte omkostninger til for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og overførselsindkomster. De udgør nok nogenlunde lige så meget.«

 

Diabetes bliver opdaget for sent

 

Allan Flyvbjerg fremhæver, at selv om behandlingen af diabetes er blevet bedre i de seneste år, har diabetikere stadig 50-55 procent større risiko for at dø tidligt end folk, der ikke har diabetes.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) er også foruroliget over stigningen i antallet af diabetikere, som hun tager ”meget alvorligt”. Hun peger på, at stigningen først og fremmest skal bremses ved forebyggelse. Og derudover er det afgørende, at vi bliver bedre til tidligt at opspore de borgere, der lider af diabetes.

»Vi ved, at jo tidligere i sygdomsforløbet en diabetespatient får stillet en diagnose, bliver sat i behandling og bliver opmærksom på sin sygdom, desto bedre er muligheden for at forebygge følgesygdomme. Derfor spiller de praktiserende læger også en helt central rolle i forhold til at opspore patienter med diabetes,« skriver Astrid Krag i et svar til Momentum.

Professor Allan Flyvbjerg peger også på, at en bedre opsporing af diabetes er en af de store udfordringer. Mange har diabetes i 8-10 år, før det bliver opdaget, og man regner med, at der går nogenlunde lige så mange med ubehandlet diabetes, som der har fået konstateret sygdommen. Usund livsstil med for meget dårlig kost og for lidt motion er den væsentligste forklaring på, at flere og flere får diabetes. Cirka en fjerdedel af den danske befolkning har det gen, som giver risiko for at få diabetes.

»Hvis du tilhører den fjerdedel og samtidig lever usundt og bliver overvægtig, er der bingo. Så har du meget stor risiko for at få type 2-diabetes,« siger Allan Flyvbjerg.

Truels Schultz er formand for Diabetesforeningen og selv som diabetiker et af ofrene for et stillesiddende arbejde, hvor han spiste for usundt og samtidig fik for lidt motion i fritiden. Han kalder udviklingen i antallet af diabetikere ”meget voldsom” og fremhæver, at det vil kræve et langt, sejt træk at vende udviklingen.

»Det er utrolig vigtigt, at vi prioriterer forebyggelse højt. Både i form af oplysningsindsatser til hele befolkningen og med konkrete indsatser over for udvalgte grupper, som vi ved, der virker. Det gælder eksempelvis mere idræt til børn i skolerne for nu at starte med de helt unge,« siger Truels Schultz.

Kommunerne har det primære ansvar for den borgerrettede forebyggelsesindsats i forhold til diabetes. Det gælder eksempelvis konkrete indsatser rettet mod skolebørn, rygere eller andre grupper. Derudover har kommuner og regioner et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse rettet mod borgere, som allerede lider af diabetes.

 

Diabetes er på dagsordenen

 

Anny Winther, borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, er helt enig i, at det voldsomt stigende antal diabetikere er en stor udfordring.

»Det kræver et stærkt samarbejde mellem alle aktører i sundhedsvæsenet for at dæmme op for stigningen i antallet af diabetikere. Landspolitikerne skal vedtage den nødvendige lovgivning, som fremmer en sund livsstil, og sikre, at der forskes tilstrækkeligt i forebyggelse og behandling. Regionerne skal sikre, at behandlingen af diabetikere er i top. Og kommunerne skal arbejde for, at folk får en livsstil, som mindsker risikoen for diabetes,« siger Anny Winther.

Hun forsikrer, at kommunerne er klar til at tage deres del af udfordringen op:

»Diabetes er absolut på dagsordenen i kommunerne. Det gælder både den helt generelle udfordring med at få folk til at leve sundere, som jo begynder allerede, når sundhedsplejersker taler med kommende og nye forældre. Men det gælder også en stærkere indsats for at opspore de mange, som lever med en uopdaget diabetes. Og så gælder det dem, som allerede har sygdommen og skal hjælpes i deres nærmiljø til at få det bedst mulige liv med en velreguleret diabetes.«

Truels Schultz, formand for Diabetesforeningen, oplever, at både staten, regionerne og kommunerne har viljen til at styrke diabetesindsatsen, men han har alligevel et par ønsker til forbedringer.

»Den nationale handlingsplan for diabetes-indsatsen er ikke opdateret siden 2003. Og der er altså sket rigtig meget siden, blandt andet en strukturreform, hvor kommunerne fik et stort ansvar for forebyggelsesindsatsen. Derfor mener vi, regeringen bør prioritere en ny handlingsplan, der sætter de overordnede rammer for indsatsen,« siger Truels Schultz.

Hvad angår kommunerne, er hans oplevelse, at der er store forskelle på indsatsen fra kommune til kommune.

»Vi har eksempler på kommuner, der gør et glimrende stykke arbejde, men der er sandelig også steder, hvor der er plads til forbedring,« siger Truels Schultz, som i øvrigt selv er byrådsmedlem og tidligere borgmester i Assens Kommune.

Allan Flyvbjerg, professor i diabetesforskning ved Aarhus Universitet, fokuserer også på, at kommunerne skal blive bedre til at lære af deres egne og andre kommuners erfaringer.

»Der er blevet sat rigtig mange ”fyrtårnsprojekter” i gang i kommunerne, og de kan hver for sig være udmærkede. Men projekterne er hidtil slet ikke blevet evalueret systematisk nok, og det skal forbedres. Vi skal sikre en langt bedre evidens og nagelfast videndeling om, hvad der virker, og kommunerne skal derfor læne sig mere op ad uddannelsesinstitutioner,« siger Allan Flyvbjerg.

Han glæder sig derfor også over det sundhedsudspil, som KL offentliggjorde i marts, hvor en væsentlig pointe netop var, at der skal sikres bedre evidens og videndeling om de kommunale forebyggelsesindsatser. Udspillet er med Allan Flyvbjergs ord ”supervisionært” og den helt rette vej at gå for kommunerne.

 

Minister lover ikke flere penge

 

Selv om både Allan Flyvbjerg, KL-udvalgsformand Anny Winther og Diabetesforeningen mener, at man kan få mere ud af de eksisterende penge gennem bedre evidens og videndeling, er de også enige om, at der skal afsættes flere penge til forebyggelse i de kommende år, hvis ”diabetes-epidemien” for alvor skal bremses.

»Vi skal blive bedre til at udvikle de bedste løsninger, men styrket forebyggelse vil helt sikkert også koste flere penge,« siger Truels Schultz, formand for Diabetesforeningen.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag vil dog ikke love flere penge. Hun henviser til, at regeringen og KL før sommerferien indgik en ny aftale om kommunernes økonomi, der blandt andet betyder, at kommunerne fra og med 2013 får 300 millioner ekstra årligt til styrket forebyggelse. Og derudover har hun store forhåbninger til, at ikke mindst de forebyggelsespakker, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort de første af, kan være med til at styrke forebyggelsen i kommunerne.

»Forebyggelsespakkerne skal bruges til at prioritere og kvalitetssikre det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne, så vi sikrer, at forebyggelseskronerne bruges de rigtige steder – og giver mest mulig sundhed for pengene,« skriver Astrid Krag til Momentum.

Hun vil ikke tage stilling til behovet for en ny national handlingsplan for diabetes – som Diabetesforeningen ønsker – før vi kender resultaterne af de mange projekter, der er i gang netop nu.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE