20. august 2012

Danmark er hårdt ramt på iværksætter-trangen

21 procent færre virksomheder starter i dag op i Danmark, end før finanskrisen satte ind, viser nye OECD-tal. Blandt landene i undersøgelsen har kun kriseramte Spanien oplevet et større fald i iværksætteriet. Især manglen på risikovillig kapital sætter en stopper for iværksætterdrømmene, mener ekspert og erhvervsliv.

Den økonomiske krise har givet en hård mavepumper til danskernes iværksætterlyst. I forhold til niveauet i 2006 var antallet af nye virksomheder, der startede op i 3. kvartal 2011 i Danmark, faldet med hele 21 procent, viser nye tal fra OECD. Kun kriseramte Spanien, der næsten har halveret antallet af nye virksomheder, har oplevet en værre udvikling blandt de 11 vestlige lande, undersøgelsen dækker.

Udviklingen giver rynkede bryn hos erhvervsorganisationen DI, der repræsenterer 10.000 virksomheder i Danmark.

»Det er en bekymrende udvikling, fordi de arbejdspladser, som vi skal leve af i fremtiden, jo i høj grad skal komme fra de nye virksomheder. Og når der er et fald i antallet af nye virksomheder, er der grund til umiddelbar bekymring,« siger Thomas Møller Sørensen, chef for MMV og Entrepreneurship i DI.

Michael Dahl, professor i iværksætteri på Aalborg Universitet, mener også, at faldet i antallet af nye danske virksomheder er uheldig for dansk økonomi. Især hvis det er de forkerte iværksættere, der undlader at starte op.

»Der bliver stadig startet omkring 15.000-20.000 nye virksomheder op om året, men hvis for mange af iværksætterne gør det, fordi de føler, det er nødvendigt for eksempelvis at slippe ud af arbejdsløshed – og ikke fordi de ser en spændende forretningsmulighed – er det problematisk. Vi ved nemlig, at den type iværksættere ikke klarer sig specielt godt sammenlignet med andre,« siger Michael Dahl.

 

Ambitionsniveauet er for lavt

 

Selv om Thomas Møller Sørensen peger på, at udviklingen i antallet af nye virksomheder i de allerseneste kvartaler er gået svagt fremad, ser han store problemer for de danske vækstmuligheder. Han fremhæver, at ambitionsniveauet blandt de danske iværksættere ligger meget lavt og er faldet markant de seneste år. I en undersøgelse fra Global Entrepreneurship Monitoring mente kun to procent af de adspurgte danske iværksættere i 2010, at de forventede at have 20 eller flere ansatte inden for fem år. Et fald på 12 procentpoint i forhold til 2006, og som samtidig er større end andre landes fald i forventninger.

»Vi skal være glade for alle iværksættere i Danmark, også de små. De skaber dynamik og job til dem selv og andre. Men vi er særligt interesserede i vækstvirksomheder, da de skal levere en stor del af fremtidens arbejdspladser,« siger Thomas Møller Sørensen.

Startkapital er en fundamental ting, når man vil starte virksomhed. Og på den front har finanskrisen gjort det mere besværligt at være iværksætter, fordi det er blevet sværere at optage lån til at starte virksomhed i Danmark, fastslår Michael Dahl, professor i iværksætteri på Aalborg Universitet.

»Kun 38 procent af nyere danske virksomheders låneansøgninger i bankerne bliver til noget, og det er noget af det laveste i OECD-sammenligningen. Det hænger blandt andet sammen med den måde, bankpakkerne er skruet sammen på, hvor de danske banker ret hurtigt skal ud og vise en stærk soliditet. Det betyder, at de ikke er villige til at løbe en ret stor risiko i forhold til at låne penge ud til folk,« siger Michael Dahl, som påpeger, at det særligt kan ramme nye og mindre virksomheder, som kommer i en såkaldt kreditklemme.

Benny Engelbrecht, erhvervsordfører for Socialdemokraterne, erkender, at vi trods forskellige tiltag som udviklingspakker, bankpakker og afsætning af midler på finansloven stadig står med et problem, når det gælder virksomheders mulighed for at låne penge til investeringer.

»Vi kigger løbende på, hvad vi kan gøre ved kreditklemmen, og om der er noget, vi kan gøre smartere i forhold til bankpakkerne. Uden krisen ville markedet og bankerne klare det selv, men nu må staten træde til. Hvilket vi blandt andet har gjort med kom-i-gang-lån, hvor det er muligt at få statsgaranti på rimelig store beløb til nye virksomheder. Det koster selvfølgelig nogle penge i forbindelse med fejlslagne virksomheder, men det er vigtigt at give muligheden,« siger Benny Engelbrecht.

Heller ikke Mads Rørvig, vækstordfører for Venstre, mener, at der er fundet en optimal løsning på kreditklemmen og understreger, at det bestemt heller ikke er nogen nem opgave.

»Det er jo en balancegang i forhold til at regulere bankerne, så vi ikke havner i en situation som i 2008, hvor bankerne havde foretaget usunde udlån, og på den anden side stille likviditet til rådighed, så bankerne kan låne ud. Balancen er svær at finde, og vi er slet ikke i mål endnu, « siger Mads Rørvig, der fortæller, at han selv jævnligt hører om virksomheder, der har oplagte og gode ideer, men som ikke kan finde finansiering.

 

Høje omkostninger

 

Det er dog ifølge Mads Rørvig ikke kun på grund af kapitalproblemer, at Danmark har oplevet et større fald i antallet af nye virksomheder end andre lande. For høje omkostninger i Danmark er efter hans mening også en væsentlig årsag til faldet.

»Hvis en stor virksomhed eller en entreprenør kan spare 20 procent ved at starte virksomhed i Tyskland frem for Danmark, så skal der godt nok nogle tungtvejende grunde til at starte i Danmark,« siger Mads Rørvig.

Han opfordrer derfor regeringen til ikke at sætte skatter og afgifter op og i stedet sænke marginal-, person- og selskabsskatterne. Ligesom vi efter Mads Rørvigs vurdering er nødt til at have en meget afdæmpet lønstigning over de næste 10 år, hvis vi skal være konkurrencedygtige på lønnen. Forslag, som vinder fuldt gehør hos DI, mens Socialdemokraternes erhvervsordfører ikke uden videre køber kritikken af rammevilkårene i Danmark.

»Iværksætterskatten har ganske åbenlyst stået i vejen, men den bliver afskaffet med den kommende skattereform. Så er der selvfølgelig en skatteudfordring, som man kan diskutere, men umiddelbart er det en relativt lille ting. Selvfølgelig vil de fleste gerne slippe for selskabsskatten. Men for de fleste nystartede handler det bare om at få tingene til at gå rundt, og det er først, når der er overskud, der skal betales skat. Så jeg tror sjældent, det er det, der afholder iværksættere,« siger Benny Engelbrecht.

Han mener i stedet, det er nødvendigt at se på andre ting som eksempelvis mere fokus på iværksætteri i uddannelses- og ledighedssystemet. Derudover mener den socialdemokratiske erhvervsordfører, at vi bør være mere åbne over for, at en iværksætter kan starte en ny virksomhed, selv om vedkommende tidligere har måttet dreje nøglen om på en virksomhed.

»Ikke fordi jeg vil støtte konkursrytteri, men vi kunne godt blive bedre til ikke bare at se det som en fiasko, men også at det har givet nogle værdifulde erfaringer, som kan hjælpe næste gang. Så at skabe en entreprenørskabs-kultur er også vigtigt,« siger Benny Engelbrecht.

Ifølge professor Michael Dahl betyder selskabsskatterne heller ikke ret meget for iværksætternes lyst til at gå i gang.

»Vi ved fra internationale sammenligninger, at iværksætterne typisk starter op i det område, hvor de er. Derfor vil det være en meget lille del af iværksætterne, der overvejer at starte op i en anden by i Danmark og dermed også en forsvindende lille del, der overvejer at starte op i andre lande,« siger Michael Dahl.

Han mener i det hele taget, det er vanskeligt at påvirke antallet af iværksættere:

»Det er utrolig svært at fremelske ambitiøse iværksættere, fordi det er så meget drevet af individuelle ambitioner. Det bedste, man kan gøre, er at sikre, vi ikke har forhindringer for at starte op. Og her viser internationale sammenligninger, at rammebetingelserne for at starte og drive virksomhed er rigtig gode i Danmark. Men jeg tror, det har været det letteste kort at angribe fra organisationernes og politikernes side, fordi det er det, vi kan gøre noget ved.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk