16. april 2012

Kommuner bruger flere penge på naturen

Kommunerne har brugt over 40 procent mere på naturpleje siden kommunalreformen, viser de kommunale regnskaber for 2011. Det er vigtigt for at fastholde borgerne i kommunen, mener naturforvalter. Friluftsrådet så dog gerne, at pengene i højere grad blev brugt på mere borgernære initiativer.

Glumsø Sø ligger ved hjertet af Glumsø by. Ved søen er der flere alderdomshjem og børnehaver. Desværre har især børn og ældre svært ved at nyde området, fordi naturstien rundt om søen længe har trængt til en kærlig hånd. For eksempel er stien så smal og ujævn, at man skal være godt gående for at kunne bruge den. Kommunens vogne, som skal vedligeholde stien, er der heller ikke plads til. Derfor har Glumsø Lokalråd længe ønsket en forbedring.

»Det har nu ført til, at kommunen har bidraget med 320.000 kroner til, at vi kan få lavet en Hjertesti i samarbejde med Lokalrådet, Naturstyrelsen og Hjerteforeningen. Her kommer der en fast, jævn belægning. Samtidig bliver stien gjort bredere, så det på nogle strækninger bliver muligt for ambulancer at køre ned og hjælpe folk, der får et ildebefindende,« siger Lars Malmborg, naturforvalter i Næstved Kommune.

Næstved Kommunes investering er ikke enestående. De seneste kommunale regnskabstal dokumenterer, at kommunerne kraftigt har opprioriteret naturforvaltningen – eller med andre ord beskyttelsen af naturområder og dyre- og plantearter samt naturgenopretning.

I forbindelse med strukturreformen i 2007 fik kommunerne 62,9 millioner kroner overført fra amterne til at varetage den nye opgave med naturforvaltning. Det var som et bloktilskud, der i princippet kunne bruges til andre områder end natur. I 2011 viser de foreløbige kommunale regnskaber imidlertid, at kommunerne brugte 99,9 millioner kroner på naturforvaltning – korrigeret for løn- og prisudviklingen i perioden er det en stigning på hele 42 procent.

Figur1: Udvikling i kommunernes udgifter til naturpleje

Kommuner har prioriteret naturen

Opgaverne inden for natur- og miljøområdet var før kommunalreformen en amtslig opgave. Med kommunalreformen blev ansvaret dels mellem stat og kommuner. På naturområdet fik staten for eksempel de nationale overvågningsopgaver, mens kommunerne overtog naturforvaltningsopgaverne.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, synes, det er positivt, at kommunerne har valgt at bruge flere penge på naturforvaltning.

»Det viser, at den bekymring, man kunne have haft over, at naturforvaltningen ville blive glemt i kommunernes prioritering af alt muligt andet, som beskæftigelse og økonomi, er blevet gjort til skamme,« siger Rasmus Ejrnæs.

Han tilføjer dog, at der skal tages højde for, at det varierer fra kommune til kommune, hvor mange ressourcer der bruges.

Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, mener, tallene viser, at opgaven ligger godt hos kommunerne.

»Til sammenligning fik staten 40 million kroner af amternes naturforvaltningsmidler. De bruges i dag ikke til konkret naturforvaltning, men medfinansierer Grøn Vækst. Kommunerne kompenserer dermed for, at Miljøministeriet ikke længere har midler til den traditionelle naturforvaltning. Med andre ord er naturforvaltning blevet en klassisk velfærdsydelse i kommunerne,« siger han.

Men det er ikke nødvendigvis noget problem, at statens naturforvaltningsmidler bruges til andet end naturforvaltning, påpeger Friluftsrådet.

»Vi synes, det er fint, at naturforvaltningen i Danmark er delt på to niveauer mellem stat og kommune, for når der af den ene eller anden årsag bliver prioriteret eller sparet på det ene niveau, så har det andet niveau en tendens til at kompensere for det,« siger Anker Madsen, sektionsleder i Friluftsrådet.

Han synes, kommunerne spiller en positiv rolle i forhold til naturforvaltning, fordi de er borgernære og derfor kender til lokalområdets behov. Derfor er han også glad for, at der bruges flere penge. Men det er langt fra nok.

»Jeg vil gerne rose kommunerne for, at de har brugt flere midler, end de reelt fik ved kommunalreformen. Men rosen skal heller ikke overdrives, for der er brugt cirka 40 millioner kroner mere, end man fik i bloktilskud. De 40 millioner fordelt på 98 kommuner er cirka 400.000 kroner pr. kommune, så mere voldsomt et beløb er det heller ikke. Der kunne godt bruges flere penge,« siger Anker Madsen.

Mest på naturpleje

En spørgeskemaundersøgelse, som KL’s Analyseenhed netop har gennemført blandt kommunerne, viser, at kommunerne primært investerer pengene i naturpleje (39 procent), naturgenopretning (17 procent) og friluftsliv og sundhedsfremme (14 procent). Der skabes altså ny natur, plejes enge og skabes stier i stor stil. Det ligger i tråd med amternes tidligere anvendelse af midlerne.

Figur 2: Hvad bruger kommunerne pengene til?

Men prioriteringen ærgrer Anker Madsen fra Friluftsrådet. Han så gerne, at kommunerne brugte flere penge på friluftsliv og sundhedsfremme, fordi det er mere til gavn for borgerne.

»Hvis man gerne vil have en forståelse hos borgerne for, at de offentlige myndigheder bruger mange penge på det her område, så nytter det ikke noget udelukkende at putte dem ind i naturpleje på privatarealer, hvor folk ikke kan komme ind,« siger Anker Madsen og fortsætter:

»Det nytter for eksempel ikke at lave et vådområde, som fjerner en masse fosfor, hvis ikke folk kan få et fugletårn i hjørnet, hvor de kan kigge ud over det flotte område. Eller en lille sti, der fører rundt langs kanten. Det er rigtigt, at man har fået fjernet noget fosfor, men borgerne føler ikke, de har fået noget konkret og håndfast ud af det.«

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs mener dog, at fordelingen af midlerne ser fornuftig ud.

»Hvis alle pengene blev brugt på friluftsliv, nye stier og veje, så ville det ikke have handlet om natur, men om alt muligt andet. En del af de store økonomiske indsatser i nationalparkernes opstartsfase har for eksempel også været at få lavet nogle cykelstier og give befolkningen bedre adgang til naturen, men det gavner jo ikke naturens biologiske mangfoldighed,« siger Rasmus Ejrnæs.

Han tilføjer, at natur er mange forskellige ting, så der er brug for større præcision af, hvad midlerne bruges til.

I Næstved Kommune har kommunalpolitikerne brugt penge målrettet naturforvaltning gennem kommunens Grønne Aktivitetsplan. Det har de gjort, fordi de anser det som et centralt emne for, om folk kan lide at bo i kommunen. Attraktive naturområder og øget adgang til natur skal med andre ord hindre, at borgerne flytter tættere på storbyen.

Men fremover skal kommunen bruge flere penge eller begrænse sine aktiviteter, fordi Natura 2000-planerne snart skal implementeres. Planerne dækker 246 områder i hele landet og fire områder i kommunen. Her opstilles der mål for naturpleje, som for eksempel skal forhindre, at naturområder vokser til. Staten har udarbejdet planerne, og kommunerne skal gennemføre dem.

»Vi har i de seneste år haft virkelig travlt med at forbedre andre områder end Natura 2000-områderne. Allerede fra i år er vi nemlig udfordret på at bruge pengene til de afgrænsede områder af kommunen, som er fastlagt i Natura 2000-planerne,« siger Lars Malmborg, naturforvalter i Næstved Kommune. 

Regeringen vil inden længe evaluere kommunalreformen, herunder forvaltningen af naturen efter kommunerne overtog opgaven. Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, synes, tallene allerede giver et godt billede af, hvordan det går.

»Jeg ser med sindsro frem mod evalueringen. Udviklingen i kommunernes ressourcer til naturforvaltning viser, at opgaven ligger godt hos kommunerne i dag og fremover,« siger Martin Damm.

Af Trine Møller, trm@kl.dk