27. oktober 2011

Kommunerne i mål med skatten

Kommunerne har nu afsluttet deres budgetlægning for 2012. En samlet opgørelse over de kommunale skatter for 2012 viser, at det lykkedes kommunerne i fællesskab at holde skatten inden for rammerne af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen. Regeringen vurderer, at det samlede budgetresultat er tilfredsstillende, og derfor udløser den minimale skatteforhøjelse på 29 millioner kroner ikke nogen sanktioner over for kommunerne.

Forud for kommunernes budgetlægning for 2012 har KL, som led i den faseopdelte budgetlægning, gennemført undersøgelser af kommunernes forventninger til budget 2012. Det viste sig hurtigt, at udfordringen lå på skattesiden i forhold til at holde kommunernes budgetter inden for rammerne af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen.

 

Trods store økonomiske udfordringer i mange kommuner lykkedes det imidlertid efter en lang dialog mellem kommunerne at få reduceret de bebudede skattestigninger til blot 29 millioner kroner. Regeringen har vurderet, at det samlede budgetresultat er tilfredsstillende, og derfor undgår kommunerne individuelle og kollektive beskæringer af bloktilskuddet i budgetåret og de følgende år.

Det endelige budgetresultat afspejler et stærkt sammenhold blandt kommunerne, da skattestigningskommunerne inden den endelige budgetvedtagelse har reduceret deres annoncerede skatteforhøjelser, mens andre har været villige til at bidrage til fællesskabet ved at sænke skatten, således at målsætningen for den kommunale skatteudskrivning i 2012 overholdes.

Kommunerne har også indberettet deres skøn over serviceudgifterne for 2012. De viser, at kommunerne udviser stor økonomisk ansvarlighed i 2012, da det samlede servicetal ligger cirka 2,5 milliard kroner under den ramme, KL og regeringen har aftalt.

De senere års omfattende interne dialogproces omkring kommunernes budgetter har endnu engang sikret aftaleoverholdelse til trods for, at kommunerne oplever historisk stramme økonomiske rammer. Det viser, at kommunerne lægger stor vægt på at bidrage til genoprettelsen af de offentlige finanser.

De kommunale skattetal for 2012
Hjørnestenen i det kommunale selvstyre er, at kommunerne har ret til at udskrive skatter. Siden 2002 har kommunerne været omfattet af skattestoppet. Det indebærer, at den gennemsnitlige indkomstskat, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme holdes uændret. Det vil sige, at den enkelte kommunes adgang til en skattestigning skal modsvares af en anden kommunes skattesænkning for at overholde skattestoppet.

Den endelige opgørelse over kommunernes budgetlægning for 2012 viser stor solidaritet mellem kommunerne, da fire kommuner sætter skatten ned, for at fire kommuner kan hæve skatten. Landkortet, vedhæftet som bilag til højre, illustrerer kommunernes beskatningsniveau, som er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat og grundskyld i forhold til kommunens beskatningsgrundlag.

Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent udgør i 2012 24,9 procent, og den gennemsnitlige grundskyldspromille udgør 26,07 promille.

Den økonomiske usikkerhed har sat sine spor
Hvert år skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen beslutte, hvorvidt den vil budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlage eller sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget – selvbudgettering. Der er flere faktorer, der er udslagsgivende for kommunernes valg mellem selvbudgettering og statsgaranti. For det første er de internationale vækstudsigter afgørende for udviklingen i dansk økonomi og ikke mindst de kommunale skatteindtægter.

For det andet er udviklingen i kommunernes befolkningssammensætning afgørende. Vækstkommuner vil ofte finansiere et stigende udgiftspres på eksempelvis skoler og daginstitutioner ved at selvbudgettere, da de på denne måde sikrer, at udgifter og indtægter afspejler kommunens befolkningstilvækst og udgiftspres det pågældende år. For det tredje er den enkelte kommunes skatteydersammensætning også vigtig, da den siger noget om kommunens kriserobusthed. Nogle kommuner er eksempelvis karakteriseret ved at have en skatteydersammensætning, som er meget påvirket af konjunkturskift, da skatteborgerne er ansat i brancher, som er særlig konjunkturfølsomme.

Alle tre faktorer er afgørende for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Den store usikkerhed omkring udviklingen i dansk økonomi og ikke mindst udviklingen internationalt set har bevirket, at størstedelen af kommunerne vælger statsgaranti i 2012. Det skyldes formentlig blandt andet den kendsgerning, at en eventuel forværring af konjunkturerne hurtigt kan modvirke de bedre udsigter for kommunernes skattegrundlag.

Herudover har der i forbindelse med Folketingsvalget hersket stor tvivl om, hvorvidt der skulle indføres en ny vækstpakke i 2012 eller ej. Det kan have stor betydning for beskæftigelsesudviklingen og ikke mindst udviklingen i de kommunale skatteindtægter. Tiden vil vise, om dansk økonomi bliver ramt af endnu et tilbageslag eller om det afværges, men figuren i bilaget til højre viser, at den historiske udvikling i antallet af selvbudgetteringskommuner er ændret markant fra 2007 til 2012, hvilket skal ses i lyset af usikkerheden omkring vækstudsigterne for dansk økonomi.

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • Beskatningsniveauer i 2012 (landkort) og fordelingen mellem statsgaranti og selvbugettering