27. juni 2011

Økonomien for 2012 på plads

Ingen nye penge – men bedre muligheder for at omstille, effektivisere og styre økonomien. Det er den helt korte version af den økonomiaftale, som KL og regeringen har indgået

Lørdag den 4. juni kunne KL’s formand efter et intenst forhandlingsforløb give finansministeren håndslag på økonomiaftalen for 2012. Forud var gået nogle forhandlinger, der i høj grad var præget af de blodrøde tal på de offentlige finanser og den genopretningsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik tilbage i maj måned 2010.

Regeringens vigtigste krav var således, at kommunernes serviceudgifter skulle holdes inden for den fastlagte nulvækst-ramme. Men finansministeren kom også til forhandlingsbordet med klare ønsker om at stramme styringen af den kommunale økonomi – og i forlængelse heraf tømme de kommunale pengekasser.

KL’s udgangspunkt var naturligvis et ganske andet. For det første skulle eventuel nulvækst være i forhold til sidste års aftale. For det andet skulle en stram ramme følges op af forbedrede muligheder for at omstille, effektivisere og styre økonomien. Og for det tredje kunne regeringen godt droppe alle planer om at stramme løkken om kommunerne.

Forhandlingsresultatet blev en aftale, hvor økonomien bliver stram til næste år, men også hvor mulighederne for at styre og effektivisere forbedres, og hvor regeringen ikke fik held med at stramme styringen af kommunerne yderligere.


Aftalen for 2011 videreføres i 2012
Det var et klokkeklart krav fra KL’s side, at det er aftalen, og ikke budgettet, for 2011, som skal være udgangspunktet for økonomien i 2012. Kommunerne skal ikke straffes for at have gået til stålet ved budgetlægningen for 2011. Kravet blev imødekommet fra regeringens side, og kommunerne er sikret et økonomisk fundament på niveau med 2011. Dermed er det også en kendsgerning, at udgangspunktet for 2012 ligger cirka 1,2 milliarder kroner over budgettet for 2011. Der er således skabt en smule luft i den kommunale økonomi – men det overordnede billede er fortsat en snæver serviceramme.

Serviceudgifterne i aftalen for 2012 udgør 247,8 milliarder kroner. I forhold til aftalen for 2011 er der korrigeret for tre væsentlige forhold. For det første pris- og lønfremskrives udgifterne til 2012-
niveau, hvilket hæver udgifterne med cirka fem milliarder kroner. For det andet sker der per 1. januar en omlægning af kommunernes udgifter til sundhedsområdet. Grundbidraget sløjfes, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering korrigeres tilsvarende op. Dette sker hovedsageligt ved at opjustere beløbsgrænserne per behandling. Samlet hæver omlægningen servicerammen med cirka 7,5 milliarder kroner fra 2011 til 2012. For det tredje pilles indtægt-erne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager ud af servicerammen. I og med man fjerner en indtægt, så vokser servicerammen med et tilsvarende beløb. I korrektionen anvendes det i aftalen for 2011 forudsatte beløb på 1,8 milliarder kroner. Endelig foretages et par øvrige mindre korrektioner, som samlet set går i nul.


Intet loft for anlægsinvesteringer
Regeringen tilkendegav tidligt i forhandlingsforløbet, at den ønskede et afdæmpet anlægsniveau og et egentligt loft over investeringerne i 2012.

Med aftalen er regeringen og KL imidlertid enige om, at kommunerne er sikret finansiering til et anlægsniveau på 15,5 milliarder kroner, og at kommunerne frit kan afholde investeringer, som ligger ud over det finansierede niveau. I lighed med i år er der således ingen bånd på de anlægsinvesteringer, som kommunerne måtte ønske at afholde i 2012.

Anlægsdiskussionen var desuden præget af regeringens ønske om at støvsuge de kommunale kasser for penge. Regeringen ville for eksempel opjustere det forudsatte niveau for kommunernes anlægsindtægter med hele to milliarder kroner, så det i højere grad svarer til de faktiske indtægter, som kommunerne realiserer.
Slutresultatet blev en begrænset opjustering på cirka 0,3 milliarder kroner. Et andet og mere kreativt forslag fra regeringens side gik på, at kommunerne skulle tilbagebetale uforbrugte kvalitetsfondsmidler. Dette blev forhandlet helt væk i den endelige aftale. Men kravet dækker over, at kommunerne hverken i 2009, 2010 og budget 2011 investerer svarende til det aftalte niveau på kvalitetsfondsområderne. Derfor var parterne enige om at opfordre kommunerne til at prioritere kvalitetsfondsområderne i deres anlægsprogrammer for 2012.


Sikkerhedsnettet for overførslerne
Det måske største usikkerhedsmoment i økonomien for 2012 er de kommunale udgifter til overførsler – især i lyset af, at regeringen med finansloven for 2011 for anden gang på få år gennemførte en stor omlægning på arbejdsmarkedsområdet. Derfor er det også af afgørende betydning, at det fremgår af aftalen for 2012, at der i
lighed med tidligere foretages en midtvejsvurdering af skønnene for overførselsudgifterne. I tilfælde af væsentlige ændringer kan dette neutraliseres i aftalen for 2013. Dette på trods af intentionerne i regeringens oplæg til budgetlov, hvor oplægget entydigt var, at midtvejsreguleringer fremover skal forbydes ved lov.

De "klassiske" overførselsudgifter er i 2012 skønnet til 59,6 milliarder kroner, mens udgifterne til de forsikrede ledige forudsættes at være 14,1 milliarder kroner, som finansieres via beskæftigelsestilskuddet.

Kommuner med særlige udfordringer
Hvert år drøftes de hensyn, som skal tages til kommuner med særlige udfordringer det kommende år. Den største knast i denne drøftelse i år var den store regning på 1,6 milliarder kroner, som 19 kommuner står foran som følge af en efterregulering af skat og udligning vedrørende 2009. Regeringen var i udgangspunktet stålsat på, at ansvaret for at betale den regning hører hjemme ét sted; nemlig i kommunerne. Og regeringen ønskede i øvrigt helt at afskaffe muligheden for at selvbudgettere. Dog var der i regeringen en vis forståelse for, at de 19 kommuner ville komme i store problemer finansielt, hvis ikke der blev fundet en løsning for dem. Forhandlingsresultatet blev, at efterreguleringen bliver nedjusteret med 300 millioner kroner, samtidig med at der afsættes en ekstra-ordinær ansøgningslånepulje på 300 millioner kroner målrettet de 19 kommuner. Herudover tilbagebetales 1 milliard kroner via bloktilskuddet, og kommunerne kan også fremover vælge selv-budgettering.


Effektivisering igen i højsædet
De økonomiske rammer for 2012 nødvendiggør, at alle kommuner skal bevare fokus på stram økonomistyring og indhøstning af effektiviseringsgevinster.

Økonomiaftalen indeholder en række tiltag, der kan hjælpe kommunerne på vej i det arbejde. For at nævne tre af de væsentligste, indeholder aftalen for det første nogle initiativer på de specialiserede områder, der markant medvirker til at forbedre styrings- og prioriteringsmulighederne på disse områder, hvor der historisk set har været en kraftig udgiftsvækst. I regi af gensidighedsaftalen har regeringen for det andet leveret en bred vifte af afbureaukratiseringstiltag – ligesom det er aftalt, at beskæftigelses- og folkeskoleområdet nu skal ses grundigt efter i sømmene. Og sidst, men ikke mindst, har regeringen og KL aftalt at sætte ekstra turbo på digitaliseringen af den offentlige sektor. Regeringen har i den forbindelse afsat 500 millioner kroner, der frem til 2015 skal medvirke til at integrere it i folkeskoleundervisningen, ligesom en ny fællesoffentlig strategi lægger op til gradvist at gøre digital selvbetjening obligatorisk i kommunikationen med borgerne.

Økonomiaftalen indeholder derfor en stram ramme – men mulighederne for at styre, effektivisere og omstille er blevet forbedret.

 

Den Kommunale serviceramme for 2012
Mia kr.

Service A11 (11pl).......................................233,3

PL fremadrettet................................................5,2

Tilpasning medfinansiering..........................1,8

Ændret kontering, refusionsindtægter..... ...7,5

Service A12 (12pl)........................................247,8
 

 

Hovedtal for kommunerne i 2012

Mia kr.

Serviceudgifter, netto...................................247,8

Overførsler.......................................................59,6

Udgifter til forsikrede ledige.........................14,1

Bruttoanlægsudgifter.....................................15,5