01. februar 2011

Kommunerne afgør selv om sanktionshammeren falder

Budgetoverholdelse bliver vigtigere end nogensinde i 2011. Den nye sanktionslovgivning strammer sanktionsskruen yderligere over for kommuner, der ikke kan holde budgettet. For kommunerne er der kun én vej uden om en sanktion: Hold budgettet!

At vi netop har taget hul på et nyt årti, hvor store udfordringer for den kommunale økonomi nærmest står i kø, er ikke længere en hemmelighed for nogen. Det økonomiske uvejr i Danmark startede så småt midt i 2008, og siden da er skyerne kun blevet mørkere og mørkere. I takt hermed har staten strammet tommelskruerne på kommunernes økonomiske rammer. Senest bebudede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus, at den står på økonomisk smalhals og uændrede rammer for kommunerne, så langt øjet rækker.

Et betydende element i regeringens politik for at holde kommunernes forbrug i kort snor er en stramning af sanktionsmulighederne. I foråret blev det betingede balancetilskud forhøjet fra 1 til 3 milliarder kroner, og samtidig varslede regeringen, at sanktionslovgivningen ville blive udvidet til at omfatte både budget og regnskab på serviceudgifterne. Den konkrete udformning af selve sanktionen har dog ladet vente på sig.

Kollektivt og individuelt
Den 19. januar fremsatte indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)imidlertid det lovforslag, der løfter sløret for den måde, sanktionen vil komme til at fungere på. Helt som ventet – for det har regeringen aftalt med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i finanslovsaftalen – indeholder lovforslaget både en kollektiv og en individuel del. Den kollektive del udgør 40 procent, mens den individuelle del udgør de resterende 60 procent.

Budgettet skal overholdes
I tilfælde af en samlet overskridelse af den aftalte ramme for 2011, som ligger ca. 1,2 milliarder kroner over budgettet, vil alle kommuner blive ramt af sanktionens kollektive del. De kommuner, der har overskredet deres budgetter – uanset størrelsen af overskridelsen – vil også blive ramt af den individuelle del, men altså kun hvis den aftalte ramme samlet set overskrides. Det er i denne forbindelse vigtigt at slå fast, at differencen på 1,2 milliarder kroner mellem aftale og budget ikke forlods fordeles ud på de 98 kommuner.

Lovforslaget slår fast, at den enkelte kommunes budget udgør måltallet, hvis kommunen ikke vil rammes af sanktionens individuelle del. Hvis en kommune holder budgettet, så vil den ikke blive individuelt modregnet. Og det er vel at mærke det oprindeligt vedtagne budget, der tæller her. Det fremgår af lovforslaget, at der kan foretages korrektioner for meropgaver, jf. DUT, ændrede pris- og lønforudsætninger med videre. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at når der i lovforslaget omtales et korrigeret budget, så betyder det kommunens oprindelige budget plus de korrektioner, som ministeriet foretager.

Hvad betyder det så i praksis for den enkelte kommune, hvis kommunerne som et tænkt eksempel samlet set overskrider den aftalte ramme for 2011 med en milliard kroner? I boksen er opstillet et eksempel på, hvorledes sanktionslovgivningen rammer to kommuner, som henholdsvis holder og overskrider budgettet.

Sporene skræmmer
Udfordringen for kommunerne i 2011 er massiv. Budgetoverholdelse vil i sagens natur blive helt centralt.

Med den virkelighed in mente kan kommunernes udfordring i 2011 illustreres ved at kigge på budgetoverholdelsen i de senere år. På grund af opgave- og strukturreformen markerer 2007 et naturligt udgangspunkt til dette formål.

Hvis budgetoverholdelsen i kommunerne i årene 2007-2010 bliver kendetegnede for de kommende år, så bliver det dyrt for alle kommuner. Med de historiske briller på kan man sige, at sporene skræmmer.

I tabellen er der endda indregnet en margin på 0,1 procent. Det lyder ikke af meget, men på landsplan svarer det til en budgetoverskridelse på næsten en kvart milliard kroner.

Årsagerne og forklaringerne er mange og forskelligartede i kommunerne, men det ændrer ikke ved, at sanktionshammeren falder i 2011, hvis ikke mønstret fra 2007-2010 ændres radikalt. 2008 var det eneste år, hvor kommunerne samlet set holdt sig inden for budgettets rammer.

Det skal understreges, at resultatet for 2010 ikke er udtryk for det endelige regnskab, som først foreligger i maj måned. Det er kommunernes egne forventning til udgifterne til service indberettet til KL i efteråret 2010.

Nødvendigt at samarbejde
Regnskabet for 2011 kendes først endeligt i maj 2012, men så lang tid kan kommunerne ikke gå i usikkerhed omkring en sanktion. Kommunerne har de seneste år opnået flotte resultater ved at stå samlet og koordinere budgetterne – succesen med den faseopdelte budgetlægning skal overføres til også at omfatte regnskaberne.

KL vil på den baggrund indsamle kommunernes regnskabsforventninger løbende hen over året, ligesom resultaterne vil være genstand for drøftelse på årets
borgmestermøder.

Samtidig vil resultatet af regeringens andet nye tiltag, nemlig halvårsregnskabet, danne baggrund for en dialog mellem KL og regeringen om udviklingen i kommunernes udgifter. Det forventede regnskab vil således blive fulgt tæt året igennem.

Blod, sved og tårer
Budgetoverholdelse i 2011 bliver en meget stor udfordring og en knaldhård proces for alle kommuner. Men alternativet – nemlig en sanktion – retfærdiggør også en vis mængde blod, sved og kommunale tårer.

Finansministeren står med en mere end slunken statskasse, og som han allerede har proklameret, så står den på kommunaløkonomisk smalhals så langt øjet rækker. Med sanktionslovgivningen øges regeringens økonomiske pres på kommunerne. Heldigvis kan kommunerne selv sikre, at det ikke bliver endnu værre – nemlig ved at overholde budgettet for 2011. <

YDERLIGERE MATERIALE