05. december 2011

Kommuner har skruet op for hjælpen til kronikere

Langt flere kommuner har i løbet af det seneste år etableret særlige tilbud til borgere med kroniske sygdomme. Det viser en ny kortlægning. Fra 2010 til 2011 er antallet af kommuner med tilbud til borgere med KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme steget med 20-25 procent. Praktiserende læger og forsker roser kommunernes fremskridt, mens Hjerteforeningen ikke er imponeret.

Hvis du har en kronisk sygdom, er det værd at holde øje med mulighederne i din kommune. Et stort flertal af kommunerne har nemlig nu et særligt tilbud til borgere med KOL, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det viser en ny kortlægning, som Center for Interventionsforskning har foretaget for KL. 96 procent af kommunerne har tilbud til KOL-patienter, 85 procent har tilbud til diabetikere og 67 procent har tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdomme.

Kortlægningen er en opfølgning på en undersøgelse fra efteråret 2010, og den viser, at betragteligt flere kommuner har fået tilbud i løbet af det seneste år. For alle tre sygdomsgrupper er der således 20-25 procent flere kommuner, der har tilbud i dag end for et år siden.

»Det store flertal af kommunerne har nu fået tilbud, og de, der ikke har, har planer om at etablere det. Vi har det indtryk, at der knokles på med det her ude i kommunerne,« siger Astrid Blom, centerchef på Center for Interventionsforskning.

Tilsammen er der mere end 1,2 millioner danskere, som lider af type 2-diabetes, KOL eller hjerte-kar-sygdomme. Og Tove Holm, praktiserende læge i Holstebro og formand for de praktiserende lægers Kommune- og Forebyggelsesudvalg, kan helt genkende, at kommunerne har fået flere tilbud til de store patientgrupper.

»Den kommunale indsats er blevet væsentligt mere omfattende i de seneste år. Og meldingerne fra de praktiserende læger rundt omkring i landet er også, at indsatsen fungerer meget bedre end i de første år efter kommunalreformen,« siger Tove Holm.

Fremgang trods krisetider

Kommunerne fik ansvaret for ”at skabe rammer for en sund levevis” og for etablering af ”forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne” i forbindelse med kommunalreformen. Fokus var altså ikke på kronisk syge borgere, og der fulgte kun ganske få penge med opgaven. Det har derfor primært været op til kommunerne selv at definere, hvordan indsatsen for de kronisk syge skal løftes. Derfor er formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Rebild-borgmester Anny Winther, meget glad for, at der nu tydeligvis er fremdrift i kommunernes indsats.

»Det er imponerende, hvor meget der er sket på blot et år. Ikke mindst set i lyset af at det ikke er et område, som er blevet prioriteret med penge fra statens side. Derfor har indsatsen skullet ”konkurrere” med de andre kommunale driftsområder i en tid, hvor der oven i købet er smalhals i alle kommuner. Og jeg føler mig sikker på, at den positive udvikling vil fortsætte. Ikke blot med flere, men også med bedre tilbud,« siger Anny Winther.

Den nye kortlægning viser også, at en større andel af tilbuddene er blevet en del af den kommunale drift. Det betyder, at det er ”faste” penge, som finansierer tilbuddet, og at det ikke er et tidsbegrænset eller projektfinansieret tilbud.

Der er også en klar tendens til, at en større andel af tilbuddene kræver, at borgerne henvises fra deres praktiserende læge eller et sygehus. Og en stor – og stigende – andel af kommunerne oplyser samtidig, at de giver besked til den praktiserende læge, når en borger kommer med i et tilbud.

Det tætte tovejssamarbejde med lægerne ser Anny Winther som et tegn på, at de kommunale tilbud til kronisk syge borgere er blevet en langt mere integreret del af det danske sundhedsvæsen. Og formanden for de praktiserende lægers Kommune- og Forebyggelsesudvalg er enig:

»Det er mit indtryk, at der er blevet et langt bedre samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende læger i de seneste år. Vi læger vil meget gerne samarbejde, og det er sandelig også nødvendigt i de her år, hvor der kommer en sand tsunami af patienter fra sygehusene til primærsektoren,« siger Tove Holm.

Svage grupper skal med

Hun mener dog, at både kommuner og læger har en udfordring i forhold til at få de svageste kronikere med i tilbuddene.

»De fleste af de kommunale tilbud fanger de stærke patienter som dig og mig, der godt kan finde ud af at få en henvisning og finde de kurser, der er. Men nu har kommunerne øvet sig godt på de stærkere grupper, så næste skridt bliver forhåbentlig, at vi også får fat i de sårbare grupper, der måske også har en psykiatrisk lidelse. De mest sårbare og socialt udsatte borgere er jo desværre altid dem, det er sværest at få fat i til sådan nogle tilbud,« siger Tove Holm.

Den nye kortlægning giver ikke svar på, hvordan de kommunale tilbud virker, eller hvem der benytter dem. Centerchef Astrid Blom fra Center for Interventionsforskning mener dog, at de mange tilbud til KOL-patienter – hvor 94 procent af kommunerne har tilbud – tyder på, at de kommunale tilbud ikke blot rammer de stærke patientgrupper.

»KOL-patienter er jo typisk rygere eller tidligere rygere, og vi ved, at der er flere rygere i de lavere socialklasser. Men derudover er det rigtigt, at vi endnu ikke har løsningen på, hvordan man når de socialt svagere grupper. Og det er helt klart den store udfordring generelt i forebyggelsesindsatsen,« siger Astrid Blom.

Mens 96 og 85 procent af kommunerne har tilbud til borgere med henholdsvis KOL og type 2-diabetes, har kun to tredjedele af kommunerne tilbud til hjertepatienter. Det er ganske vist næsten en fjerdedel flere end for et år siden, men i Hjerteforeningen er afdelingschef Mads Hyldgaard ikke imponeret.

»Jeg synes, resultatet er sørgeligt. Isoleret set er det selvfølgelig positivt, at der er flere tilbud nu end for et år siden. Men dels burde alle kommuner have tilbud, og dels er indholdet meget svingende fra de rigtig gode tilbud til de tilbud, hvor man nærmest bare får udleveret en balancebold,« siger Mads Hyldgaard og efterlyser klarere krav til indsatsen:

»Vi ved jo godt, at kommunerne fattes penge i de her år, så derfor er det afgørende, at det gøres klart i lovgivningen, hvad kommunerne skal tilbyde.«

Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, mener ikke, det nødvendigvis er et mål, at alle kommuner skal have specifikke tilbud til de enkelte patientgrupper. Kommunerne kan også med fordel tænke i tilbud, som går på tværs af patientgrupper. Hun medgiver dog, at mange kommuner i de første år efter kommunalreformen skulle finde deres ben at stå på i forhold til den nye forebyggelsesopgave. Og hun slår også fast, at kommunerne skal blive endnu bedre.

»Men den store stigning i antallet af tilbud det seneste år er et klart vidnesbyrd om, at kommunerne vil det her. KL arbejder også i denne tid med at analysere, hvordan vi kan styrke det nære sundhedsvæsen i kommunerne yderligere. Det bliver jo stadig vigtigere, jo flere kronikere der bliver, og jo hurtigere sygehusene udskriver patienterne,« siger Anny Winther, som lover, at KL til foråret vil offentliggøre et konkret udspil til, hvordan den kommunale sundhedsindsats skal indrettes og finansieres fremover.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE