29. august 2011

Kommunens rolle i tvister mellem borger og skorstensfejer om etablering af tagtrin

Kommunerne har efterspurgt en klar melding om deres rolle i forbindelse med tagtrin på eksisterende bebyggelse. Der har derfor i KL-regi været holdt et møde med deltagelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Arbejdstilsynet og Skorstensfejerlauget for at få afklaret de forskellige aktørers roller. Resultatet af mødet fremgår nedenfor.

Ved skorstensfejning fra skorstenstop på eksisterende bebyggelse uden tagtrin er det skorstensfejeren, der konkret vurderer, om adgangsvejen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Når du skal finde ud af, om en påtænkt renovering skal betragtes som en nyopførelse, hvor der i byggetilladelsen skal stilles krav om tagtrin, kan der hentes hjælp i Erhvervs- og Byggestyrelsen notat, som du kan læse i bilaget til højre på siden.

I dialog med ejeren drøfter skorstensfejeren, hvordan adgangsvejen kan sikres. I  Branchevejledningen for skorstensfejerarbejde, (Branchemiljørådet for service og tjenesteydelser) er gengivet forskellige muligheder. Skorstensfejerens hjemmelsmæssige grundlag er Arbejdsmiljøloven. En mulighed er at få sat permanente tagtrin op. En anden er, at borger eller skorstensfejer hver gang, der skal fejes, sørger for en transportabel tagstige med rygningsbøjle, lift eller tilsvarende. Eventuelle merudgifter, som skorstensfejeren kan dokumentere, påhviler borgeren. Det skal understreges, at der ikke med det foreslåede takstblad er mulighed for at kræve gebyr for oplægning af tagstiger som skorstensfejeren allerede medbringer eller at anvende fodmand for at leve op til Arbejdstilsynets regler om arbejde på tage. Udgifter hertil indgår i de almindelige takster.

Såfremt borgeren ønsker at få en uvildig udtalelse om skorstensfejerens sikkerheds- og sundhedsmæssige krav til, hvordan adgangsvejen til skorstenstop skal være, kan borgeren vælge at bekoste en vurdering af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Denne vurdering kan indgå i borgerens dialog med skorstensfejeren.

Der henvises i øvrigt til den Reviderede standardaftale for skorstensfejerarbejde og muligheden for, at den enkelte husejer lader det lovpligtige skorstensfejerarbejde udføre af en anden uddannet skorstensfejer.

Der er ingen hjemmel til, at eventuelle tvister mellem en borger og en skorstensfejer kan prøves i Arbejdstilsynet.

Kommunerne har ikke hjemmel til at tage stilling i evt. tvister om skorstensfejerens arbejdsmiljø.

Hvis skorstensfejer og borger ikke kan opnå enighed om, hvordan adgangsvejen til skorstenstop bliver gjort sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig, og det derfor ikke er muligt at feje efter fejningsterminer i Kapitel 2 i Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, skal skorstensfejeren efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2 meddele dette til kommunen. Kommunen har derefter mulighed for at udstede et påbud om ikke at bruge skorstenen.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Hvornår renovering og hvornår nybygning