21. september 2010

Københavnere vil hellere flytte til Kina end Århus

Danskerne vil hellere flytte til Nordamerika eller Asien end en anden del af Danmark. Det gælder både københavnere, fynboer og jyder, viser ny Momentum-undersøgelse. Erhvervsorganisationen DI frygter, at den holdning vil gå ud over produktiviteten og de danske virksomheders konkurrenceevne. Udviklingen bliver meget svær at vende, mener ekspert. I dag vælger de fleste bopæl først, og derefter kigger de efter et job.

Århus? Nej tak, så hellere Kina!!! Sådan lyder det i grove træk, når københavnerne hen over middagsbordet diskuterer deres fremtidige karriere og jobplaner. Hvis man skal arbejde et andet sted end i nærområdet, vil danskerne – uanset hvor de bor i dag – hellere tage det store skridt og rykke til udlandet end flytte til en anden landsdel i et gråmeleret Danmark.

Indtast alt-tekst her.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Her har vi spurgt, hvor danskerne kunne forestille sig at arbejde, og både københavnere, sjællændere, fynboer og jyder vil eksempelvis foretrække at arbejde i USA eller Canada frem for en anden landsdel i Danmark.

Fænomenet slår stærkest igennem hos københavnerne. Hvor henholdsvis 26 og 14 procent kan forestille sig at arbejde i henholdsvis USA og Canada eller Kina og det øvrige Asien, så kan blot en ud af ti forestille sig at rejse til Danmarks næststørste by Århus for at arbejde. Og endnu færre københavnere kan forestille sig at arbejde i Odense, Aalborg, Trekantsområdet eller Lolland-Falster og Sønderborg. Det på trods af, at mange af københavnerne er født og opvokset i de selvsamme byer.

Det handler dog ikke kun om københavner-snobberi. Spørger du jyder og fynboer, hvor de kan forestille sig at arbejde, så kommer USA og Canada også langt foran Storkøbenhavn, der kun nævnes som et potentielt arbejdssted af hver tiende. Lige så overraskende er det dog, at blot otte procent af midtjyderne kan forestille sig at arbejde i Odense, der for mange ellers kun er en times kørsel væk.

Danskernes manglende evne til at forestille sig et arbejde i en anden del af Danmark vækker voldsom bekymring i erhvervsorganisationen DI, hvor chefkonsulent i arbejdsmarkedspolitisk afdeling Thomas Qvortrup Christensen kalder det ”et kæmpe problem”.

»Vi har brug for alle de hænder og hoveder, som vi kan få. Derfor er det dybt bekymrende, at så mange hellere vil arbejde i udlandet end i en anden del af Danmark. Tilmed er det ofte de højest kvalificerede, der forsvinder. Det kommer til at gå hårdt ud over virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne.«

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Torben M. Andersen peger på et andet potentielt problem.

»Hvis danskerne ikke er klar til at flytte på sig, kan det betyde, at ledigheden bliver højere, end den behøver at være. Vi kan risikere at komme i en situation, hvor der i en del af landet mangler arbejdskraft og i en anden del er arbejdsløshed,« siger han.

Torben M. Andersen tilføjer dog, at han ikke på baggrund af Momentum-undersøgelsen kan konkludere, om det bliver tilfældet. Når danskerne ikke er villige til at flytte på sig, kan det nemlig også skyldes, at de blot tager højde for de begrænsede jobmuligheder i andre dele af landet.

Imidlertid indikerer flere analyser, at danskerne i de senere år er blevet mindre og mindre mobile. I april kunne Momentum således dokumentere, at antallet af danskere, der var flyttet fra en region til en anden region i Danmark, var faldet med 12 procent fra 107.518 personer i 2006 til 94.576 personer i 2009.

En del af forklaringen er sikkert, at stilstanden på boligmarkedet har gjort det svært for mange at flytte. Dels fordi det er svært at sælge huset eller lejligheden, dels fordi priserne er faldet så meget, at cirka hver femte boligejer ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet i dag er teknisk insolvent. Det betyder, at de ikke kan sælge boligen til en pris, der kan dække gælden i boligen.

Men seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio – et forskningscenter under Nordisk Ministerråd – mener også, at danskerne i dag i højere grad vælger bopæl først og arbejde senere.

»Tidligere var jobbet det vigtigste. Man skulle have et job, og så måtte man flytte på sig, hvis det blev nødvendigt. Sådan er det ikke længere. I dag kommer stedet før jobbet. Man vil gerne et sted hen, og så må man finde et job dér,« siger han.

Det er især problematisk for de dele af Danmark, der i medierne beskrives negativt, mener Rasmus Ole Rasmussen:

»Udviklingen er rigtig skidt for byer og regioner, der fremstilles som stillestående og uden muligheder. De får mere og mere svært ved at tiltrække unge mennesker og risikerer at ende i en negativ spiral.«

Sønderborg har mange kvaliteter

I Momentums undersøgelse er det også tydeligt, at mange danskere har svært ved at forestille sig at arbejde langt fra de største byer. Kun fem procent af alle danskere vil arbejde i Sønderborg og omegn, og fire procent kan forestille sig at arbejde på Lolland-Falster.

Eksempelvis kan blot 1 ud af 100 midtjyder forestille sig at arbejde på Lolland-Falster. Ligeledes kan kun 1 ud af 100 nordjyder forestille sig at rejse sydpå til et arbejde i Sønderborg og omegn.

Det er ikke tal, der huer borgmester i Sønderborg Aase Nygaard fra Fælleslisten.

»Det er noget rigtig skidt. Hvis vi skal udvikle os, er det vigtigt, at vi også kan tiltrække unge mennesker og børnefamilier.«

Ifølge Aase Nygaard er forklaringen nok, at mange ikke kender til Sønderborgs mange kvaliteter. Hvis blot de vidste, hvilke uddannelses- og jobmuligheder og hvilken dejlig natur der er i området, ville tingene se anderledes ud.

Rasmus Ole Rasmussen mener også, at en del af forklaringen på danskernes holdninger skal findes i mediernes dækning.

»Der er væsentlig mere omtale af New York, Tokyo og Beijing, end der er af Esbjerg, Odense og Lolland-Falster. For mange danskere er det lettere at få øjnene op for jobmuligheder i udlandet end herhjemme,« siger Rasmus Ole Rasmussen, der selv arbejder i Stockholm:

»Samtidig er det kendetegnende for mediernes dækning, at udkantsområderne kun omtales i forbindelse med problemer. Det er lidt ynkeligt. I udsendelserne fra New York er det til gengæld ofte smukke og unge mennesker, der præger billedsiden.«

Lavere skat er vejen frem

Hos erhvervsorganisationen DI mener chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen, at forklaringen på danskernes udlængsel primært skal findes i de høje indkomstskatter herhjemme.

»Den høje beskatning gør, at det er langt mere attraktivt at tage et arbejde i USA eller Kina end i en anden del af Danmark,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

Han mener derfor også, at løsningen på problemet er ligetil: De danske marginalskatter skal ned. Sker det ikke, vil danskerne i tiltagende grad søge mod udlandet, hvilket vil give danske virksomheder alvorlige problemer i de kommende år.

»Vi har haft et konjunkturtilbageslag, der har medført, at manglen på arbejdskraft ikke er så stor lige nu. Men det bliver den. Desuden har manglen på højt kvalificeret arbejdskraft også under krisen været stor. Vi har ikke råd til at miste de bedste hænder. Heller ikke på kort sigt,« siger han.

En lavere marginalskat vil dog næppe få danskerne til at valfarte til de byer, som de allerede i dag har svært ved at forestille sig at arbejde i. Tværtimod mener flere forskere, at vi må acceptere, der er områder af Danmark, som i fremtiden får svært ved at tiltrække unge mennesker og børnefamilier.

»Du kæmper mod en meget stærk trend. Ligesom i andre dele af verden har vi i Danmark set en centrering af job og muligheder omkring de større byer. Det gør det mere attraktivt at bo og arbejde dér,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Han tilføjer, at selv i Norge, hvor man har ført en meget aggressiv regionalpolitik, er der sket en centrering omkring større byer som Bergen og Oslo. Han har derfor også svært ved at se, hvordan det i Danmark skulle være muligt at få opbygget udkantsområder med de samme muligheder og tiltrækningskraft, som findes i de største byer.

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio opfordrer også til, at vi accepterer udviklingen.

»Kigger du historisk på det, er masser af lokalsamfund forsvundet. Vi kan ikke stoppe udviklingen og forhindre, at verden udvikler sig,« siger han.

Af Peter G. H. Madsen

YDERLIGERE MATERIALE