18. oktober 2010

Pesticider truer drikkevandet

Der kommer flere og flere pesticider i det danske grundvand. Og selv om der hele tiden lukkes boringer, er der nu pesticider i hver fjerde aktive drikkevandsboring. Kommuner, vandværker og Danmarks Naturfredningsforening kræver øjeblikkelig handling, hvis vores børnebørn skal kunne drikke rent vand fra hanen.

Et koldt glas vand direkte fra hanen er ikke noget, vi danskere opfatter som en luksus, men en tur til udlandet gør det tydeligt for enhver, hvor heldige vi er. Det kan dog meget vel være et spørgsmål om tid, før den luksus er en saga blot. Det danske grundvand er nemlig under hårdt pres fra pesticider, viser Momentums kortlægning af grundvandets tilstand.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i snart tyve år undersøgt de danske grundvandsboringer, og i den tid er udviklingen kun gået den forkerte vej. De seneste tal viser, at der i 2008 blev fundet pesticider i flere end fire ud af ti overvågede boringer. Det er en stigning på ni procent i forhold til året før og på ikke mindre end 63 procent i forhold til 2000. Og pesticid-problemet er hele fire gange så stort, som da grundvandsovervågningen begyndte i 1990. Her var der blot pesticider i en ud af ti grundvandsboringer.

Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver ved GEUS med ansvar for rapportering af pesticidmålingerne, mener, at udviklingen er bekymrende for den fremtidige drikkevandskvalitet.

»Udviklingen betyder, at den øvre del af grundvandet efterhånden er meget præget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse. Og det betyder så igen, at vandværkerne ad åre kan få sværere og sværere ved at finde rene magasiner og dermed rent vand. Derudover findes der mange vandværker, som indvinder højtliggende vand, fordi de ikke kan bore dybere. De kan have et problem, fordi de indvinder vand, som måske indeholder pesticider,« siger Walter Brüsch.

Pesticidernes fremmarch har gjort, at vandværkerne i de seneste år har haft travlt med at lukke drikkevandsboringer. Ifølge vand- og kloakforsyningernes forening, DANVA, er hele 1.273 boringer blevet lukket i de seneste ti år. Men alligevel indeholdt næsten hver fjerde aktive drikkevandsboring i 2008 pesticider, og 5,5 procent lå over EU’s grænseværdi for pesticider i drikkevand.

Det frustrerer i den grad Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA, interesseforening for de danske vand- og kloakforsyninger.

»Det er jo det, vi har frygtet. Vi kan ikke bare blive ved med at finde nye steder at bore. Grundvandet er helt klart truet af pesticider, og vi mener, man må træffe en beslutning om at sikre det, så fremtidens danskere også har mulighed for at drikke rent vand baseret på grundvand,« siger Carl-Emil Larsen.

Udviklingen vækker også bekymring i Danmarks Naturfredningsforening, som derfor opfordrer regeringen til at trække i arbejdstøjet for at sikre pesticidfrit grundvand.

»Fortsætter vi som i dag, er jeg ikke i tvivl om, at mine børnebørn vil se tilbage på os og sige: ”Hvorfor gjorde I dog ikke noget ved det?”. Skrækscenariet er jo, at man ikke kan blive ved med at skaffe rent drikkevand,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Karen Ellemann (V) mener, at regeringen i forbindelse med Grøn Vækst-planen gør rigtig meget for at beskytte grundvandet. Det skriver hun i en mail til Momentum.

»Blandt andet fremsætter vi i dette efterår et lovforslag, der skal udvide beskyttelseszonerne omkring almene vandboringer fra 10 til 25 meter, hvilket svarer til en seksdobling af det samlede beskyttede areal. Og hvis der er særlige lokale behov, kan kommunerne efter en konkret vurdering etablere endnu større beskyttelseszoner omkring boringerne,« skriver Karen Ellemann.

Slappe regler

Udvidelsen til en 25 meters beskyttelseszone er dog langt fra imponerende, hvis man spørger i kommunernes forening KL. Her mener Martin Damm (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kalundborg, at Grøn vækst-planen tager alt for lidt hensyn til grundvandet og dermed borgernes sundhed på længere sigt. Og kommunerne giver ikke meget for muligheden for at dispensere. Det kræver nemlig ifølge lovforslaget, at kommunerne kan bevise, at der ved den konkrete boring er en særlig risiko for, at der trænger pesticider ned i grundvandet. KL mener, at kommunerne i stedet burde kunne udvide beskyttelseszonen alene ud fra et forsigtighedsprincip.

Samtidig er reglerne inden for de 25 meters beskyttelseszone for slappe ifølge Martin Damm. Den nuværende beskyttelseszone på 10 meter skal som udgangspunkt være indhegnet, men det stilles der ikke krav om for den nye 25 meters zone. Det betyder, at landmanden hver gang skal måle sig frem til, hvor beskyttelseszonen starter.

»Som lovforslaget er stillet op nu, skal landmanden stoppe sprøjten nøjagtigt 15 meter fra de eksisterende 10 meter, hvilket vist bliver vanskeligt i praksis. Og det vil blive meget vanskeligt og ressourcekrævende at kontrollere, at det reelt overholdes,« siger Martin Damm.

Heller ikke hos DANVA, vand- kloakforsyningernes forening, er der megen tiltro til, at den nye 25 meters beskyttelseszone vil redde grundvandet:

»En tidligere vejledning fra Miljøministeriet siger, at man bør gå ind og udtage områder meget tæt på boringer. Og det kan nogle steder måske være op til 400-500 meter, mens det andre steder vil være nok med en 25-50 meters zone. Så de 25 meter som vejledende grænse batter ikke nok,« siger Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA.

Han mener, det økonomisk kan betale sig at udvide sikker-hedszonerne, selv om der skal udbetales kompensation til de landmænd, der ejer arealerne. Større sikkerhedszoner vil nemlig omvendt betyde, at der skal laves færre nye vandboringer, og en ny vandboring koster mellem to og fem millioner kroner.

Fortidens synder?

Miljøminister Karen Ellemann (V) mener, at pesticiderne i grundvands- og drikkevandsboringerne helt overvejende skyldes ”fortidens synder”.

»Det er altså rester af stoffer, der i dag er forbudte eller på anden måde fjernet fra markedet, samt stoffer, der nu er pålagt meget væsentlige restriktioner på anvendelsen netop for at beskytte grundvandet,« skriver hun til Momentum.

Danmarks Naturfredningsforening føler sig dog langt fra overbevist om, at det kun er fortidens synder, man kan aflæse i den stigende andel af grundvandsboringer med pesticider.

»Selv om man siden den første pesticidplan fra 1980’erne har sagt, at pesticidforbruget skal ned, så ser vi bare forbruget stige. Samtidig finder man godkendte sprøjtegifte i overvågningsboringerne, og det er stærkt bekymrende, især fordi det også gælder Glyphosat, som blandt andet findes i ukrudtsmidlet Roundup,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun henviser til en ny rapport fra ”Varslingssystem fra udvaskning af pesticider til grundvandet”, som viser, at der blev fundet overraskende høje koncentrationer af Glyphosat, det mest anvendte ukrudtsmiddel i Danmark, i grundvandet i forbindelse med flere voldsomme regnskyl i 2008.

Miljøstyrelsens opgørelse af landbrugets forbrug af sprøjtegifte viser også, at den såkaldte behandlingshyppighed er steget fra 2,07 i 2000 til 2,58 i 2009 og dermed ligger langt over det politisk vedtagne mål på 1,7.

Miljøminister Karen Ellemann sætter sin lid til, at en differentieret pesticidafgift vil sænke pesticidindholdet i grundvandet:

»Vi fremsætter i efteråret et lovforslag om pesticidafgifter, som sikrer, at de pesticider, der udgør den største belastning for miljø og sundhed, bliver belagt med den højeste afgift. Dermed tilskynder vi landmændene til at bruge de mindst belastende midler – og dermed også dem, der udgør den mindste risiko for udvaskning til grundvandet,« skriver Karen Ellemann, som forventer, at de nye afgifter træder i kraft i juli 2011.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk