18. oktober 2010

Lovforslag kan gøre vandløb til biologisk ørken

Regeringens lovforslag om at tillade energiafgrøder ved åer og søer vil få katastrofale konsekvenser for naturen, vurderer ekspert. Han og flere organisationer frygter, at åer og søer vil blive plastret til med op til ti meter høje planter, og landskabet, friluftslivet og ikke mindst plante- og dyrelivet vil lide stor skade. Venstres ordfører er parat til at lytte til kritikken.

Rislende vandløb og søer, hvor folk kan nyde en gåtur og se på det smukke landskab, kigge på fugle eller smide fiskestangen i vandet, kan snart være fortid. I stedet står fremtiden på åer og søer omkranset af op til ti meter høje energipil, popler eller elefantgræs – de såkaldte energiafgrøder. Dermed vil områderne blive utilgængelige for menigmand, ligesom de planter og dyr, vi er vant til at se ved vores åer og søer, vil blive jaget væk af energiafgrøderne.

Peter Esbjerg, professor på institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet, ser en stor risiko for, at skrækscenariet bliver til virkelighed, hvis regeringen som et led i planen for Grøn Vækst får gennemført lovforslaget om at gøre det muligt at plante energiafgrøder inden for den nuværende beskyttelseszone på 10 meter fra søer og vandløb.

»Naturmæssigt er det rablende vanvid at plante energiafgrøder ved vandløb og søer. Områderne bliver til en biologisk ørken, og det vil være et hårdt slag mod biodiversiteten. Der er jo stort set ingen føde at hente for fuglene i de områder,« siger Peter Esbjerg.

Også i Danmarks Naturfredningsforening er man dybt bekymret for plante- og dyrelivet langs de 50.000 hektar danske vandløb og søer. De områder bliver nemlig i dag brugt som biologiske spredningskorridorer, der giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig over større afstande, fortæller landbrugsmedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.

»Hvis vi skifter fra den lave vegetation, vi har i dag, til de høje energipile, vil det gå ud over vores plante- og dyreliv. Og får vi først plantet energipilen, er den meget svær at fjerne igen, så vi risikerer fuldstændig at få ødelagt ådalene i mange år frem,« siger Thyge Nygaard. 

Energiafgrøder har flere fordele

Når regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen om Grøn Vækst lægger vægt på, at der skal plantes flere energiafgrøder, skyldes det, at energiafgrøder skaber biomasse, der kan bruges som energikilde til erstatning for eksempelvis olie. Derudover har energiafgrøder den fordel, at de er gode til at opsamle kvælstof fra jorden og dermed kan medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen.

I landmændenes organisation Landbrug & Fødevarer fokuserer erhvervspolitisk konsulent Thomas Holst også på de positive aspekter ved energiafgrøder, og han tror ikke på, at alle søer og vandløb nu vil blive omkranset af flere meter høje energiafgrøder.

»På den længere bane vil energiafgrøder helt klart være noget af det, som landbruget vil gå mere ind i. Og selvfølgelig skal man specielt i ådale og lignende tænke på, hvad det betyder for naboer og landskabet. Men jeg forventer ikke, vi vil se mange landmænd plante bælter af energipil langs vandløbene. Det er kun rentabelt, hvis det ligger et sted, hvor der også er energiafgrøder på arealet op til, og det er ikke noget, der på nuværende tidspunkt dominerer i landskabet,« siger Thomas Holst.

Professor Peter Esbjerg har dog svært ved at se, hvordan energiafgrøder langs vandløb og søer harmonerer med de signaler, regeringen gerne vil sende med Grøn Vækst-planen. Det gælder ikke bare forringelserne af plante- og dyrelivet, men også det angreb på landskabets æstetik og friluftslivet, som lovforslaget ifølge Peter Esbjerg lægger op til.

»Der er jo intet som helst grønt i det her forslag. Ikke blot skaber man en ørken for fugle- og dyrelivet, man spærrer også vandløb og søer af for de danskere, der gerne vil gå en tur i naturen, kigge på fugle eller fiske,« siger Peter Esbjerg og henviser til, at lovforslaget vil gøre området til et klokkerent produktionsområde i modstrid med de toner om mere og bedre natur, som Grøn Vækst anslår.

Den manglende adgang for befolkningen til åer og søer skaber også stor utilfredshed hos Friluftsrådet, forklarer sektionsleder Anker Madsen.

»Det er helt hul i hovedet, at man ikke vil tillade færdsel langs vandløb og søer med energipil. Det vil jo på ingen måde skade produktionen at give folk lov til at være der,« siger Anker Madsen.

Han frygter samtidig, at det danske landskab vil blive ødelagt af energiafgrøderne:

»Der er jo en mening med de regler, vi har lavet for at beskytte det danske landskab, men det kan blive mast af energiafgrøderne. Vi risikerer i stedet at få et monotont landskab plastret til i energiafgrøder som energipil, elefantgræs og lignende,« siger Anker Madsen.

Planlægning er nøgleordet

Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening pointerer, at foreningen ikke generelt er imod energiafgrøder, da den også har nogle miljø- og klimagevinster:

»Men det kræver en grundig planlægning, for det er altså en ret drastisk udnyttelse af arealerne langs søer og vandløb, der lægges op til i lovforslaget. Vi mener derfor, at dispensationsmuligheder er vejen frem i stedet for bare at give los,« siger Thyge Nygaard.

Han henviser til et projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, som beviser, at det sagtens kan lade sig gøre at anvende energipil fornuftigt. Her fik kommunen seks ansøgninger om at plante inden for beskyttelseszonen og gav dispensation i fem af sagerne, mens den sjette fik afslag på grund af landskabelige hensyn.

Heller ikke i Friluftsrådet er man glad for, at loven lægger op til frit slag for landmændene, hvis de ønsker at plante energiafgrøder. Sektionsleder Anker Madsen opfordrer derfor til, at folketingspolitikerne tænker sig godt om, inden de beslutter sig for en så drastisk tilskyndelse til, at der bliver plantet flere energiafgrøder.

»De normale faktorer for bæredygtighed – økonomi, natur, sociokultur og æstetik – bør være styrende, når man skal se på, hvor der kan plantes energiafgrøder i stedet for den laissez faire-holdning, regeringen lægger for dagen,« siger Anker Madsen.

Venstre lytter til kritikken

Regeringen har allerede indgået aftalen om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti, men en række af de lovforslag, der skal udmønte aftalen, skal først behandles i Folketinget her i efteråret. Det gælder blandt andet lovforslaget om øget adgang til at plante energiafgrøder. Og Venstres ordfører på lovforslaget, fødevareordfører Erling Bonnesen, forsikrer, at kritikken gør indtryk, og at lovforslaget ikke behøver at ende i sin nuværende form, når det bliver vedtaget i Folketinget.

»Jeg har et åbent sind i forhold til vores lovforslag, og vi vil selvfølgelig være opmærksomme på de vinkler, som organisationerne kommer med.  Vi skal finde balancen mellem at få udnyttet de gode effekter fra energiafgrøder samtidig med, at vi tager hensyn til de landskabelige herlighedsværdier og naturområderne,« siger Erling Bonnesen og udsteder ligefrem en garanti til kritikerne:

»Jeg kan svare et klart og rungende nej til, at der nu skal plantes energipil langs alle vandløb og rundt om alle søer.«

Kommunernes forening, KL, er også stærkt kritisk over for lovforslaget og er i høringssvaret til lovforslaget kommet med et konkret forslag. Det går på, at man i stedet for en generel lempelse af kravene for dyrkning af energiafgrøder langs åer og søer indfører en udvidet lokal dispensationsmulighed sammen med et planlægningsredskab. Her forestiller man sig et planlægningsredskab ligesom ved skovrejsning, hvor man efter en vurdering af blandt andet jordbund, erhvervsudvikling, landskab og friluftsliv udpeger nogle velegnede og ikke egnede jorder. På den måde vil man efter KL’s vurdering både sikre, at der dyrkes tilstrækkeligt med energiafgrøder til at producere biomasse, mens landskab, dyre- og fugle og friluftsliv stadig tilgodeses.

Selv om Venstre-ordfører Erling Bonnesen ikke vil lægge sig fast på, hvordan den endelig lov skal se ud, kan han sagtens forestille sig, at kommunerne skal spille en afgørende rolle i at vurdere, hvor der bør plantes energiafgrøder.

»Det er for mig oplagt, at der skal et godt lokalt styringsmiddel med i billedet. Og det er jo i kommunerne, at man skal håndtere det her rent praktisk, så det vil jeg da være meget lydhør overfor,« siger Erling Bonnesen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk og Søren Kudahl

YDERLIGERE MATERIALE