18. oktober 2010

Kommunerne investerer massivt for at afværge oversvømmelser

Fremtidens vejrudsigter vil oftere byde på voldsomme regnskyl. De kommunale vand- og kloakforsyninger bruger derfor flere og flere penge på at renovere og anlægge nye kloakledninger, viser ny undersøgelse. Ud over nye og større kloakledninger er det ifølge ekspert også nødvendigt at tænke i alternative løsninger til at opsamle regnvand. En udfordring, som mange kommuner har kastet sig over.

Billederne af vand op til biltagene på motorvejen Lyngbyvej i København og oversvømmede kældre og huse i Greve og Nordsjælland. Eksemplerne på oversvømmelser som følge af voldsomme regnvandsmængder sidder tydeligt på de flestes nethinde, og eksperterne er enige om, at vi kan forvente os endnu mere regn af den voldsomme slags i fremtiden. For bedre at kunne modstå de større regnmængder har landets vand- og spildevandsforsyninger derfor kraftigt intensiveret investeringerne i kloaknettet i de seneste år.

Momentum har fået adgang til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra vand- og kloakforsyningernes organisation DANVA, der viser, at de 40 kommunalt ejede vand- og kloakforsyninger i undersøgelsen brugte over én milliard kroner på at renovere kloakkerne i 2009. Hertil skal man så lægge pengene til anlæg af helt nye kloakanlæg, hvilket udgjorde 875 millioner kroner sidste år for de 40 forsyninger i undersøgelsen. De dækker kloaknettet for næsten 60 procent af befolkningen. Hvis de øvrige selskaber brugte tilsvarende beløb, vil det sige, at der på landsplan blev brugt hele 3,4 milliarder kroner på at renovere og nyanlægge kloakker i 2009.

Indtast alt-tekst her.

Undersøgelsen viser klart, at renoveringer af kloakker er blevet højere prioriteret i de seneste år – både målt på udgifterne til renovering og på kilometer af kloakledninger, som bliver renoveret. DANVA har gennemført undersøgelsen siden 2005, hvor der blev brugt 237 kroner per forbruger på at renovere kloakkerne. Det er i 2009 steget til 276 kroner, hvilket svarer til en stigning på 16 procent. Og de mange ekstra kroner har betydet, at næsten dobbelt så mange kilometer kloakledninger per 100.000 indbyggere blev renoveret i 2009 i forhold til 2005.

Kloakker kan ikke gøre det alene

Martin Damm (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kalundborg Kommune, mener, at den nye undersøgelse må sætte en prop i kritikken af kommunernes vedligeholdelse af kloakkerne. Stik imod det indtryk presseomtalen af de store regnskyl i eftersommeren efterlod, dokumenterer undersøgelsen, at kommunerne har stor politisk opmærksomhed på kloakering trods en belastet økonomi. Og det glæder Martin Damm.

»Til trods for nogens overbevisning er vi altså i fuldt sving med at renovere kloakkerne. Og når vi gør det, udskifter vi kloakkerne til en større dimension, så vi er på rette spor,« siger Martin Damm.

Han understreger samtidig, at kloakkerne trods udbygningen ikke alene vil kunne løse problemerne med de store regnskyl:

»Vi må også tage andre initiativer, som kan tage trykket af kloakkerne, når der kommer så store regnmængder i løbet af kort tid. Det handler eksempelvis om at indrette vores byer på en anden måde end i dag.«

Det er en pointe, som Jan Jeppesen, hydrogeolog fra rådgivningsfirmaet Alectia, bakker op. Han forsvarede i august sin ph.d.-afhandling om lokal håndtering af regnvand og er ikke i tvivl om, at kommunerne bliver nødt til at se på utraditionelle metoder for at komme oversvømmelserne til livs.

»Det er ikke enten-eller. Kommunerne skal være åbne over for alternativer til at udbygge kloakkernes dimension. Det kan eksempelvis ske ved at satse mere på lokal afledning af regnvand,« siger Jan Jeppesen.

Det mest traditionelle eksempel på en metode til lokal afledning af regnvand (LAR) er faskinen, som er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten eller lignende, som regnvandet fra taget på en bygning ledes hen til og herfra stille og roligt synker ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystem. Det kunne også være et byforskønnende grønt tag, et regnbed eller en regnvandstank, hvor man efterfølgende kan bruge regnvandet til eksempelvis toiletskyl og tøjvask. Den sidste metode ser Jan Jeppesen et stort potentiale i, da man dermed også vil kunne spare på grundvandsressourcerne.

Der er ifølge Jan Jeppesen flere fordele ved LAR-metoderne. Blandt andet den store fleksibilitet:

»De er nemmere at lave om på, end det er at grave kloakkerne op igen og lave endnu større dimensioner, hvis det viser sig, at klimaændringerne bliver værre, end vi troede. Samtidig spiller de alternative metoder også med på bymenneskers ønske om flere rekreative grønne områder i byrummet,« siger Jan Jeppesen.

Fuldstændig at undgå oversvømmelser ved hjælp af kloakker og LAR, når der kommer ekstreme regnskyl, er dog ikke realistisk ifølge Jan Jeppesen. Han understreger derfor, at der også kan være brug for at kunne lede vandet hen og oversvømme udvalgte steder som veje og boldbaner.

Mange kommunale vandselskaber er ifølge vand- kloakforsyningernes forening DANVA allerede godt i gang med at tænke i andre baner. Da foreningen for nylig var med til at holde en konference om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser, var der overvældende interesse for de alternative løsninger. Og for Charlotte Frambøl, konsulent ved DANVA, er der heller ingen tvivl om, at håndteringen af regnvand i fremtiden ikke kun kommer til at afhænge af kloakstørrelserne:

»Det kræver en fælles indsats fra alle parter. Byplanlæggere får en vigtig rolle, ligesom Vejdirektoratets beslutninger spiller ind i forhold til vejafvandingen. Og så skal vi have grundejerne med, for der er et stort potentiale i, at de holder deres regnvand på egen grund i længst mulig tid, så det ikke kommer i kloakkerne og er med til at skabe oversvømmelser,« siger Charlotte Frambøl.

Hun nævner Greve, der førhen har været voldsomt plaget af oversvømmelser, som et godt eksempel på, hvordan man med stor succes har benyttet beredskabsplaner til at bekæmpe oversvømmelser:

»Man har simpelthen tænkt ind i sine planer for byen og oplandet, hvor man vil styre de store regnmængder hen, og det har de virkelig formået at gøre. Det betyder, at de kun har oplevet mindre problemer ved de seneste store regnskyl.«

Samtidig skal vi også blive bedre til at opfatte regnvandet som en ressource. Det kan eksempelvis ske ved at bruge de alternative metoder til at skabe attraktive bymiljøer samtidig med, at det forsinker vandets nedsivning, forklarer Charlotte Frambøl:

»Man kunne udforme byens torv til nogle trappearealer, som man kunne sidde på til hverdag og se på et lille vandløb eller springvand i bunden. Og når det så regner, så får regnen lov til at opsluge nogle af trinene, hvorved man får et regnvandsbassin midt i byen.«                   

Cykelsti som nødbassin

En af de kommuner, som arbejder intensivt med utraditionelle løsninger, er Middelfart. Direktør i Middelfart Spildevand Allan Bruus er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt for at forhindre oversvømmelser.

»Det primære er jo stadigvæk kloaksystemet, men det er et must, at vi tænker ud over det traditionelle kloaksystem. Samfundet har jo simpelthen ikke råd til at lægge så store rør ned over det hele, så de kan klare de større regnskyl. Man er nødt til at spille på nogle andre strenge også,« siger Allan Bruus.

Et af de steder, man har taget utraditionelle metoder i brug i Middelfart, var ved et parcelhusområde, hvor haver og huse ofte blev oversvømmet. Den typiske løsning på problemet ville være at lægge nogle større kloakledninger, men beregninger viste, at det ville blive en meget bekostelig affære. Man valgte derfor i stedet at sænke niveauet på en stor bred cykelsti, der var i området, og lave nogle højere kanter, hvorved den kan fungere som nødbassin, når de rigtig kraftige regnskyl kommer. En løsning, som både kommune og beboere er yderst tilfredse med, forklarer Allan Bruus.

»Løsningen falder visuelt naturligt ind i omgivelserne, har kostet langt mindre end større rør ville gøre, og alligevel kan vi nu sikre, at vandet ikke løber ind i folks huse, men i stedet ender på cykelstien,« siger Allan Bruus og fortæller, at det statistisk kun vil være hvert femte år, at cykelstien vil stå under vand.

Netop målet om at lede regnvandet uden om kloakkerne er også en væsentlig del af et af Middelfarts andre projekter. Her har man i forbindelse med et nyt boligområde, som skal byggemodnes, designet et helt system med håndtering af regnvandet på overfladen:

»Vi vil på forhånd modellere området via et system af grøfter, kanaler og bassiner samt nedsivning og fordampning og derved sikre, at der stort set ikke kommer noget vand ud af området og over til et nærliggende vandløb, som ikke kan klare mere vand,« siger Allan Bruus.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE