15. november 2010

Leder: Alle skal ville væksten

Det er efterhånden dokumenteret og problematiseret, at Danmark halter efter vore konkurrenter i disse år, når det gælder økonomisk vækst og produktivitet i erhvervslivet. Og erkendelsen af, at det er stærkt problematisk, synes at brede sig. Højere vækst og produktivitet er helt afgørende for, at vi på længere sigt kan have råd til et velfungerende velfærdssamfund.

Af Peter Gorm Hansen, administrerende direktør for KL

Som det fremgår af dagens vækst-tema i Momentum, ligger løsningerne imidlertid ikke lige til højrebenet. De økonomiske vismænd har forsøgt at finde frem til, hvad der er de væsentligste årsager til dansk erhvervslivs lave produktivitet, men uden at finde de præcise svar. Alle parter, både forskere, erhvervsliv og offentlige myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt niveau, må derfor smøge ærmerne op og yde deres bidrag til, at vi får sat ord og handling på at fremme vækst- og produktivitetsudviklingen.

Forskerne har et ansvar for, at vi bliver stadig klogere på vores problemer og mulighederne for at løse dem. Erhvervslivet har et stort ansvar for at fokusere på, hvad de selv kan gøre for at fremme vækst og produktivitet og foretage de nødvendige investeringer i ny teknologi, udvikling og innovation, som kan sikre vores konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne – overalt på kloden.

Kommuner og regioner har også en opgave i at understøtte erhvervslivets muligheder for at skabe vækst. De igangværende overvejelser om en bedre folkeskole er bare ét af kommunernes mange bidrag til på sigt at få et bedre grundlag for en mere vidende arbejdsstyrke i fremtiden. I dette nummer af Momentum, hvor den uafhængige organisation REG LAB’s grundige analyser af væksten i de mellemstore byer er omtalt, fremlægges seks anbefalinger til, hvordan man kan skabe de bedste muligheder for vækst. Et af kodeordene er stærke partnerskaber, både mellem flere kommuner, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner.

På landsplan er der bestemt mange udfordringer og initiativer, der kan medvirke til at fremme gode vilkår for vækst. For eksempel at vi har en infrastruktur – både trafikalt og kommunikationsmæssigt – som giver virksomhederne de bedst mulige betingelser for at drive deres forretning. Og et uddannelsessystem, der er toptunet. Det gælder både ungdomsuddannelserne – som KL har foreslået et 360 graders eftersyn af, så man kan komme det store frafald til livs – og de videregående uddannelser, som fremtidens vækstarbejdspladser vil efterspørge.

Fremtidens velfærd bygger i høj grad på, at vækstmotoren i økonomien kommer op i omdrejninger, og at produktiviteten kommer væk fra den bundplacering, den har haft i en alt for lang årrække.