10. november 2010

Kommunen - ikke længere billig bank

I flere år er kommunale midler blevet brugt til, at blandt andre velstillede pensionister kan optage lån til betaling af ejendomsskatter på favorable vilkår, da disse lån forrentes med halvdelen af diskontoen. Det har længe været et kommunalt ønske at få ændret ordningen. Fra den 1. januar 2011 er det slut med at agere billig bank for velhavende pensionister, da regeringen har valgt at ændre forrentningsbestemmelserne, således at lånene nu forrentes med markedsrenten

 

Ordningen om lån til betaling af ejendomsskatter for visse grupper af ældre og pensionister blev indført tilbage i 1965. Fra at have været forbeholdt en mindre gruppe ældre indtil 1983, har den favorable låneordning udviklet sig til at være en ordning, som stadig flere ældre, uanset indkomst- og formueforhold, benytter sig af. Samtidig er forrentningsbestemmelserne blevet lempet, så det er blevet en meget billig låneform for brugerne. En lovændring i 1991 betød, at forrentningen på lånene skal svare til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Den lave forrentning af lånet samt de stigende ejendomspriser de seneste år har gjort ordningen særdeles favorabel for alle pensionister, hvilket også kan aflæses i kommunernes samlede tilgodehavende. Det fremgår af figuren, at kommunernes tilgodehavende er steget fra to milliarder kroner i 2000 til 6,4 milliarder kroner ved udgangen af 2009. Væksten fra 2008 til 2009 har været 16 procent, hvilket er væsentligere end udviklingen i grundværdierne for perioden, som var 4,7 procent.

Låneordningen belaster i stigende grad kommunernes økonomi i form af rentetab, udgifter til tinglysning og administration. Hertil kommer, at de faldende ejendomspriser har medført, at kommunerne i nogle tilfælde står uden sikkerhed for de pågældende indefrosne beløb og derfor må imødese økonomiske tab. Derfor har KL i en længere årrække opfordret regeringen og Folketinget til at ændre den eksisterende låneordning, således at det ikke længere er økonomisk attraktivt at spekulere i at optage lån til betaling af ejendomsskatter.

Den nødvendige velfærdsdebat
KL har i forbindelse med velfærdsdebatten givet et bud på nogle af de områder, hvor det er nødvendigt med eftersyn. KL har i den forbindelse stillet spørgsmålet, om det er rimeligt, at offentlige midler bruges på, at eksempelvis en 65-årig folkepensionist med en årlig indkomst på 300.000 og en formue på en million kroner får indefrosset sin ejendomsskat med udsigt til, at renten for ordningen bliver 0,5 procent, hvilket er markant under den rente, som man ellers kan låne til.

Med de aktuelle økonomiske udfordringer har KL foreslået, at ordningen overgår til staten eller at lånene optages på det private marked, for eksempel i form af såkaldte nedsparingslån. Alternativt bør renten for ordningen fastsættes til at følge markedsrenten.

Det har forligspartierne bag genopretningsaftalen for dansk økonomi lyttet til. Ordningen bliver ændret, således at renten fremover skal følge markedsrenten, samtidig med at renteudgifterne gøres fradragsberettigede.

Der lægges i lovforslaget op til, at renten fra den 1. januar 2011 på alle lån forhøjes til et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder forud for oktober året før, hvor det førhen var halvdelen af Nationalbankens diskonto. Rentefradraget indføres i praksis ved, at der indføres et nedslag i de påløbne renter, når et lån forfalder til betaling, men alene på renter som er tilskrevet fra og med 1. januar 2011 eller senere.

Det er KL’s vurdering, at revisionen af lovgivningen vil gøre det mindre økonomisk attraktivt at optage lån til indefrysning af ejendomsskatter, da forrentningen af lånene fremover sidestilles med markedsvilkår, og dermed forsvinder et væsentligt incitament til at få lån indefrosset for husejere uden et egentligt økonomisk behov.

Det har været KL’s ønske, at ministeriet i forbindelse med loven også gav kommunerne en klar og udvidet beføjelse til fremover at kræve et lån sat i bero, når der ikke længere er dækning inden for den seneste ansatte ejendomsværdi.

Det ønske er imidlertid ikke kommet med i lovforslagets nuværende form, hvilket kan betyde, at kommunerne fortsat er forpligtiget til at indefryse ejendomsskatter i de tilfælde, hvor den seneste ejendomsværdi er mindre end den tinglyste sikkerhed, og kommunerne står derfor uden sikkerhed for de pågældende indefrosne beløb.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i denne uge. <

YDERLIGERE MATERIALE

  • Udviklingen i kommunernes tilgodehavender for lån til betaling af ejendomsskatter 2000-2009