15. november 2010

Jagten på væksten

Vækst, vækst, vækst. Den politiske debat anno 2010 har i den grad sat økonomisk vækst i erhvervslivet på dagsordenen, og der er bred enighed om, at vækst er en vigtig nøgle, hvis Danmark skal have råd til at bevare et velfungerende velfærdssamfund. Men når det kommer til de konkrete svar på, hvordan vi får højere vækst, og hvad samfundet kan gøre for at støtte erhvervslivet, bliver både politikere og eksperter helt anderledes tøvende. Tag med Momentum på jagt efter væksten.

»Hvad skal vi leve af i fremtiden?«

Sådan lød den allerførste sætning i statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Venstres landsmøde i forrige weekend. Dermed opsummerede han meget godt den debat, som har fyldt mest på den overordnede politiske bane i den seneste tid. En måneds tid tidligere indgik ordet vækst hele 20 gange i samme statsministers åbningstale til Folketinget, og oppositionen og landets fremmeste samfundsforskere bidrager også gerne til at fremhæve vigtigheden af, at Danmark bliver langt bedre til at skabe økonomisk vækst.

En af dem er Jan Rose Skaksen, professor ved Copenhagen Business School, tidligere økonomisk vismand og nuværende medlem af regeringens Vækstforum.

»Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt vi kan købe lige så mange fladskærme som svenskerne. Det er også et spørgsmål om, hvordan vi får råd til at levere en ordentlig service i den offentlige sektor fremover. Hvis vi ligger med én procent lavere vækst end andre lande, lyder det måske ikke af så meget, men der går ikke ret lang tid, før det betyder rigtig meget,« forklarer Jan Rose Skaksen.

Klare svar søges

Højere vækst er også et kardinalpunkt for regeringens mål om, at Danmark skal være blandt de ti rigeste lande i verden i 2020. Og til at skubbe væksten i gang nedsatte regeringen derfor sidste efterår Vækstforum sammensat af erhvervsledere, forskere og andre, der skal rådgive om, hvordan vi skaber vækst. Foreløbig er det dog kun blevet til en diagnose på patienten Danmarks tilstand i form af ti udfordringer for at skabe vækst.

Hvis man skal koge udfordringerne ned til én afgørende faktor, peger både Vækstforum og en stribe eksperter – inklusive de økonomiske vismænd – på, at dansk erhvervslivs lave produktivitet i international sammenhæng er den store synder. Tal fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at kun Italien har haft en lavere vækst i produktiviteten end Danmark siden 2000.

Så langt er der altså nogenlunde enighed i debatten: Højere vækst er alfa og omega for fremtidens Danmark, og det kræver, at vi får rettet op på erhvervslivets lave produktivitet.

Men derfra er det slut med de lette svar. For hvorfor er vores produktivitet sakket agterud, og hvad kan vi så gøre for at ændre på det? De spørgsmål er det særdeles svært at finde klare svar på. I den seneste rapport fra de økonomiske vismænd har landets klogeste økonomiske hoveder forsøgt at finde årsagerne – uden det er lykkedes fuldt ud, erkender overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Vi ville jo gerne kunne sige, at her har vi årsagen, og dermed klart kunne sige, hvad vi skal gøre ved det. Men det er ikke lykkedes os at føre vores analyse helt til en sådan konklusion. Vi har simpelthen ikke kunnet finde en bestemt skurk i vores undersøgelse,« forklarer overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi på Københavns Universitet.

De historiske eksempler viser også, at det ikke er så enkelt at få sparket gang i væksten. Det har ikke skortet på politiske væksttiltag siden midt i 1990’erne, hvor væksten har været for nedadgående. Men planer som ”Gang i 90’erne” og ”Vækst med vilje” har altså ikke skabt den forventede vækst. Men det har sine helt naturlige årsager, mener professor Jan Rose Skaksen.

»Problemet er, at der ikke findes et decideret produktivitetshåndtag i økonomien. Det er teknisk svært at skabe øget vækst, fordi man ikke bare kan sige, at så skruer vi dér eller giver ekstra penge dér, og så kommer der en øget produktivitet ud i den anden ende,« siger Jan Rose Skaksen.

De små skal blive store

En nærliggende tanke, når det gælder om at skabe større vækst, er, at der skal nytænkning til. Ord som innovation og iværksætteri har da også været meget populære i flere år.

Finanskrisen har dog været slem ved iværksætterne, mener Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen og formand for OECD’s arbejdsgruppe om iværksætteri.

»Rigtig mange af de nye virksomheder er gået ned, og rigtig mange er ikke startet op, fordi det ikke har været attraktivt. Og det vil være afgørende for at få gang i væksten igen, at der kommer gang i iværksætter-miljøet. Men når alle går rundt og siger krise, skal du være ualmindelig stædig, hvis du kaster dig ud i det eller begynder at udvide,« siger Anders Hoffmann.

Men selv om iværksætterne har haft det hårdt under finanskrisen, er det ifølge de økonomiske vismænd heller ikke dér, vi har forklaringen på den manglende vækst i forhold til andre lande. Og vismændene mener i hvert fald ikke, der er nogen grund til at bruge flere offentlige penge på iværksætterstøtte. Anders Hoffmann efterlyser heller ikke flere penge, men mener, at iværksætterne skal blive bedre til at vokse fra små til mellemstore virksomheder.

»Generelt går det okay med antallet af virksomheder i Danmark. Problemet gennem mange år og specielt under krisen er, at kun få af dem vokser. Dem, der eksempelvis har 10 ansatte og er tilfredse med det, skulle vi gerne have til at forsøge at få 100 ansatte,« siger Anders Hoffmann.

I Silkeborg sidder administrerende direktør Simon Boel i spidsen for EnviDan – en af de virksomheder, der rent faktisk har formået at vokse i de seneste år. På 15 år er EnviDan vokset til fire afdelinger og i alt 120 ansatte, der arbejder inden for håndtering af spildevand. Ifølge Simon Boel er en af nøglerne til firmaets vækst, at man konsekvent tænker og investerer i udvikling.

»Vi har igennem flere år brugt cirka 10 procent af vores ressourcer på at udvikle nye produkter, som vi har formodning og forhåbning om, at markedet vil efterspørge. Og vi lægger meget vægt på, at medarbejderne frit kan komme med idéer og få både tid og økonomisk mulighed til at dyrke dem,« siger Simon Boel.

Hvis han skal pege på noget, som det offentlige kan gøre for at fremme virksomhedernes vækstmuligheder, er det derfor også udvikling, som han primært fokuserer på.

»Det er ikke altid så nemt at gå i banken og bede om en større kassekredit til at udvikle en ny idé, som man ikke kan garantere et afkast af. Derfor synes jeg, politikerne bør overveje, om man kan lave nogle skattemæssige regler, der gør det lettere for virksomheder at få råd til at udvikle,« siger Simon Boel.

Ifølge de økonomiske vismænds rapport er de danske investeringer i forskning og udvikling dog heller ikke på et niveau, hvor det kan forklare den lave danske produktivitet. Danmark startede ganske vist på et meget lavt niveau i forhold til de lande, vi kan sammenligne os med, men den danske kurve vokser kraftigt, og vi har overhalet flere af landene.

Bedre betingelser, tak

Efter mere eller mindre at have udelukket de oplagte kandidater til at være ”vækstskurken” står de økonomiske vismænd tilbage med at pege på, at politikerne bør forbedre det, man under et kan kalde rammebetingelserne i samfundet, forklarer overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

»Det skal være nemt at starte eller udvide en virksomhed, der skal være et godt rets- og patentsystem, en god konkurrencepolitik og konkurrenceudsættelse og et velfungerende uddannelsessystem. Og selv om vi må sige, at det virker til, at vi også her er ret godt kørende, så er det vigtigt, at det offentlige fastholder rammebetingelserne, hvor de er gode, og forbedrer dem, hvor de ikke er gode nok.«

Spørger man blandt dem, som skal skabe væksten – i erhvervslivet – er der nok at tage fat på, når det gælder rammebetingelserne for at drive virksomhed i Danmark. Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, peger på, at arbejdsomkostningerne er højere i Danmark end i de lande, vi konkurrerer med.

»Det er virkelig en advarsel om, at der er nogle grundlæggende ubalancer, hvor vi på grund af skatter og afgifter har fået alt for store omkostninger i Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi får sænket marginal- og selskabsskatten,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Simon Boel, administrerende direktør for EnviDan i Silkeborg, peger også på, at politikerne har et stort ansvar for til stadighed at sikre en god infrastruktur og nævner et konkret eksempel, hvor han ikke har været imponeret af landspolitikerne:

»Infrastrukturen i forhold til at komme til og fra Silkeborg er vigtig for os, og den er ikke særlig gunstig. Vi har i den grad manglet en motorvej omkring Silkeborg, og det var den indirekte årsag til, at vi måtte etablere afdeling i Århus for dels at kunne fastholde de dygtige medarbejdere, som boede i Århus, og dels for bedre at kunne matche vores århusianske kunders behov.«

Nu er motorvejen til Silkeborg dog besluttet, men den er først færdig i 2016.

Uddannelse nævnes ofte som et vigtigt parameter for produktivitet og vækst, og uddannelsesniveauet i det danske erhvervsliv er ikke imponerende i sammenligning med andre lande. Men det er heller ikke så lavt, at de økonomiske vismænd kan dokumentere, at det er årsagen til vores lave produktivitet.

Vismændenes analyser slår til gengæld fast, at der er højere produktivitet i virksomheder med flere højtuddannede. Men de kan ikke afgøre, om virksomhederne er blevet produktive, fordi de har højtuddannede medarbejdere, eller om produktive virksomheder bare ansætter flere højtuddannede. Alligevel er der bred enighed om, at en veluddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for vækst:

»For at tiltrække investeringer skal vi have en veluddannet arbejdskraft at byde på. Og gode uddannelser øger chancerne for at skabe udvikling og innovation. Derfor bør et bedre uddannelsesniveau stå meget højt på listen, når vi skal øge væksten,« siger professor Jan Rose Skaksen.

Det får han i de kommende måneder rig lejlighed til at drøfte med sine kolleger i Vækstforum, inden de skal levere de svar, som vi alle venter på med spænding: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk og Søren Kudahl