02. november 2010

Hvorfor arbejde med brugerdreven innovation?

Skab nye ideer og nye effektive løsninger med inspiration fra brugere, borgere og medarbejdere

 Indtast alt-tekst her.

Århus Kommune har brugt metoderne fra bruger- og medarbejderdreven innovation til at få større indsigt i de ældre borgeres behov og ønsker til den mad, de får leveret. Indsigterne blev præsenteret på en idecamp for blandt andet medarbejdere, pårørende, ældreråd, kokke og leverandører. Nu har kommunen 51 implementerbare ideer, og fire ideer er allerede indføjet i kommunens servicestandarder for 2011. 

”De nye metoder har givet en ny og bedre tilgang til at arbejde på tværs i den kommunale organisation - og det er særlig vigtigt i en stor organisation som Århus Kommune, hvor der er meget langt fra den ene ende til den anden.”Marianne Stefansson, konsulent, Århus Kommune

 

”Forløbet har givet os 51 implementerbare ideer samlet i et inspirationskatalog, som vi allerede er i gang med at implementere. For eksempel er det politisk besluttet, at fire konkrete ideer indgår i kvalitetsstandarderne for 2011. Blandt andet vil de ældre i fremtiden få mulighed for at smage maden fra kommunens tre leverandører i en prøveperiode, inden de vælger leverandør.”Karin Ø. Lassen, konsulent, Århus Kommune

 

Hvorfor:

  • Metoder til brugerdreven innovation konkretiserer det flotte ord innovation.
  • Bruger- og medarbejderdreven innovation giver et helt nyt perspektiv på borgernes behov, ønsker og udfordringer.
  • Tilgangen kan bruges indenfor alle typer af borgerrettede velfærdsydelser – fra madservice til ældre, erhvervsservice og sundhedsplejen, til hjælp til udsatte borgere og aktivering af udviklingshæmmede.
  • Du får bud på nye løsninger funderet i hverdagens praksis.
  • Du ser det offentlige på en helt ny måde – med brugernes øjne.
  • Du får indsigt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov.

Gode råd:

  • Vær bevidst om, hvordan du integrerer antropologi og designfaglighed med dit eget faglige udgangspunkt.
  • Vær bevidst om, hvornår den brugerdrevne tilgang blot er til inspiration. Det er ikke brugerne, der i sidste ende bestemmer.
  • Husk at vekselvirke mellem systematik og kreativitet undervejs i innovationsforløbet.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Model for bruger- og medarbejderdreven innovation