15. november 2010

Flere tilflyttere er ikke nøglen til vækst

Det er ikke vidundermidlet til vækst at gøre byen attraktiv for tilflyttere, viser ny analyse af væksten i de mellemstore byer.

De galopperende boligpriser i de største danske byer i en lang periode frem til finanskrisen fik mange byer med mere rimelige huspriser i pendlingsafstand fra København, Århus eller Odense til at satse på at lokke storbyboerne til. Det gav også mange tilflyttere nogle steder, men i det store billede er det ikke tilflyttere, som for alvor skaber vækst i velstanden i et område.

Det er en af de opsigtsvækkende konklusioner i en ny analyse af vækstudviklingen i de mellemstore byer, som den uafhængige organisation REG LAB offentliggør i dag. På baggrund af grundige analyser af blandt andet til- og fraflytning præsenterer forfatterne ”80/20-reglen”, der går på, at tilflytning i gennemsnit kun kan forklare en femtedel af velstandsstigningen i de mellemstore byer i perioden 1993-2006. De sidste fire femtedele skyldes øget produktivitet i de virksomheder, som byens borgere arbejder i.

Indtast alt-tekst her.

Claus Frelle-Petersen, seniorøkonom i konsulentfirmaet Copenhagen Economics og medforfatter til den nye analyse, pointerer på den baggrund, at det kan blive en fejlslagen strategi, hvis en kommune satser for ensidigt på at tiltrække tilflyttere.

»Langt den største del af væksten bliver skabt ved, at de virksomheder, byens borgere arbejder i, bliver mere produktive og innovative. Det er også vigtigt at tiltrække og fastholde borgere, men det bidrager langt mere til velstanden at udvikle erhvervslivet i sin egen kommune og nabokommunerne,« siger Claus Frelle-Petersen.

Køge er en af de byer, som i de seneste år har tiltrukket mange københavnere, som er flyttet til Køge og har beholdt deres job i København. Til gengæld for den tur på kun godt 40 kilometer hver vej fra Torvet i Køge til Rådhuspladsen i København kan man spare over én million kroner på et 120 kvadratmeters hus i Køge frem for i Københavns Kommune. Men selv om Køge Kommune meget gerne tager imod tilflytterne, er erhvervsudviklingschef Jens Abildlund helt bevidst om, at Køge ikke bare kan læne sig tilbage og stole på, at tilflyttere leverer vækststigningen i Køge. Fra 1993 til 2006 har tilflytterne kun leveret 19 procent af den samlede vækst i byen.

»Den konklusion i analysen er vand på vores mølle. Vi har som et mål, at vi skal have lige så mange arbejdspladser, som der er indbyggere i arbejdsstyrken i kommunen,« siger Jens Abildlund.

I Jylland er Silkeborg rent geografisk i samme position som Køge, idet Silkeborg også ligger blot 40 kilometer fra hovedstaden – i Jylland – Århus og derfor tiltrækker tilflyttere, der arbejder i Århus. Men kun 17 procent af vækststigningen i Silkeborg skyldes tilflytning, og Gregers Pilgaard, udviklingschef i Silkeborg Kommune, tror heller ikke på den ”nemme” løsning.

»Det holder ikke på den lange bane bare at satse på at være en bosætningsby. Man skal satse samlet på byudvikling og erhvervspolitik, så man også kan skabe nogle nye job til tilflytterne,« siger Gregers Pilgaard.

Og han må siges at have resultaterne i ryggen. Silkeborg er den mellemstore by, som har haft den højeste økonomiske vækst – målt som erhvervsindkomst pr. indbygger – i perioden 1993 til 2006.

Claus Frelle-Petersen, seniorøkonom i Copenhagen Economics og medforfatter til REG LAB-analysen, fremhæver, at byudvikling stadig er vigtigt, selv om tilflyttere ikke er nøglen til vækst. Byudvikling i form af blandt andet forbedringer af kvarterer, pladser, infrastruktur og nye kulturoplevelser er i mange af de succesrige vækstbyer gået hånd i hånd med en satsning på erhvervsudvikling.

»Byudviklingen er med til at sende kraftige signaler til byens borgere, erhvervsliv og investorer om, hvilken vej man gerne vil i byen, og det kan skærpe byens identitet,« siger Claus Frelle-Petersen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk