16. marts 2010

Lovforslag jappes gennem høringsfasen

Mere end halvdelen af alle love og bekendtgørelser er højst i høring i to uger, viser ny Momentum-undersøgelse. Det er alt for kort tid til at sikre relevante input fra organisationer, mener interesseorganisationer og ekspert i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen. Han kalder det et demokratisk problem, der går ud over kvaliteten af lovgivningen. Mogens Lykketoft (S) vil bringe sagen op i Folketingets Præsidium.

Værsgo. Her har I et lovforslag. Hvis I har nogen kommentarer, skal vi have dem i en hulens fart!

I populær form er det ofte beskeden, når ministerier sender lovforslag og bekendtgørelser til høring hos relevante interesseorganisationer. Den proces, som har til formål at sikre, at der ikke vedtages love, som er urimelige eller ikke holder i virkelighedens verden uden for Christiansborg, er i realiteten ofte en farce med få dages spilletid. Det viser en undersøgelse, som Momentum har gennemført af alle lovforslag og bekendtgørelser, der er fremlagt i en periode på seks måneder fra 1. september 2009 til og med udgangen af februar 2010.

Høringsfrister for love og bekendtgørelser

Hvert sjette lovforslag og bekendtgørelse er i høring i højst én uge, og over halvdelen er i høring i højst to uger. I de mest groteske tilfælde har høringsparterne blot få dage til at reagere, eller lovforslaget sendes i høring fredag før en typisk ferieuge, som det eksempelvis var tilfældet med det nye lovforslag om turisme, som Økonomi- og Erhvervsministeriet sendte i høring fredag i uge 6, få timer før en stor del af danskerne drog på vinterferie. Og fristen for høringssvar? Den var fredag i uge 7, mens tusindvis af danske embedsmænd og organisationsfolk stadig havde skiene på.

Der er ikke nogle krav til, hvor lange høringsfrister skal være. Men ifølge den officielle vejledning fra Justitsministeriet bør den ”være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar”. Og Jørgen Grønnegaard Christensen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, er helt sikker på, at to uger er for kort tid. Han kalder de korte høringsfrister et demokratisk problem, fordi det gør det meget vanskeligt at undersøge konsekvenserne af lovforslaget tilstrækkelig grundigt og dermed få nuancerne frem.

»Høringer skal sikre, at man får så mange synspunkter og informationer som muligt frem. Hvis man nu ikke er en særlig stærk organisation eller i den konkrete situation ikke vurderes som særlig centralt placeret, så kommer man jo ikke til orde før høringen. Og når det så foregår med de her knappe tidsfrister, bliver man kørt bagud i sådan en proces, fordi det næsten er umuligt at reagere med noget fornuftigt svar på så kort tid,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen, som sjældent kan forstå hastværket:

»Man kan jo stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det skal gå så hurtigt. Og det er der ofte ikke nogen ret god grund til. Det afspejler en betydelig grad af arrogance fra både regeringen og fra embedsmændene i centraladministrationen, når der er så korte høringsfrister.«

Ud over arrogancen mener han, at den enormt store og stadig stigende regelproduktion i ministerierne er en del af forklaringen på de meget korte høringsfrister:

»De spytter jo regler ud for et godt ord, og det sætter selvfølgelig ministerierne under et betydeligt pres.«

Frustration i organisationer

Blandt de organisationer, som ofte har muligheden for at afgive høringssvar, hvis de vel at mærke rubber neglene, er de korte tidsfrister også kilde til konstant frustration. Det fortæller blandt andre Thyge Nygaard, landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi oplever de korte tidsfrister som meget stressende. Dels har vi svært ved at finde plads blandt vores andre opgaver til at kunne afgive et kvalificeret svar, og dels sender vi som regel høringsmateriale ud til vores bagland. Og det tager altså tid at få indsamlet og bearbejdet de input derfra,« siger Thyge Nygaard.

Også i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er man utilfreds med, at der alt for ofte kun er kort tid til at afgive høringssvar, siger ansvarlig for erhvervspolitisk koordinering Søren Büchmann:

»Vi er en organisation med en meget stor bredde, og det er derfor vigtigt for os, at baglandet tages i ed, men det kræver altså, at der er mere end 14 dage til det. Desuden sidder folk jo ikke bare og venter på, at der kommer en høringssag. Selvfølgelig kan man rydde skrivebordet og sige ”nu skal der svares på det”, men der skal jo også være tid til at gøre det ordentligt.«

Spil for galleriet

Thyge Nygaard, landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, har også svært ved at forstå, hvorfor ministerierne ikke prioriterer høringerne højere:

»Det kan jo ramme ministeriet selv, fordi man ikke når at få vendt og drejet alle hjørner. Ministerierne bør jo egentlig betragte det som en kvalitetssikring, at andre også får tid til at kigge det igennem. Og der sidder altså nogle folk i forskellige organisationer, som har rigtig god forstand på de forskellige sager, og hvordan forslaget vil komme til at virke i praksis. Med de korte tidsfrister er der stor risiko for, at der smutter noget.«

De korte tidsfrister gør ifølge professor Jørgen Grønne-gaard Christensen også, at høringsprocessen i nogle tilfælde får karakter af et spil for galleriet.

»Så bliver høringer bare noget, man foretager, fordi man er enige om, at sådan bør man gøre i Danmark,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Han er heller ikke i tvivl om, at høringer næppe er det sted, hvor de berørte parter kan øve størst indflydelse. Specielt store organisationer har typisk gjort deres synspunkter gældende i pressen, til folketingsordførere og embedsmænd i ministerierne inden den officielle høring. Men det ændrer ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen ikke på vigtigheden af høringer, fordi de er garanten for, at alle bliver hørt, og eventuelle urimeligheder eller uhensigtsmæssigheder bliver ryddet ud af lovforslaget eller bekendtgørelsen.

Mogens Lykketoft (S) er næstformand i Folketingets Præsidium, og han mener, at de korte høringsfrister gør det umuligt for de relevante organisationer at afgive et kvalificeret svar. Han vil derfor gerne have strammet op på arbejdsgangene i ministerierne:

»Jeg mener, at vi i Folketingets Præsidium bør gennemgå Momentums undersøgelse og diskutere med regeringen, om denne praksis ikke kan forbedres. Typisk er det nok, fordi ministerierne bruger en masse tid på at forberede deres egne lovforslag, og så har de til gengæld meget travlt med at få dem vedtaget i Folketinget bagefter.«

Folketingets formand, Thor Pedersen (V), mener dog, det er svært at sige noget generelt om, hvorvidt høringsfristerne er for korte.

»Jo før man kan sende et lovforslag i høring, jo bedre er det. Men der kan være gode grunde til, at der er så korte tidsfrister. Det kan eksempelvis være noget, det haster med at få gennemført, og det derfor er helt afgørende, at det kommer hurtigt frem til behandling i salen,« siger Thor Pedersen.

Derudover mener han, at ministerierne ofte er under tidspres på grund af fristerne for, hvornår et lovforslag skal fremsættes, før man kan forvente, at det bliver vedtaget i samme folketingssamling.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Research: Silas Anhøj Soelberg

YDERLIGERE MATERIALE

  • Om undersøgelsen - høringsfrister

  • LINK

    Læs også: Integrationsminister svigter sine idealer