04. marts 2010

Kommunerne hæver på bankbogen

I løbet af de seneste måneder, har finansministeren flere gange understreget, at regeringen afskærmer kommunerne mod virkningerne af den økonomiske krise. Nye tal for kommunernes likviditet viser imidlertid, at kommunerne i 2009 har været nødt til at tære ganske meget på deres opsparing. Faktisk har kommunerne samlet set hævet cirka 5,2 milliarder kroner på bankbogen i løbet af 2009

Kommunerne indberetter hvert kvartal et særligt opgjort likviditetstal til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Opgørelsesmetoden er fastsat i den kommunale lånebekendtgørelses §9, som også kaldes for kassekreditreglen. Efter denne regel skal en kommunes gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder være positiv. Der må så at sige ikke være overtræk på kommunens bankkonto.

Hvis der er overtræk på kontoen, så skal kommunen ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen, hvilket populært kaldes at blive sat under administration. Så slemt går det heldigvis sjældent. De seneste tal for udviklingen i kommunernes likviditet tegner imidlertid et dystert billede af kommunernes likviditet.

Tallene viser en klar tendens til, at kommunerne er pressede på likviditeten. Det kan føre til, at den nyudnævnte indenrigs- og sundhedsminister må rydde kalenderen for at mødes med kommuner, der har problemer med at opfylde kassekreditreglen.

Markant fald i kommunernes likviditet i 2009
På landsplan er kommunernes likviditet faldet med 17,3 procent i løbet af 2009. Faldet er sket nogenlunde jævnt over hele året, og der er ikke tale om en sæsonbetinget udvikling. Faktisk er likviditeten faldet støt igennem de seneste seks kvartaler. Samlet set er likviditeten faldet med mere end 6,6 milliarder kroner siden midten af 2008. Alene i 2009 er den samlede likviditet faldet fra 29,8 til 24,6 milliarder kroner. Det svarer til et fald på 5,2 milliarder kroner eller 934 kroner per indbygger.

En faldende likviditet betyder, at kommunerne bruger af deres opsparing. Det kan der være mange gode grunde til, og det er ikke et mål i sig selv, at en kommune skal lægge så mange penge som muligt i kassen. For alle kommunerne er det dog et mindstemål, at man skal have en kassebeholdning, der kan betale regningerne og samtidig kan dække eventuelle udgifter, som kommunen ikke har haft mulighed for at forudse.

Likviditeten falder over en bred kam
De nyeste likviditetstal viser, at færre og færre kommuner har denne økonomiske reserve. 74 af landets kommuner har oplevet et fald i likviditeten i løbet af 2009, og 14 kommuner må konstatere, at deres likviditet er blevet mere end halveret i årets løb. Udviklingen er markant, og der er desværre ingen tegn på, at den vender lige foreløbigt. Senest har regeringen i sit konvergensprogram udmeldt, at man sigter på nulvækst i den samlede offentlige sektor til og med 2013.

Hvor stor en likviditet bør man have?
Det er vanskeligt at opstille et generelt mål for, hvor stor en likviditet en kommune bør have. Kommunernes målsætninger for likviditetens størrelse må afspejle de lokale udfordringer og politiske ønsker.

De fleste kommuner vil nok mene, at et likviditetsniveau på 1.000 kroner per indbygger er alt for lavt til at sikre en stabil drift.

Men som en grov tommelfingerregel kan man sige, at en kommune er meget presset på likviditeten, hvis likviditetsniveauet ligger under 1.000 kroner per indbygger. For en kommune med 40.000 indbyggere svarer det til, at likviditeten mindst skal være på 40 millioner kroner.

De seneste likviditetstal viser imidlertid, at antallet af kommuner, der kan siges at være meget pressede på likviditeten, er mere end fordoblet i løbet af 2009. Mens otte kommuner efter første kvartal 2009 havde en likviditet på under 1.000 kroner per indbygger, var det samme tilfældet for hele 17 kommuner efter fjerde kvartal 2009. Det samlede fald i likviditeten er altså ikke kun sket i de velpolstrede kommuner, men i lige så høj grad i de kommuner, som i forvejen var presset på likviditeten.

Fra statens side har man en enkelt gang taget stilling til, hvor stor en likviditet en kommune har brug for. Forud for kommunalreformen skulle kommunerne således deponere en del af den såkaldte overskudslikviditet ved udløbet af 2005. Altså den likviditet, man vurderede lå ud over den kassebeholdning, som var nødvendig for, at en kommune kunne sikre en stabil drift. Målet blev sat til 2,9 procent af en kommunes bruttodrifts- og anlægsbudget, hvilket svarer til godt halvanden uges udgifter.

Sammenholdt med kommunernes budgetter for 2009 viser de nyeste likviditetstal, at 32 kommuner ved udgangen af 2009 havde en gennemsnitlig likviditet, der var lavere end 2,9 procent af deres bruttodrifts- og anlægsbudget. <

YDERLIGERE MATERIALE