11. maj 2010

Reform af affaldsgebyrer er lige til skraldespanden

Nye hasteindførte regler for affaldsgebyrer for virksomheder skaber administrativt ragnarok i kommunerne. Det register, som kommuner skal bruge til at udsende regninger til de rette virksomheder, er fyldt med gamle og forkerte data. Samtidig er det uklart, hvilke virksomheder der kan blive fritaget for gebyret. Klagerne vælter ind hos kommunerne, og udgifterne til at håndtere klagerne skønnes at ende på omkring 70 millioner kroner. Miljøstyrelsen maner til tålmodighed.

Vupti! Lillejuleaften 2009 udsendte Miljøstyrelsen en ny affaldsbekendtgørelse, der trådte i kraft kun ni dage efter, 1. januar 2010. Bekendtgørelsen fortæller kommunerne, hvordan de fremover skal opkræve affaldsgebyrer fra kommunens virksomheder på baggrund af oplysningerne i det centrale virksomhedsregister (CVR). 

CVR-registret er imidlertid slet ikke gearet til den opgave, og landets kommuner har derfor i de seneste måneder spildt oceaner af både tid og penge på at forsøge at leve op til reglerne i den hasteudsendte bekendtgørelse. Kommunernes forening, KL, skønner, at ekstra administration og behandling af klager på grund af de nye regler samlet set vil koste kommunerne cirka 70 millioner kroner. 

Problemerne opleves blandt andet i Hillerød Kommune, fortæller Alaa Barky, direktør for Hillerød Forsyning. 

»Det dårlige datagrundlag i CVR-registret gør, at vi simpelthen ikke kan undgå at sende regninger med fejl i, fordi vi sidder og udskriver regninger på baggrund af forkerte og gamle data. Dermed får vi en masse klager, som vi skal sidde og behandle bagefter. Hvis nu CVR var opdateret, skånede det både virksomhederne og den kommunale administration for alt det arbejde, som ikke tilfører samfundet nogen som helst værdi,« siger Alaa Barky.

Lukkede virksomheder får regning

Indtil 1. januar var det op til kommunerne selv, hvordan de opkrævede affaldsgebyrer fra kommunens virksomheder, og nogle kommuner – blandt andre Hillerød – forsøgte sig allerede sidste år med at udsende regninger via CVR-registret. Hillerød har derfor et meget præcist billede af, hvad det kaster af sig af administrativt bøvl.

Kommunen fik omkring 1.000 henvendelser fra virksomheder, hvoraf 392 valgte at indsende en skriftlig klage. Kommunen endte derfor med at bruge 1.500 timer, svarende til en mands arbejde i et helt år, bare på at få besvaret de mange klager. Og det skal vel at mærke ses i forhold til, at man fik 30.000 kroner ind i gebyrer. 

Ud af de 392 klager handlede mere end hver fjerde om, at virksomheden var lukket, mens 69 virksomheder var flyttet væk fra kommunen, og flere klagede over, at gebyret var for stort, fordi virksomheden ikke længere havde så mange ansat. Klager, som kunne være undgået, hvis CVR-registret var opdateret. 

Det mangelfulde CVR-register er imidlertid langt fra det eneste problem med de nye regler. Virksomheder med en omsætning på under 50.000 kroner om året skal ikke betale gebyret. Og her har Miljøstyrelsen lovet, at kommunerne ville få lister fra SKAT, så de kunne sortere disse virksomheder fra, inden de udsendte regninger. De lister har kommunerne bare ikke set skyggen af endnu. 

Hos Miljøstyrelsen er Charlotte Münter, funktionsleder for jord- og affaldsområdet, godt klar over problematikken med CVR-registret og de manglende lister fra SKAT, men hun understreger, at der bliver arbejdet på sagen. 

»Vi har både været i dialog med CVR og været med til sammen med KL at starte en kommunegruppe, hvor CVR deltager, sådan at der er en direkte dialog mellem kommunerne og CVR, som jo i virkeligheden ligger under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Vi synes, det er mest effektivt, at dialogen også foregår direkte mellem kommunerne og CVR,« siger Charlotte Münter, som fortæller, at der også er en dialog i gang med SKAT, så listerne skulle være lige på trapperne.

Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, er slet ikke tilfreds med, at det nu overlades til kommunerne selv at gå i dialog med CVR-registret. 

KL har adskillige gange advaret Miljøstyrelsen og Miljøministeriet om, at CVR-registret ikke var godt nok som grundlag for at udskrive affaldsgebyrer. Det har KL blandt andet skrevet i høringssvaret til bekendtgørelsen og i et brev til daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i november 2009. Her foreslog KL konkret, at brugen af CVR-registret til udskrivning af gebyrer burde udsættes med to år, til 1. januar 2012. 

»Det er absolut ikke godt nok at haste sådan nogle ændringer igennem, uden at de nødvendige systemer er på plads til at føre dem ud i livet på en ordentlig måde. Nu bliver konsekvensen så helt forudsigeligt, at kommunerne er tvunget til at spilde en masse tid og penge på administration. Tid og penge, som kunne være brugt helt anderledes fornuftigt på at betjene de borgere og virksomheder, som vi nu i stedet besværer,« siger Martin Damm. 

Det sætter en tyk streg under hastværket, at Miljøstyrelsen på grund af fejl og mangler allerede den 13. januar måtte udsende en revideret udgave af den oprindelige bekendtgørelse fra den 23. december. Og den reviderede bekendtgørelse har oven i købet skabt total forvirring om, hvilke virksomheder der rent faktisk skal betale gebyret, og hvem der kan fritages.

Hvem skal betale?

En af grundtankerne bag de nye regler har været, at alle virksomheder skulle have adgang til de kommunale genbrugspladser, ligesom alle private borgere har. Det skulle derfor heller ikke være muligt at søge fritagelse i nævneværdigt omfang, da kommunerne er forpligtet til at stille genbrugspladserne til rådighed. Men i den reviderede bekendtgørelse er der pludselig åbnet for, at virksomheder, der selv håndterer eller får andre til at håndtere deres affald, ikke behøver at betale affaldsgebyret. 

Ifølge Niels Remtoft, seniorkonsulent ved RenoSam, en sammenslutning af 41 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer, vil den åbning betyde, at kommunerne vil modtage bunkevis af klager og ansøgninger om fritagelser fra virksomheder. 

»Det kan selvfølgelig være svært at forstå, hvorfor man skal betale, hvis man ikke bruger genbrugspladsen. Men tanken er jo, at hvis de virksomheder pludselig vil bruge genbrugspladsen igen, er kommunen forpligtet til at stille den til rådighed. Derfor må kommunen hele tiden have en kapacitet, der kan dække alle virksomheder i kommunen. Så der er en mening med, at man betaler for at kunne benytte sig af det,« siger Niels Remtoft. 

En af de kommuner, som i øjeblikket har problemerne tæt inde på livet, er Odense Kommune. Her udsendte Odense Renovation i begyndelsen af året et informationsbrev om taksterne for de forskellige virksomhedsgrupper til de cirka 8.500 virksomheder, som kommunen, ud fra Miljøstyrelsens bekendtgørelse, vurderede skulle betale et affaldsgebyr:

 »Og så begyndte det ellers at vælte ind med henvendelser fra virksomheder, som mente, at de skulle fritages for affaldsgebyret. Vi blev simpelthen ringet og skrevet ned. Cirka 2.300 ansøgninger om fritagelser blev det til, og vi måtte indkalde vikarberedskab bare for at kunne følge lidt med,« siger Charlotte Moosdorf, kontorchef for miljøafdelingen i Odense Kommune.

Ingen klare svar

En stor del af henvendelserne har handlet om, at virksomhederne ikke mente, de havde noget affald eller skulle bruge genbrugsstationen. Og hvis Miljøstyrelsen mener, at virksomhederne dermed kan slippe for gebyret, hiver det ifølge Charlotte Moosdorf gulvtæppet væk under kommunens indtægtsgrundlag:

»Vi forventer at få lige så mange ansøgninger om fritagelse, når vi udsender regningerne til dem, der ikke har rettet henvendelse til os. Og i så fald mister vi halvdelen af de indtægter, som vi havde regnet med til driften af vores genbrugsstationer. Og det er altså millioner, vi snakker om. Hvem skal betale den regning? Hvis det er de få virksomheder, der er tilbage, vil de da også søge om fritagelse,« siger Charlotte Moosdorf. 

Miljøstyrelsen kan endnu ikke give kommunerne noget klart svar på, hvilke virksomheder der kan slippe for at betale affaldsgebyret, og hvilke kriterier sagerne skal behandles efter. 

»Når man skriver nogle nye regler, er der altid flere fortolkninger. En del af det at lave regler er bagefter at vejlede kommunerne i fortolkning af reglerne og være i dialog om, hvordan de præcist skal forstås. Og vi er i dialog med rigtig mange kommuner om det her i øjeblikket,« siger Charlotte Münter, funktionsleder for jord- og affaldsområdet i Miljøstyrelsen. 

Roskilde Kommune har taget konsekvensen af usikkerheden om, hvordan den nye bekendtgørelse egentlig skal fortolkes. Derfor har kommunen valgt at udsætte årets opkrævning til efter sommerferien i håb om, at der til den tid er kommet en afklaring, fortæller Anette Sejersen, affaldsplanlægger i Roskilde Kommune. 

»Det er for dårligt, at vi ikke har fået reglerne i ordentlig tid, så vi kunne nå at indarbejde det og lave nogle ordentlige forklaringer til de virksomheder, der skal betale eller fritages. Så vi kan sikre, at vi gør det ens over hele landet, for ellers vil man jo fra Dansk Industri og andres side pege fingre og sige, at vi ikke magter opgaven. Men det er jo ikke let, når reglerne er så uklare,« siger Anette Sejersen. 

Hun er derfor også godt og grundigt træt af, at de nye regler skulle hastes igennem, uden at de var ordentligt forberedt: 

»Det har sikkert sine politiske grunde, men jeg synes, det er noget makværk. Hvis kommunerne skal effektivisere, så er det i hvert fald ikke ved at sidde og lave ting om flere gange.« 

Tålmodigheden er også næsten sluppet op hos Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg: 

»Nu må vi altså snart se konkret handling fra Miljøstyrelsen og SKAT, der gør, at kommunerne får et ordentligt og klart grundlag for at administrere affaldsgebyrerne. Ellers bliver vi nødt til at rejse sagen over for miljøministeren igen.«

KL skrev til den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om problemerne med CVR-registret i november, men nu kan hans afløser, partifællen Karen Ellemann, altså muligvis også blive inddraget i sagen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Figur 14: Tidslinje for ny affaldsbekendtgørelse

  • Figur 13: Om affaldsbekendtgørelsen