11. maj 2010

Kommunale jobcentre på overarbejde

Jobcentrene har nu været kommunernes fulde ansvar i ni måneder, og det har en været en periode med damp på kedlerne. Der er blevet mere end 60.000 flere ledige, og jobcentrene holder langt flere jobsamtaler og sender flere i aktivering. To ud af tre jobcenterchefer mener, at jobcentrene fungerer bedre i dag, end da ansvaret var delt mellem staten og kommunerne. Beskæftigelsesministeren er også meget tilfreds. Fagbevægelsen mener stadig, at de kommunale jobcentre var en dårlig idé.

41 samtaler med dagpengemodtagere pr. arbejdsdag. Sådan var virkeligheden på et gennemsnitligt dansk jobcenter i februar måned, hvor i alt 73.732 modtagere af dagpenge var til en individuel jobsamtale på jobcentret. Dertil kommer de kontanthjælpsmodtagere, som også var til en snak om deres situation.

Indtast alt-tekst her.

Tallet siger en hel del om, hvor meget jobcentrene har haft at se til, siden de pr. 1. august 2009 blev et rent kommunalt ansvar. Året før, i februar 2009 – hvor staten og kommunerne delte ansvaret for jobcentrene – blev der til sammenligning kun holdt 41.759 jobsamtaler. Det svarer til 23 samtaler pr. arbejdsdag i et jobcenter.

Tallene, som er de seneste fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk, fortæller selvfølgelig først og fremmest historien om, at de rent kommunale jobcentre har fået deres ilddåb i en periode, hvor ledigheden har været stærkt stigende. De seneste ledighedstal viser, at der i marts var 183.116 personer, som stod uden job. Det er over 60.000 flere, end i måneden inden kommunerne fik det fulde ansvar for jobcentrene.

Men ifølge Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, viser tallene også, at de kommunale jobcentre i høj grad har formået at sætte tempoet op og øge kadencen for at hjælpe de nye ledige i job eller uddannelse. Han hæfter sig blandt andet ved, at det trods betydeligt flere ledige alligevel lykkes at aktivere en større andel af dem. I februar 2010 var 21,1 procent af dagpengemodtagerne i aktivering mod kun 17,5 procent et år tidligere, hvor staten havde ansvaret for de ledige på dagpenge.

»Der har været en klart stigende aktivitet i jobcentrene, som bør dræbe debatten om, at kommunernes overtagelse af jobcentrene vil betyde, at indsatsen for de ledige vil blive nedprioriteret til fordel for andre kommunale opgaver. Tværtimod betyder det enstrengede system, at vi bedre kan udnytte ressourcerne og tænke i, hvad den enkelte ledige netop behøver for at blive hjulpet i job,« siger Erik Nielsen og henviser til, at de ledige før reformen blev modtaget af forskellige medarbejdere i jobcentrene, alt efter om de var medlem af en a-kasse eller ej.

Erik Nielsen bakkes op af cheferne for jobcentrene. I en undersøgelse, som Momentum har foretaget blandt alle jobcenterchefer, erklærer næsten to ud af tre, at jobcentrene fungerer bedre i dag end for et år siden. 27 procent mener ikke, der er nogen forskel, mens kun ni procent mener, at jobcentret fungerer dårligere.

Karen Skau fra Norddjurs Kommune er en af de jobcenterchefer, som mener, at det enstrengede system betyder, at jobcentret løser sine opgaver bedre i dag end tidligere.

»Der er en anden sammenhængskraft i jobcentret, og det betyder, at vi kan tage nogle hurtigere initiativer. Hvis vi eksempelvis skal aftale nogle tilbud med en erhvervsskole, har vi hurtigt overblikket over, hvor mange kontanthjælpsmodtagere og hvor mange forsikrede ledige det tilbud kunne være relevant for, og om det er muligt at sammensætte et hold. Og i kontakten med virksomhederne gør det også tingene nemmere, at vi har overblikket over alle de ledige,« siger Karen Skau.

Ros fra minister

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener også, at de rent kommunale jobcentre har vist, at de kan løfte opgaven.

»Jeg er meget tilfreds med den iver og ånd, som man er gået til det her med i jobcentrene. Jeg synes faktisk ikke, der er en finger at sætte på den måde, som medarbejderne og ledelsen i jobcentrene har klaret det på. Og det tjener dem endnu mere til ære, at det er sket på et tidspunkt, hvor tingene har været ekstra vanskelige på grund af den stigende ledighed,« siger Inger Støjberg.

Både oppositionen i Folketinget, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen var stærkt kritiske over for, at kommunerne overtog ansvaret for de ledige. Og hos LO-næstformand Lizette Risgaard er den skepsis ikke forduftet efter ni måneder med rent kommunale jobcentre. Hun henviser blandt andet til en rundspørge, som LO’s netavis avisen.dk har foretaget blandt en række a-kasser, og hvor et stort flertal mener, at jobcentrene er blevet dårligere.

»Hvis man skal se overordnet på det, synes jeg ikke, det er gået særlig godt. Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er de ansatte i jobcentrenes skyld. Kommunerne har været så forhippede på at få opgaven med jobcentrene, at de har sagt ja til en katastrofal model for, hvordan økonomien skrues sammen. Vi havde selvfølgelig håbet, at kommunerne selv havde afsat tilstrækkeligt med ressourcer, men det er desværre ikke sket,« siger Lizette Risgaard.

Hun peger blandt andet på, at jobcentrene er blevet dårligere til at overholde de formelle krav til, hvornår de ledige skal til samtale og i aktivering. Alle dagpengemodtagere har eksempelvis ret til en individuel jobsamtale med jobcentret mindst hver tredje måned, og selv om der blev holdt 61.865 samtaler til tiden i februar 2010, hvilket er hele 23.000 flere rettidige samtaler end i februar året før, betyder det, at 16,1 procent af dagpengemodtagerne ikke fik en samtale til tiden i februar 2010 mod blot 7,7 procent året før.

Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, siger, at kommunerne naturligvis skal overholde lovgivningens krav om, hvornår de ledige har ret til samtaler og aktivering. Men han er samtidig stærkt skeptisk over for de nuværende krav.

»Jobcentrenes fokus bør være stift rettet mod den indsats, der har størst effekt for den enkelte ledige. Og der er altså stor forskel på ledige. Nogle har meget brug for en intensiv kontakt med jobcentret eller hurtig aktivering, mens andre ikke har gavn af det. Derfor er det spild af jobcentrenes ressourcer, når de tvinges til at opfylde firkantede krav,« siger Erik Nielsen.

Som dokumentation henviser han til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvilke jobcentre der er bedst til at få ledige i uddannelse eller job, og hvem der er bedst til at opfylde kravene om rettidighed.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mener ikke, at de faldende tal for rettidigheden har nogen forbindelse til, at jobcentrene er blevet rent kommunale. Hun henviser til, at opgørelsesmetoden er blevet ændret, og at reglerne for indsatsen for ledige under 30 år samtidig er blevet ændret. Det betyder, at de nu skal aktiveres efter højest tre måneders ledighed mod tidligere seks måneder.

Beskæftigelsesministeren vil ikke høre tale om, at der bør slækkes på reglerne for, hvornår de ledige har ret til samtaler og aktivering. Hun mener, at der allerede i dag er vide muligheder for, at jobcentrene kan tage udgangspunkt i den enkeltes behov inden for nogle mindstekrav om rettidighed, som hun finder helt rimelige:

»Det er et spørgsmål om respekt over for de ledige. Beskæftigelsessystemet er jo bygget op omkring rettigheder og pligter, og når der er pligter for de ledige, skal der også være rettigheder. Og det er så blandt andet, at man skal have sin aktivering og sine samtaler til tiden. Så det holder jeg fast i.«

Anneth Jensen, chef for jobcentret i Vejen Kommune, anerkender, at de ledige skal have en sikkerhed for, at de får en vis hjælp fra jobcentret. Men hun mener, at der er brug for en opblødning af reglerne:

»Vi skal huske, hvad vi er sat i verden for. Vores primære opgave er jo at skaffe ledige i beskæftigelse og uddannelse. Derfor er det noget skidt, når vi taler mere om, hvornår vi skal tale med folk, end hvad vi taler med dem om.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE