11. maj 2010

De unge er jobcentrenes smertensbørn

De unge uden uddannelse er den største udfordring for jobcentrene i øjeblikket, siger et stort flertal af jobcentercheferne i ny undersøgelse. Typisk har de unge haft et ufaglært job i nogle år, som er blevet nedlagt under krisen. Og nu har de ikke overskud eller evner til at tage en uddannelse. Tallene viser også, at unge har størst risiko for at blive langtidsledige. Målrettet uddannelse er vejen frem, mener forsker.

De svageste unge kan blive de største ofre for den økonomiske krise. I en ny Momentum-undersøgelse siger over halvdelen af landets jobcenterchefer, at ledigheden blandt unge, som ikke har en uddannelse eller umiddelbart kan gennemføre en, er den største aktuelle ledighedsudfordring. Og hele 83 procent af jobcentercheferne placerer ungeledigheden som en af de to største udfordringer i øjeblikket.

Udfordring i forhold til den aktuelle ledighedsudvikling

Jobcentret i Helsingør Kommune er et af de jobcentre, hvor udfordringen med de unge fylder rigtig meget i øjeblikket, fortæller jobcenterchef Pernille Madsen.

»Vi ser specielt en hel del unge, som har arbejdet på en fabrik i nogle år og nu er blevet ledige. De har kunnet gemme sig lidt i en fabrikshal, hvor de måske har stået i et hjørne og klaret en bestemt opgave. Nogle af dem gemmer måske også på psykiske problemer. Og de kan være svære at placere i et andet job – eksempelvis i et supermarked, hvor der er travlt, og man skal kunne håndtere mange kolleger og kunder,« siger Pernille Madsen.

Den gruppe unge har typisk heller ikke umiddelbart evner eller motivation til at gennemføre en uddannelse, og jobcentret skal derfor være i stand til at tænke nyt og alternativt. 

»Der skal laves en anderledes indsats for de unge, vi får ind i dag, og vi skal hele tiden overveje, om vi har de rigtige værktøjer. De magter ikke at få taget en uddannelse, og den type job, som de tidligere kunne få, er der blevet færre af, og de kommer ikke igen. Men vi har konstant fokus på mulighederne for at tilgodese de unge med manglende boglige forudsætninger,« siger Pernille Madsen.

Flest unge bliver langtidsledige

I Vejen Kommune har jobcenterchef Anneth Jensen også skarpt fokus på de unge uden uddannelse, som er blevet ledige under krisen. Vejen er hårdt ramt i forhold til at miste ufaglærte job, specielt fordi den store producent af vindmøllevinger LM Wind Power med hovedsæde i Lunderskov tæt ved Vejen har været gennem flere store fyringsrunder i løbet af de seneste år. Og her er mange unge ufaglærte blevet ramt.

»Opsvinget var ikke nødvendigvis godt for disse unge mennesker, fordi det var nemt at finde et ufaglært job, da de gik ud af folkeskolen eller en ungdomsuddannelse. Og nu er de så pludselig blevet fyret, og de står stadig uden uddannelse,« siger Anneth Jensen. 

De tørre tal viser også, at de unge er dem, der er blevet ramt hårdest af den stigende ledighed. 5,6 procent af de 25-29-årige var arbejdsløse i marts, og det er dermed den aldersgruppe, hvor den største andel er ledige. Og det er samtidig den gruppe, hvor andelen af ledige er steget mest, siden arbejdsløsheden begyndte at stige i sommeren 2008. 

En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at de 25-29-årige også er den aldersgruppe, hvor flest ender som langtidsledige. Samtidig er der en meget klar tendens til, at personer uden højere uddannelse end folkeskolen oftere bliver langtidsledige. De har næsten tre gange så stor risiko for at blive langtidsledige som personer med en kompetencegivende uddannelse. 

For Lizette Risgaard, næstformand i LO, er det derfor også utrolig vigtigt, at vi får motiveret de unge ledige til at begynde på en uddannelse. 

»Jeg er meget nervøs for den restgruppe, som ikke har haft en eneste succesoplevelse i deres skoletid, og som frygter at komme tilbage til skolebænken. Dem er vi nødt til at lave en håndholdt indsats overfor,« siger Lizette Risgaard.

I november 2009 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en række initiativer for netop at sikre, at vi ikke taber unge på gulvet under den økonomiske krise. Derfor blev det blandt andet besluttet, at ledige under 30 år allerede skal sendes i aktivering efter højest tre måneders ledighed, og at jobcentret skal tage fat med aktiv hjælp og støtte til 18-19-årige allerede fra første dag, de er ledige. Det sidstnævnte initiativ er først netop trådt i kraft pr. 1. maj. 

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har også bebudet, at hun i løbet af kort tid vil fremlægge et udspil til, hvordan regeringen vil dæmme op for den stigende langtidsledighed. De nyeste tal viser, at der i november 2009 var 39.000 langtidsledige, hvilket betyder, at de havde været ledige i mindst 80 procent af tiden i det seneste år. Det var en stigning på 70 procent i løbet af et år, og det forventes, at langtidsledigheden vil stige yderligere i 2010.

Flere samtaler i jobcentret

Ministeren vil ikke løfte sløret for indholdet i udspillet, ud over at det vil indeholde de punkter, som allerede blev bebudet i regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”. Her fremgår det blandt andet, at ledige, som har været i første aktiveringstilbud, fremover skal til samtale i jobcentret hver måned mod hver tredje måned i dag.

»Det er afgørende, at jobcentret har en tæt dialog og kontakt til den langtidsledige. Hvis man har gået ledig i mere end ni måneder, er der ikke noget at sige til, hvis man er ved at miste modet en lille smule. Det skal selvfølgelig ikke være samtaler for samtalernes eller min skyld, men for at det skal udmønte sig i noget, og man skal have et resultat ud af det,« siger Inger Støjberg. 

Hun kalder det helt centralt, at indsatsen bliver så virksomhedsrettet som muligt, og det vil også blive en del af udspillet.

Udsigten til skrappere tidsfrister for, hvor ofte de ledige skal til samtale på jobcentret, er mildest talt ikke kommunerne og jobcenterchefernes kop te:

»Det holder slet ikke, hvis vi skal til at tale med folk så ofte. Det ville kræve alt for mange ressourcer. Og vi udnytter vores ressourcer bedst ved at have en langt mere individuel tilgang til de ledige, hvor vi vurderer, hvad der skal til for at holde lige netop den gryde i kog,« siger Anneth Jensen, chef for jobcentret i Vejen Kommune.

Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet, forsker blandt andet i, hvad der har effekt i forhold til at få ledige i job eller uddannelse. Og resultaterne viser, at en tidlig og intensiv indsats virker. Men det er afgørende, at ressourcerne bruges målrettet til de ledige, der har mest gavn af det. 

»Hvis jobcentrene var i stand til at se, hvad der er den helt rette medicin for de enkelte, ville det bedste system reelt være, at jobcentrene havde helt frie rammer og et klart økonomisk incitament til at få folk hurtigst muligt i job eller uddannelse. Men problemet er, at det kan være svært at se, hvem der har brug for et skub, og hvem der bare har brug for en hjælpende hånd. Og de rigide systemer med bestemte frister har den fordel, at både jobcentre og de ledige ved, hvad de har at forholde sig til,« siger Michael Svarer.

I forhold til de unge ufaglærte mener han, det er helt afgørende, at jobcentrene har fokus på at skaffe dem en uddannelse. Vel at mærke en målrettet uddannelse, som er realistisk for den ledige og giver gode muligheder for et job i den sidste ende.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Figur 12: Ledige fordelt på aldersgrupper