07. juni 2010

Vi skal nok selv finde et job

Til trods for økonomisk krise og stigende ledighed er to ud af tre ikke i tvivl om, at de selv kan finde et job, hvis de bliver ledige. Selvtilliden er positiv for samfundet, da det viser, at danskerne er klar til at gøre en indsats selv, fastslår eksperter. De mener dog samtidig, at danskerne har en tendens til at undervurdere den indsats, der bliver gjort for dem.

Med regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan bliver dagpengeperioden halveret fra fire til to år i bestræbelserne på at få folk hurtigere i arbejde. Men allerede før stramningen var danskerne i allerhøjeste grad klar til selv at tage kampen op, hvis de blev arbejdsløse.

En undersøgelse foretaget af YouGov Zapera for Momentum viser, at to ud at tre i arbejdsstyrken trods finanskrise og stigende ledighed mener, at de bedst selv kan hjælpe sig tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de skulle blive arbejdsløse. Til gengæld har hverken fagforeninger, a-kasser, de kommunale jobcentre eller andre aktører som vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer opbakning fra mere end ti procent af lønmodtagerne.

At folk selv i krisetider stoler på deres egen evne til at finde et nyt arbejde, er utrolig positivt for det danske samfund, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Det viser jo, at folk selv er klar til at gøre en indsats. De føler et ansvar. Og det er i den grad et gode for samfundet. Samtidig giver det også det bedste jobmatch, hvis folk føler sig ansvarlige og selv vil finde jobbet i stedet for bare at aflevere opgaven til myndighederne. Den enkelte ved jo bedst selv, om man har lyst til og kan klare jobbet,« siger Flemming Ibsen.

Hvem får æren?

Også hos de kommunale jobcentre mærker man, at de ledige er parate til at gøre en stor indsats selv, fortæller jobcenterchef i Aalborg Arne Lund Kristensen.

»Det er glædeligt, at de fleste regner med selv at kunne finde job. Man skal ikke underkende, at mange, der kommer ind ad døren, ved, hvad det handler om, og har et ønske om selv at finde løsninger. Det er selvfølgelig positivt, frem for at vi skal stoppe løsninger ned i halsen på dem,« siger Arne Lund Kristensen.

Og danskerne har, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik om hvordan folk har fået deres seneste job, noget at have selvtilliden i. Hovedparten af danskerne angiver nemlig, at de selv har været hovedarkitekten bag deres nye job ved enten selv at kontakte eller blive kontaktet af virksomheden, svare på en annonce eller få jobbet gennem bekendte.

Ifølge Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet, stemmer danskernes vurdering af, hvordan de skaffer sig et job, dog ikke nødvendigvis fuldstændig overens med virkeligheden.

»Vi lavede på et tidspunkt et forsøg, hvor man intensiverede indsatsen over for en gruppe. Og det viste sig, at personerne i denne gruppe kom hurtigere i arbejde end gruppen uden den intensiverede indsats. Men når vi efterfølgende sammenlignede gruppernes svar på, om det var indsatsen eller dem selv, der havde skaffet dem i arbejde, var der ingen forskel,« siger Michael Svarer og uddyber:

»Jeg tror generelt, man tænker, det godt kan ske, at nogle hjælper en lidt, men det er i sidste ende en selv, der er afgørende. Og det er sikkert også meget sundt både for personen selv og deres indsats for at få et job.«

Ser man på de instanser, som arbejder for at få folk i arbejde igen, er der altså ikke den store tro i befolkningen på, at de er de bedste til at skaffe dem i arbejde. Ti procent tror på fagforeningen, otte procent på andre aktører som vikarbureauer eller rekrutteringsfirmaer, seks procent på a-kassen, mens fem procent mener, det kommunale jobcenter er bedst.

»Det er jo ikke store tal, men fagforeningen får da lidt større opbakning, og det skyldes formentlig, at fagforeningen bliver opfattet som en del af deres netværk. Det er her, man kommer ned og møder ligesindede og måske hører om en åbning et sted,« siger Michael Svarer og understreger, at de forskellige instanser trods de små tal har deres berettigelse.

Så selv om kun fem procent af danskerne vurderer, at jobcentrene vil være de bedste til at få dem i arbejde igen, er det ifølge Michael Svarer ikke et udtryk for, at jobcentrene lige så godt kan lukke gesjæften:

»De ansatte på jobcentrene skal ikke være deprimerede over, at de ikke får en større del af æren. Jobcenterets rolle er at sikre, at folk ved, hvordan og hvor de skal søge, samt hjælpe folk, hvis de har brug for opkvalificering. De skal derfor være en slags sparringspartner i forhold til at finde et job. Og det kan de stadigvæk godt være, selv om det ikke er dem, der får æren, når folk får et job.«

Ufaglærte stoler mest på jobcentre

Jobcentrene har også i de senere år arbejdet meget med at hjælpe den enkelte til selv at komme i arbejde, forklarer Arne Lund Kristensen, chef for Aalborg Kommunes jobcenter.

»I forhold til tidligere tiders indsats, så gør vi meget for at holde dem op på deres eget ansvar i forhold til at gøre sig selv synlig, stå til rådighed og være på stikkerne i forhold til de muligheder, som byder sig. Det er jo kun der, hvor man kan sige, at markedet ikke fungerer, at vi skal træde til,« siger Arne Lund Kristensen.

Han fremhæver, at jo flere ledige, der selv tager styrepinden i forhold til at finde et nyt job, jo flere ressourcer kan jobcentret bruge på en målrettet, individuel hjælp til de ledige, som har størst behov for det.

En pointe, som arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen bakker op.

»Når folk bliver arbejdsløse, sætter de jo selv en søgeproces i gang. Og det er først, hvis de ikke finder noget, at jobcentret kommer ind i billedet og hjælper med at gøre det mere gennemsigtigt og prøver at matche dem med et job. Jobcentrene kommer derfor til at arbejde med dem, der selv har svært ved at finde jobbene,« siger Flemming Ibsen.

Momentum-undersøgelsen viser også, at det netop er de mindre stærke grupper på arbejdsmarkedet, som har størst tiltro til, at jobcentret kan hjælpe dem til et job. Blandt de, der er arbejdsløse nu eller har været det inden for de seneste to år, er der større opbakning til jobcentret end blandt dem, der ikke har været ledige. Den samme tendens ses i forhold til uddannelsesniveau, hvor 12 procent af de ufaglærte tror mest på jobcentret til at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, mens det kun gælder tre procent i den anden ende af uddannelsesrangstigen – hos de højere funktionærer.

Det er et billede, som Arne Lund Kristensen kan genkende fra sin hverdag som jobcenterchef i Aalborg:

»Der er lige nu en lidt større håbløshed blandt de ufaglærte i den forstand, at ledigheden accelererer hurtigere her end blandt mange andre. Der kommer eksempelvis mange ufaglærte fra byggebranchen, som har svært ved at få et job igen. De ser måske ikke så bredt et arbejdsmarked foran sig, som andre mere veluddannede gør. Det kommer derfor ikke bag på mig, at flere ufaglærte forlader sig på, at nogle andre må træde til og hjælpe dem i den her situation.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Forskellen på hvem højere funktionærer og ufaglærte tror bedst kan få dem tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de er eller bliver ledige