07. juni 2010

Nydanskere får foden indenfor i flere brancher

Langt flere flygtninge og indvandrere er kommet i arbejde de seneste år. Samtidig har de også fået foden indenfor på større dele af arbejdsmarkedet, viser en ny analyse foretaget af LG Insight for Momentum. Analysen viser dog også, at der stadig er en overrepræsentation af flygtninge og indvandrere i ufaglærte job.

Fremgang over hele linjen! Sådan ser det ud, når man ser på udviklingen for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige landes beskæftigelse i de forskellige brancher fra 1998 til 2008. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet LG Insight har gennemført for Momentum på baggrund af forskeradgang til Danmarks Statistiks databaser.

Samlet set er antallet af flygtninge og indvandrere i job mere end fordoblet fra 58.822 i 1998 til 137.987 ti år senere, og fremgangen slår igennem på alle brancheområder. Mest markant er fremgangen inden for landbruget, den finansielle sektor og erhvervsservice (primært rengøring og vagtselskaber), hvor antallet af flygtninge og indvandrere i alle tre brancher er næsten firedoblet fra 1998 til 2008.

Flemming Mikkelsen, integrationsforsker og post doc. på Center for Ungdomsforskning, mener, at der er sket meget på integrationsområdet i de seneste år.

»Vi ser en større differentiering i, hvad indvandrere og flygtninge arbejder med. Og den udvikling vil efter al sandsynlighed fortsætte i takt med, at der kommer flere anden- og tredjegenerationsindvandrere, og mange fra den ældre generation er på vej ud af arbejdsmarkedet. De unge er langt bedre uddannede, og deres valgmuligheder vil være bredere. Samtidig kan de se, hvor nedslidte deres forældre er blevet af de job, de typisk har haft.« 

Indtast alt-tekst her.

Hvis man dykker længere ned i tallene, viser LG Insights undersøgelse for Momentum blandt andet:

* Der er flest indvandrere og flygtninge inden for erhvervsservice (primært rengøring og vagtselskaber), hvor 25.922 arbejdede i 2008. Det svarer til 18,8 procent af det samlede antal beskæftigede nydanskere. Derefter kommer varehandel og industri, som beskæftiger henholdsvis 15,7 og 14,7 procent.

* Der er sket et betydeligt skifte siden 1998, hvor flest nydanskere arbejdede i industrien. Det skifte fra industri til service er dog er ikke mere udpræget for nydanskere end for etniske danskere. Det er derimod udviklingen i landbruget, hvor andelen af nydanskere er steget med 64 procent, mens andelen af danskere er faldet med 30 procent.

* Der er blevet flere nydanskere i alle brancher, men målt på branchens andel af samtlige beskæftigede nydanskere er den største stigning sket inden for landbruget, den finansielle sektor og erhvervsservice. Derimod er andelen faldet mest inden for offentlig administration, industri og undervisning.

* Nydanskere er stadig markant overrepræsenteret i nogle brancher, primært inden for erhvervsservice og hoteller og restaurationer, mens de er markant underrepræsenteret specielt inden for bygge og anlæg og offentlig administration.

Stadig mange ufaglærte indvandrere

Godt nok har flygtningene og indvandrernes ansættelsesmønster spredt sig fra 1998 til 2008, men træerne gror ikke ind i himlen. Hans Hummelgaard, integrationsekspert og vicedirektør ved Anvendt KommunalForskning (AKF), peger på, at en alt for stor del af flygtninge og indvandrere stadig er ansat i ufaglærte job.

»Det er selvfølgelig positivt, at der er kommet flere ind i alle brancher, men det er negativt, at vi ikke har fået brudt fødekæden til de ufaglærte job. Og selv om det vil hjælpe, at flere får en videregående uddannelse, så gør det tårnhøje frafald på erhvervsuddannelserne, at indvandrerne også får et uddannelsesmæssigt efterslæb i årene fremover. Så derfor er der ingen grund til at tro, at det hele bare løser sig af sig selv,« siger Hans Hummelgaard.

Han peger på, at indvandrernes overrepræsentation i brancher med mange ufaglærte ikke kun handler om, at deres uddannelsesniveau er lavere end de etniske danskeres:

»Vores undersøgelser viser, at indvandrere og flygtninge i mindre grad end danskerne får job svarende til deres uddannelsesmæssige kvalifikationer. Vi bør derfor helt sikkert blive bedre til at afklare den enkeltes kvalifikationer, end vi er i dag,« siger Hans Hummelgaard.

Danskere dominerer byggepladser

Trods en markant stigning på næsten 250 procent i antallet af flygtninge og indvandrere på bygge- og anlægsområdet fra 1998 til 2008 er det stadig den branche, hvor der er den største overrepræsentation af danskere i forhold til andelen af flygtninge og indvandrere. Flemming Mikkelsen, integrationsforsker ved Center for Ungdomsforskning, mener, at en del af forklaringen skal findes i kulturen inden for branchen:

»Jeg kunne forestille mig, at der er en stærk kultur blandt medarbejderne om at kontrollere arbejdsmarkedet, fordi man er så konjunkturfølsom inden for byggeriet. Man vil derfor gerne selv have lidt hånd i hanke med, hvordan der rekrutteres på arbejdspladserne, og det kan have været med til at holde folk ude.«

Samme problematik gælder inden for den offentlige administration, hvor kun to procent af flygtninge og indvandrere er ansat, mens det gælder fem procent af danskerne. Samtidig er det inden for denne branche, at stigningen i antallet af indvandrere har været mindst i perioden fra 1998 til 2008. Kun 35 procent flere flygtninge og indvandrere har fået arbejde inden for den offentlige administration, hvilket ikke syner af meget, når den gennemsnitlige stigning har været på 135 procent.

Torben Møller-Hansen, formand for Foreningen Nydansker, mener dels, at det handler om høje uddannelseskrav. Men også at der skal knækkes nogle langt sværere koder for at kunne fungere inden for den offentlige administration.

»Når vi ser hoteller og eksempelvis McDonald’s have nemt ved tage nydanskere ind, hænger det også sammen med, at de har nogle ekstremt tydelige træningsmuligheder. Hvis man ser på, hvad der skal til for at være fuldmægtig, så findes der jo ikke en lige så enkel og overskuelig tilgang til det. Derfor kan man sige, at der skal knækkes nogle sværere koder,« siger Torben Møller-Hansen.

Han ser dog fortrøstningsfuldt på fremtiden, da han mener, at andelen af flygtninge og indvandrere vil stige, når det går op for arbejdspladserne, at det kan give besparelser og bedre borgerservice at have en bredere medarbejdersammensætning:

»Bare det at indtænke små ting som andre højtider og menu-sammensætningen på eksempelvis plejehjem gør, at det offentlige i højere grad kan efterleve servicelovens krav om at differentiere indsatserne. Samtidig får vi en innovation, hvor pengene bliver målrettet dér, hvor de virker,« siger Torben Møller-Hansen.

Ufaglærte er udsatte

Den nye undersøgelse bygger på tal fra 2008, altså før den økonomiske krise for alvor satte ind. Men foreløbig viser ledighedstallene, at indvandrere og flygtninge har været bedre til at holde fast i deres job under krisen end de etniske danskere.

Ifølge integrationsforsker Hans Hummelgaard fra AKF er det dog vigtigt for samfundet, at indvandrere og flygtninge kravler længere op ad uddannelsesrangstigen og bliver bedre repræsenteret i de brancher, hvor de stadig fylder relativt lidt i dag. Ellers frygter han på længere sigt et todelt samfund, hvor en stor andel af taberne vil være flygtninge og indvandrere:

»Det skal ses i lyset af, at der hver eneste dag nedlægges ufaglærte job, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. Det sætter flygtninge og indvandrere, hvor så relativt mange ikke har en uddannelse, i en virkelig udsat position,« siger Hans Hummelgaard.

Han kalder det derfor alfa og omega, at vi får sikret flygtninge og indvandrere en uddannelse, og at der skal sættes massivt ind allerede i folkeskolen.

Uddannelse og efteruddannelse er også nøgleord for Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker, som samtidig pointerer, at erfaringerne fra de seneste år viser, at kampagner og fokus på rekruttering har givet store gevinster for de brancher, der har gjort en ekstra indsats. Det gælder eksempelvis sundhedsområdet, hvor antallet af flygtninge og indvandrere er tredoblet fra 1998 til 2008.

»Der skal gøres en indsats for at slå hul i muren, og så må man hjælpe de første nydanskere godt med mentorordninger og skabe nogle gode historier. Hvis det lykkes, så kommer der en ketchupeffekt. Hvis man eksempelvis ser en eller to nydanskere starte en cykelforretning eller bagerforretning, og det går godt, så vil de lige pludselig rykke ind i branchen,« siger Torben Møller-Hansen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE