07. juni 2010

Kvinder kommer oftest til tops i kommunerne

Næsten hver fjerde medlem af de kommunale direktioner er en kvinde. Det er flere end i nogen anden sektor, viser nye tal. Mens det lige så stille går fremad med andelen af kvindelige topchefer i kommunerne, går det tilbage i både regioner og staten.

Hvis du er kvinde med ambitioner om at blive topleder, er mulighederne tilsyneladende størst i den kommunale sektor. Den nye ligestillingsredegørelse fra regeringens ligestillingsafdeling viser, at 23 procent af de kommunale topchefer er kvinder. Til sammenligning er henholdsvis 19 og 14 procent af regionernes og statens topchefer kvinder. Og det private erhvervsliv halter endnu længere efter – blot fem procent af de privatansatte topchefer er kvinder, ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Andelen af kvindelige topchefer i kommunerne er steget stille og roligt i løbet af de seneste år – fra 15 procent i 2003 til 23 procent i 2009. Og det glæder Søren Thorup, afdelingschef i KL med ansvar for ledelsespolitik. Ikke mindst fordi kvinderne har bidt sig fast i chefstillingerne i en periode, hvor der som følge af kommunalreformen er blevet betydeligt færre direktionsmedlemmer i kommunerne.

»Det er vigtigt, at andelen af kvindelige chefer fortsætter med at stige. Kommunerne står i en situation, hvor mere end en tredjedel af lederne er fyldt 55 år og dermed går på pension i løbet af få år. Derfor skal kommunerne blive bedre til at spotte og udvikle ledertalenter, og jeg er ikke i tvivl om, at der specielt blandt kvinderne er et stort uudnyttet potentiale,« siger Søren Thorup.

Det er også opfattelsen i Århus Kommune, som derfor i de seneste år har gjort en målrettet indsats for at få flere kvinder i ledelsen. Udgangspunktet var, at kun ni procent af kommunens direktører og forvaltningschefer og 34 procent af afdelings- og kontorcheferne var kvinder i 2005, hvilket var betydeligt under gennemsnittet for andre kommuner.

»Vi ser en mere ligelig kønsfordeling på lederposterne som en ressource for kommunen. Det skaber en øget dynamik, fordi mænd og kvinder har forskellige baggrunde og erfaringer og derfor bringer andre perspektiver på banen. Samtidig ser vi det som en ny måde at tænke innovation og effektivitet på,« siger Lotte Cederskjold (S), formand for Århus Kommunes ligestillingsudvalg.

Århus Kommune har under overskriften ”Lighed i ledelse” specielt fokuseret på at ændre rekrutteringsprocessen, så der kommer flere kvalificerede kvindelige ansøgere til topchefstillingerne. Blandt andet ved at udarbejde jobprofiler og stillingsopslag, der i højere grad appellerer til begge køn. Og indsatsen har båret frugt. I løbet af indsatsperioden er der blevet ansat syv topchefer i kommuner, og tre af dem er kvinder. Det betyder, at andelen af kvindelige topledere er næsten fordoblet fra 9 til 17 procent.

Den samme positive udvikling sker imidlertid ikke i regionerne og staten. Tværtimod er andelen af kvindelige topledere faldet i begge sektorer i de seneste år. Betina W. Rennison, lektor på Copenhagen Business School med speciale i blandt andet offentlig ledelse, er ikke imponeret over udviklingen:

»Generelt er der desværre ikke sket det store, og der er nogle skævheder, som vi er nødt til at tage fat om. Det største problem er, hvis de kvinder, som er kvalificerede og gerne vil være ledere, ikke har mulighed for det.«

Betina W. Rennison mener, at mange kvinder støder mod det såkaldte ”glasloft”, hvor nogle indlejrede mønstre i organisationen stadig diskriminerer kvinder.

»Man skal se organisationens kultur efter med en tættekam og vurdere, om der er noget diskriminerende over for kvinder i arbejdstiderne, arbejdsformen, rekrutteringsprocessen og så videre. Skal der ændringer til, skal det ske gennem et bevidst angreb på de eksisterende strukturer. Men det er vanskeligt, og indtil kulturændringen er sket, kan det være nødvendigt med kønskvotering.«

Kvoter er dog ikke populært hos hverken et flertal i Folketinget eller hos de offentlige arbejdsgivere.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk