07. juni 2010

Kommuner klar til at svinge sparekniven over skoler

Et flertal af kommunerne har besluttet eller overvejer at lukke folkeskoler, viser ny Momentum-undersøgelse. Kommunernes økonomi gør skolelukninger nødvendige, selv om det næsten altid giver protester i lokalsamfundet. Fagligt er der gode argumenter for større skoler, siger skoleforsker.

Debatten ruller i Middelfart, Vesthimmerland, Guldborgsund og Køge. Lokalavisernes debatspalter er fyldt, der holdes borgermøder, og vrede forældre møder op til byrådets møder – alt sammen i protest mod politikernes planer om at lukke folkeskoler.

Og de nævnte kommuner er langt fra de eneste, hvor politikerne har kig på at nedlægge skoler. En ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale forvaltningschefer på skoleområdet viser, at hele 55 procent af kommunerne allerede har besluttet eller i øjeblikket overvejer at nedlægge en eller flere folkeskoler. Og de fleste kommuner har mere end én skole i spil. Dermed vil der efter al sandsynlighed ske en betydelig stigning i forhold til de seneste år, hvor der fra 2001 til 2009 i alt blev nedlagt 138 folkeskoler, svarende til kun 17 om året.

Kommunerne kan vente til 1. marts med at træffe beslutning om at lukke en skole fra det skoleår, der begynder samme år i august. Men reelt vil de fleste kommuner træffe den endelige beslutning i forbindelse med budgetlægningen til efteråret. Og kommunalforsker Ulrik Kjær, professor på Syddansk Universitet, tror, at vi vil se rigtig mange skolelukninger.

»Man er simpelthen nødt til det. Kommunerne er under et økonomisk pres, hvor man ikke bare kan se bort fra skoleområdet, fordi det er politisk besværligt,« siger Ulrik Kjær.

Kommunernes førstemand, KL-formand og borgmester i Horsens Jan Trøjborg, mener, at de mange planer om skolelukninger er et udtryk for, at kommunerne tager den økonomiske situation dybt alvorligt:

»Det viser med al tydelighed, at kommunerne er meget optagede af at effektivisere, hvor det er muligt. Selv på områder, hvor det er svært, og man ved, at det vil give stor modstand blandt borgerne,« siger Jan Trøjborg.

Det perfekte tidspunkt

Momentum-undersøgelsen viser, at 18 procent af kommunerne allerede har besluttet at nedlægge skoler i de kommende år, og 37 procent overvejer det. Og det er ikke bare løse overvejelser. Et stort flertal af forvaltningscheferne i de kommuner, som har planer om skolelukninger, vurderer, at kommunalbestyrelsen også vil gennemføre dem. Samtidig har 35 procent besluttet eller har planer om at indføre fælles ledelse for flere folkeskoler.

Ulrik Kjær mener, der er to hovedforklaringer på, at rigtig mange kommuner planlægger at spare på skoleområdet netop nu. Den ene er den aktuelle økonomiske krise, hvor kommunernes skatteindtægter falder, og regeringen samtidig forlanger, at de kommunale udgifter holdes i ro:

»Jeg tror, ganske mange politikere vil tænke, at skolelukninger kræver en vis krisebevidsthed i befolkningen. Og så kan man næsten ikke finde et bedre tidspunkt end nu, hvor kommunerne er pressede fra alle sider, og der som en sidegevinst samtidig er langt til næste kommunalvalg.«

Den anden forklaring er ifølge Ulrik Kjær, at der før kommunalreformen og i den første valgperiode efter har hobet sig en række oplagte skolelukninger op:

»Den trimning af skolestrukturen, som foregår løbende i takt med, at folk flytter til eller fra et sted, har været sat lidt på stand by i nogle år. Da det begyndte at gå op for folk, at der kom en strukturreform, var der ingen grund til at lukke skoler. For hvad nu, hvis man så begyndte at lukke endnu flere skoler efter reformen. Og samtidig har der efter reformen været en tendens til, at man ikke ville træde på de små samfund i den nye kommune ved at lukke deres skole.«

Knud Kristensen (K) er borgmester i Vesthimmerlands Kommune, hvor et enigt børne- og skoleudvalg netop har vedtaget at sende i offentlig høring, at tre skoler skal lukkes fra sommeren 2011. Derudover skal to skoler fremover have fælles ledelse. Dermed sparer den økonomisk trængte kommune, som i øjeblikket er sat under administration af Indenrigsministeriet, seks-otte millioner kroner om året. Men det er ikke kun økonomiske argumenter, som ligger bag beslutningen, fortæller borgmesteren.

»Vi tror, der er et minimum for, hvor få lærere der må være i et lærerkollegium for at have en tilstrækkelig faglig sparring og udvikling på en skole. Samtidig stiller de nye, unge lærere nogle ret store krav til det faglige niveau og sparring, og det er vi nødt til at leve op til, hvis vi vil kunne tiltrække de dygtige lærere. Vi har jo et ansvar for, at vores elever har et højt niveau, når de går ud af folkeskolen, og derfor er vi nødt til at sætte fagligheden og kompetencerne i centrum,« siger Knud Kristensen.

Hvis det stod til ham, skulle kommunen gå endnu længere og nedlægge hele syv skoler:

»Vi kan se, at der er nogle skoler, hvor elevtallet i de kommende år vil falde meget, og derfor synes jeg, at vi burde have lukket flere skoler, nu vi er i gang. Vi burde have et tiårsperspektiv, så vi ikke konstant skal forandre. Men det var der ikke politisk opbakning til.«

Større skoler kan styrke fagligheden

De mange planer om skolelukninger får ikke skoleforsker Niels Egelund, professor og centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, til at frygte for det faglige niveau i folkeskolen. Tværtimod.

»Jeg mener ikke, man bør have nogen som helst faglige bekymringer ved at lukke små skoler. Man har tidligere talt om, at små skoler var mere rummelige, men det kan forskningen altså ikke dokumentere. Tværtimod er der en tendens til det modsatte,« siger Niels Egelund og uddyber:

»Hvis jeg skulle designe en helt ny skole, ville jeg mene, at en fuldt udbygget tresporet skole var det optimale. Der er de optimale muligheder for faglig sparring og udvikling for både lærere og elever. Erfaringerne viser også, at eleverne ofte synes, det er spændende at få nye kammerater og lærere på en større skole.«

Større skoler var i øvrigt også en af de anbefalinger, som Skolens rejsehold i fredags fremlagde til, hvordan vi får en folkeskole i verdensklasse.

Niels Egelund mener i det hele taget, der er meget Morten Korch-romantik over ideen om at fastholde skolerne i de små byer. Og Jørgen Møller, lektor i samfundsudvikling på Aalborg Universitet, er helt enig. Han forsker blandt andet i landsbyernes udvikling.

»De to danske undersøgelser, som har kigget nærmere på det her, siger begge, at hvis skolen lukker, er det, fordi landsbyen var død i forvejen. En landsby lukker ikke, fordi skolen lukker. Når en skole lukker, er det, fordi der er for få børn. Og det skyldes ganske enkelt, at folk i byen er blevet så gamle, at de er holdt op med at få børn,« siger Jørgen Møller.

Han peger på, at hele 4.000 folkeskoler er lukket siden 1938, og de landsbyer eksisterer stadig. Og han mener, at de mange protester, som oftest følger i kølvandet på planer om skolelukninger, ikke kun handler om landsbyens og børnenes tarv:

»Bekymringen kommer fra forældrene, og det kan ofte have karakter af bekvemmelighed, fordi det bliver mere besværligt, når børnene skal gå i skole længere væk. Det kan også handle om huspriser. De falder jo ofte, når skolen forsvinder, og det kan være ærgerligt, hvis man måske gerne vil flytte på et tidspunkt.«

I en række tilfælde fører skolelukninger til, at utilfredse forældre opretter en privatskole. Derved går en stor del af kommunens besparelse imidlertid tabt, fordi kommunen er forpligtet til at give tilskud til elever i privatskoler. Og det vil muligvis også ske i nogle kommuner denne gang. I hvert fald siger 14 procent af forvaltningscheferne på skoleområdet i de kommuner, som har besluttet eller overvejer skolelukninger i øjeblikket, at det har ført til planer om at oprette privatskoler.

Ifølge landsbyforsker Jørgen Møller er det vigtigt, at planer om skolelukninger skal være velforberedte fra kommunens side, hvis man vil undgå, at forældrene etablerer en friskole.

»Det nytter ikke noget, hvis der sidder en økonomichef blandt forældrene, som på en aften kan sætte sig med en lommeregner og gennemhulle forvaltningens regnestykker. Og måske kan man gå i dialog med forældrene om, hvad man kan gøre,« siger Jørgen Møller.

Han forklarer, at en skolelukning kan føre til tre forskellige reaktioner i den lille by, hvis skole bliver lukket.

»Den værste reaktion er, at folk bare opgiver og falder i druk over det. Den anden reaktion er at sige ”Ok, løbet er kørt. Så må vi i stedet bruge kræfterne på at sikre, at vores børn får ordentlige transportforhold til den nye skole”. Den tredje variant er, at man arbejder på at oprette en friskole,« siger Jørgen Møller.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • Vurdering af sandsynligheden for at kommunalbestyrelsen gennemfører planerne om at nedlægge eller sammenlægge en eller flere folkeskoler

  • Andel kommuner der besluttet at indføre fælles ledelse for en eller flere folkeskoler i de kommende år

  • Andel af kommuner der kendslab til oprettelse af eller planer om at oprette en eller flere privatskoler på grund af eventuel lukning af folkeskoler i kommunen