07. juni 2010

Enklere regler skal sætte skub i partnerskaber

Ny analyse fra Anvendt KommunalForskning viser, at komplekse regler er en bremseklods for udviklingen af offentlig-private partnerskaber. Kommuner og erhvervslivet er enige og kræver en samlet indgang i staten, hvor kommunerne kan få hjælp uden at skulle løbe spidsrod mellem en stribe instanser.

Det offentlige kan spare penge, sikre en mere optimal vedligeholdelse af bygninger og skabe nye innovative løsninger. Sådan har det lydt fra VK-regeringen, erhvervsorganisationer og private rådgivere siden 2004, hvor regeringens handlingsplan for offentlig-private partnerskaber (OPP) blev lanceret.

Men i virkelighedens verden er kun få kommuner steget på OPP-vognen, og det skyldes ikke mindst, at det er alt for komplekst at etablere et offentlig-privat partnerskab. Det er konklusionen i en ny analyse, som Ole Helby Petersen, forskningsassistent ved Anvendt KommunalForskning, netop har færdiggjort. Han har fulgt to konkrete OPP-projekter, skolebyggerier i Vildbjerg og Kalundborg, hvoraf Kalundborg Kommune til sidst valgte helt at droppe det private partnerskab, fordi reglerne var for uklare.

»Staten sætter sig lidt mellem to stole, hvor man på den ene side gerne vil udvikle de offentlig-private partnerskaber, men på den anden side skaber nogle rammer, der gør det vanskeligt for kommunerne i praksis,« siger Ole Helby Petersen.

En af de store konkrete hurdler er, at rentabiliteten i et OPP-projekt for den offentlige part er helt afhængig af, at skattemyndighederne anerkender den private part som den retmæssige ejer af den bygning, vej eller noget helt tredje, som skal opføres. Og den beslutning vil Skatterådet først tage langt henne i processen, når kontrakt og en række andre ting allerede er på plads.

Ole Helby Petersen mener, at Danmark bør tage ved lære af de lande, som for alvor har rykket med OPP-projekter. Her er en del af hemmeligheden flere steder en centralt placeret kompetenceenhed i staten, som har de nødvendige beføjelser og overblik over de finansielle muligheder i et OPP-projekt.

Den opfattelse bakkes op i kommunernes forening KL, hvor chef for offentlig-privat Jakob Scharff mener, at forudsætningen for at få sat skub i flere OPP-projekter er, at kommunerne får én samlet indgang i staten for at få afklaring af myndighedsspørgsmål og rådgivning om OPP.

»I dag skal kommunerne rende spidsrod mellem en række forskellige statslige instanser for at få afklaret alle mulige spørgsmål om låne- og skatteregler samt tekniske spørgsmål. Hvis regeringen virkelig vil fremme OPP, må den derfor også skabe nogle bedre betingelser. Vi har reelt ikke set, hvad OPP kan endnu. Der er en stor kommunal interesse, men interessen køler hurtigt ned, når det er for besværligt,« siger Jakob Scharff.

Han peger på, at en samlet OPP-enhed også bør omfatte rådgivning om, hvilke puljer der findes til at understøtte OPP-projekter. I dag er der en stribe forskellige ”cigarkasser”, som der kan søges penge fra, men det er vanskeligt at få overblik over mulighederne.

I erhvervsorganisationen DI er Henrik Friis, chef for offentlig-privat, også fortaler for én statslig indgang, hvor kommuner og andre offentlige institutioner kan få afklaret alle OPP-spørgsmål. Samtidig ser han gerne, at staten udarbejder en trin for trin-vejledning i, hvordan man håndterer et OPP-projekt. Og Henrik Friis er ikke i tvivl om, at den offentlige sektor har meget at vinde ved at indgå flere OPP-samarbejder.

»OPP giver optimering af vedligeholdelsen på en bygning. Det bliver typisk nedprioriteret i det offentlige, fordi det konkurrerer med så mange andre ting om pengene. Men de private forpligter sig jo til at opretholde en høj vedligeholdelsesstandard. Og ofte får du derfor også bedre kvalitet i byggeriet fra starten, fordi den private aktør ved, at han står med ansvaret for vedligeholdelsen i 30 år,« siger Henrik Friis.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk