19. januar 2010

Stor forskel på kommuners brug af udbud

Der er stor forskel på, hvor mange opgaver kommunerne sender i udbud. Andelen af udbudte opgaver går lige fra 16 procent i Norddjurs Kommune til 38,8 procent i Gribskov Kommune. Forskellene til trods er både top og bund på listen dog enige om, at udbud kan være et fint værktøj, når det giver mening.

Mens hele 38,8 procent af de kommunale opgaver i nordsjællandske Gribskov Kommune er blevet udsat for konkurrence fra private leverandører, gælder det kun 16 procent af opgaverne i Norddjurs Kommune. De to kommuner ligger i hver sin ende af tabellen over, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter. Ligegyldigt om man ligger i top eller bund, overvejer kommunerne dog i dag altid muligheden for at effektivisere den kommunale service ved at udbyde opgaven. Og kan man se en fordel i at udbyde opgaven, så gør man det, fortæller de tre borgmestre, Momentum har talt med.

Herlev Kommune på den københavnske vestegn er med en udbudsandel på 29,7 procent blandt de kommuner, som konkurrenceudsætter flest af deres opgaver, og den mangeårige borgmester Kjeld Hansen (S) har et helt pragmatisk forhold til udbud af opgaver:

»Vi har altid ligget højt i statistikkerne, men det har ikke været et mål i sig selv. Vi har det sådan, at udbud er et værktøj, som er vigtigt at have i værktøjskassen. Men jeg er ikke i den lejr, som siger, vi skal nå 90 eller 36 procent. I stedet er det helt afgørende, om der er et potentiale i det, og der er en fornuftig samarbejdsmulighed. Og kan vi på den baggrund se en fordel i at udbyde, så gør vi det,« siger Kjeld Hansen.

Pionerer vil tage en puster

Gribskov Kommune har konkurrenceudsat opgaver på mange af kommunens opgaver som eksempelvis madordninger og rengøring, og kommunen er også en af de blot fire danske kommuner, som har en privat leverandør til at drive plejecentre. Borgmester Jan Ferdinandsen (K) mener dog, at det er blevet tid til at tage en puster, hvor man får evalueret på tingene. Det skyldes dels, at det politiske flertal ved kommunalvalget skiftede fra et absolut Venstre-flertal til et samarbejde mellem de konservative, Socialdemokraterne og SF, men ikke mindst fordi kommunen i en lang periode har udvidet andelen af udbudte opgaver i et meget højt tempo:

»Når man er pionerer på området, er det klart, at man kan komme til at træde forkert, og derfor er der nogle steder, vi lige skal have rettet det lidt til. Selv om tempoet derfor vil blive sat lidt ned, vil vi stadig fortsætte udliciteringen med fornuft. Og den udbudspolitik, vi vedtog i det gamle byråd, går jeg ud fra, vi lever op til,« siger Jan Ferdinandsen.

Han er ikke i tvivl om, at kommunen generelt har fået store gevinster ud af at udbyde sine opgaver:

»Vi har høstet rigtig mange gode erfaringer ved at gøre brug af den knowhow, der ligger i det private. Og vi skal jo ikke opfinde den dybe tallerken en gang til. Samtidig har vi eksempelvis på vej og park-området også her i tredje udbud kunnet fastholde en besparelse på 25 procent,« siger Jan Ferdinandsen.

Selv om Norddjurs Kommune er den kommune, der har konkurrenceudsat færrest opgaver, er borgmester Jan Petersen (S) opmærksom på, at udbud i nogle tilfælde kan være et svar på at effektivisere den kommunale opgaveløsning. Men for den nyvalgte borgmester, der har en mangeårig fortid som blandt andet gruppeformand og finanspolitisk ordfører i den socialdemokratiske folketingsgruppe, vejer hensynet til det lokale erhvervsliv og stabiliteten i leveringen også tungt på vægtskålen:

»Jeg er da åben for udbud af opgaverne, hvis man kan se en gevinst ved det. Men det er samtidig vigtigt for mig, at kommunen ikke gør sig selv sårbar på længere sigt ved at afvikle driftsapparater, som gør det svært at overtage opgaven igen, hvis udbyderen svigter. Og når vi sætter opgaver i udbud, ønsker jeg at sikre, at vores lokale virksomheder også har en chance for at byde ind på opgaven,« siger Jan Petersen.

Naturlige forskelle

At Norddjurs Kommune ligger allernederst blandt kommunerne i forhold til konkurrenceudsættelse har ifølge Jan Petersen også sine helt naturlige årsager.

»Udbudsprocenten er jo også afhængig af, hvad der kan lade sig gøre i det virkelige liv,« siger Jan Petersen med henvisning til, at kommunen ikke altid oplever en så stor og konkurrencedygtig interesse fra de private leverandører, at det er attraktivt at indlede en ressourcekrævende udbudsproces:

»Det er måske mindre interessant at byde på vores opgaver, fordi vi er en mindre kommune i et udkantsområde, og derfor er volumen mindre. Større kommuner kan nok spille en anden rolle på markedet og har derfor lettere ved at få nogle attraktive bud,« siger Jan Petersen og nævner et eksempel:

»Vi har eksempelvis afdækket, om det kunne lade gøre at finde en privat leverandør til forsyning af mad til ældre, og det kunne det ikke. Så der går vi nu ind i en tværkommunal konstruktion med Syddjurs Kommune,« siger Jan Petersen.

KL-formand Erik Fabrin, der også er borgmester i Rudersdal Kommune, finder det helt naturligt, at der er forskel på, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter. Og det skal der efter hans mening også være plads til:

»I den nuværende økonomiske situation er det vigtigt, at vi effektiviserer mest muligt. Og det glæder mig, at kommunerne overvejer konkurrenceudsættelse som et led i deres effektiviseringsstrategi. Men den enkelte kommune kan jo bedst selv vurdere, om og hvor der er noget at hente for dem ved at udbyde de forskellige opgaver,« siger Erik Fabrin.

Systematisk indsats

En af årsagerne til forskellene mellem kommunerne skal ifølge Carsten Greve, professor i offentligt-privat samspil på Copenhagen Business School, findes i, hvordan de har arbejdet med konkurrenceudsættelse i organisationen:

»De kommuner, hvor udbud er blevet en integreret del af kommunens organisation, er kommet længst. Meget handler om at få ekspertisen i at udbyde opgaver, og ser man stillingsannoncer, er der også flere og flere kommuner, der efterspørger folk med denne ekspertise og opretter specialafdelinger,« siger Carsten Greve.

Gribskov Kommunes førsteplads på ranglisten er da heller ikke kommet af sig selv, forklarer borgmester Jan Ferdinandsen:

»Det var et helt nyt område, vi kastede os ud i, hvor vi har måttet uddanne konsulenter til at have styr på de her ting. Tingene skulle jo afprøves, og det er ikke bare lige at gøre. Så vi har arbejdet utrolig meget med det, og det har været et must for at kunne gå nogle nye veje i bestræbelserne på at levere den samme kvalitet, men på en anden organisatorisk måde.«

Og bare fordi man har udliciteret en opgave til en privat leverandør, kan man langt fra læne sig tilbage, pointerer Herlev-borgmester Kjeld Hansen. Det er stadig kommunen, der er ansvarlig for produktet, selv om private leverandører udfører opgaven. Og i forhold til opgaver, der udføres internt i kommunen, er det sværere at lave løbende evalueringer og ændringer af, hvordan opgaven udføres:

»Nogle har en gudetro på, at hvis bare man får en opgave løst inden for rammerne af noget, som kan ligne en privat virksomhed, så er alt godt, effektivt og rationelt. Men det er en løgn, som kun bærer folk i helvede. Det er nødvendigt hele tiden at følge op på aftalen, for det er din leverance, og du må sørge for, at den lever op til de vilkår og krav, du gerne vil realisere,« mener Kjeld Hansen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Kommuneopdelt kort over andelen af kommunale opgaver der er udsat for konkurrence fra private leverandører

  • Andel af kommunale opgaver, der er udsat for konkurrence fra private leverandører

  • Sådan måles konkurrenceudsættelse