19. januar 2010

Kommuner klar til at udbyde flere opgaver

Et stort flertal af kommunerne forventer at konkurrenceudsætte flere opgaver de kommende fire år. Det viser ny undersøgelse blandt kommunaldirektører. Dansk Industri glæder sig over budskabet og bakker samtidig op om kommunernes kritik af, at udbudsreglerne i dag er for besværlige. De konservative er dog ikke tilfredse og vil forpligte kommunerne til at udbyde markant flere opgaver.

Konkurrenceudsættelse er blevet en naturlig del af kommunernes værktøjskasse til at løse deres opgaver, viser en ny undersøgelse foretaget af Momentum. Her erklærer hele 87 procent af kommunaldirektørerne i landets kommuner sig åbne over for at udsætte de kommunale opgaver for konkurrence fra private leverandører. Og næsten 7 ud af 10 forventer, at kommunen vil konkurrenceudsætte mere i de næste fire år.

kommuner forventer at gøre øget brug af konkurrenceudsættelse

Det har sine helt naturlige årsager, forklarer Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune:

»Konkurrenceudsættelse er en fin måde at sikre, at din egen virksomhed kører mest muligt professionelt og omkostningseffektivt. Du kan selvfølgelig nå et stykke af vejen via interne effektiviseringer og opstramninger. Men ved at udbyde opgaven til private får du markedsafprøvet, om dine egne serviceydelser og omkostningsniveauer er svarende til dem, der findes på markedet,« siger Henrik Kolind.

At det ikke bare bliver ved ordene, viser de seneste års stigninger i konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver. I 2006 blev 20,2 procent af de kommunale opgaver udsat for konkurrence, mens det var steget til 24,8 procent i de seneste tal fra 2008-regnskaberne. Dermed ser det lyst ud i forhold til at nå målet om, at 26,5 procent af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes i 2010, som regeringen og KL aftalte i 2005.

KL-formand Erik Fabrin, som også er borgmester i Rudersdal Kommune, glæder sig over, at kommunerne bliver mere og mere opmærksomme på mulighederne i at konkurrenceudsætte opgaverne.

»Al snakken om, at kommunerne ikke ønsker at konkurrenceudsætte deres opgaver, må høre fortiden til. Det er blevet helt naturligt at indtænke konkurrenceudsættelse som en mulighed, når man skal have løst nye opgaver eller vil kontrollere, om en opgave kan løses billigere og mere effektivt,« siger Erik Fabrin.

Erhvervslivet jubler

Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) er Henrik Friis, chef for afdelingen Offentlig Privat, også godt tilfreds med udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse.

»I modsætning til staten har kommunerne jo vist, at de kan leve op til, at der faktisk sker flere og flere udbud. Faktisk er konkurrenceudsættelsen i dag større i kommunerne end i staten, hvor der ikke er sket nogen udvikling, siden regeringen tiltrådte,« siger Henrik Friis, der ligesom kommunaldirektørerne forventer, at flere og flere opgaver vil blive udsat for privat konkurrence i de kommende år:

»Jeg tror ikke, man tidligere har set, at det er gået så hurtigt fremad. Og jeg tror, udviklingen vil fortsætte. Vi oplever en utrolig interesse fra kommunernes side for at konkurrenceudsætte områder.«

Mike Legarth, finansordfører for de konservative, glæder sig over stigningen i den kommunale konkurrenceudsættelse og kommunaldirektørernes forventning om, at det vil stige yderligere. Men han mener alligevel, at der er behov for en ny aftale mellem KL og regeringen, hvor kommunerne forpligter sig til et endnu mere ambitiøst mål for, hvor mange opgaver der skal udsættes for konkurrence:

»Målsætningen har jo været at nå de 26,5 procent, og vi synes, det har været en positiv og konstruktiv proces. Det er derfor nødvendigt at hæve overliggeren til 36,5 procent, fordi vi er helt sikre på, at konkurrenceudsættelse er metoden til at generere nogle penge, som man så kan bruge på velfærd,« siger Mike Legarth og forklarer, hvorfor han ikke mener, at man bare kan lade det være op til de enkelte kommuner, hvor meget de vil konkurrenceudsætte:

»Uden et klart mål er der risiko for, at der ikke er tilstrækkelig fokus på det ude i kommunerne, og de henfalder mere til samme procedure som hidtil. Det er ikke, fordi vi vil dunke nogen oven i hovedet. Tværtimod er det for at være med til at skabe en motivation, og kommunerne bør betragte det som en hjælpende hånd,« siger Mike Legarth.

Socialdemokraterne vil til gengæld ikke binde kommunerne til at konkurrenceudsætte en bestemt andel af deres opgaver, siger finansordfører Morten Bødskov:

»Vi mener, man skal lade det være op til den enkelte kommune, hvad de mener, der er bedst for dem, når de skal tilrettelægge servicen over for borgerne. Det er vi helt sikre på, at man i den enkelte kommune er langt bedre til at finde ud af, end man er hos de konservative på Christiansborg,« siger Morten Bødskov.

Han kalder det et ”absurd” forslag, som står i stærk kontrast til regeringens løfter om at afbureaukratisere og gøre hverdagen smidigere for kommunerne, når de skal tilrettelægge servicen.

I bestræbelserne på at øge konkurrenceudsættelsen mener de konservative, man skal inddrage de store velfærdsområder som eksempelvis drift af plejehjem. Mike Legarth henviser i den forbindelse til en analyse fra Udbudsrådet, som har kigget nærmere på fire kommuners erfaringer med at udbyde driften af plejecentre. De har hentet besparelser på op til 20 procent.     

Hvis det skal lykkes at få konkurrenceudsættelsen så markant i vejret, som de konservative ønsker, er det formentlig også nødvendigt at konkurrenceudsætte de store velfærdsområder i langt større stil end i dag. Det mener Carsten Greve, professor med speciale i offentligt-privat samspil på Copenhagen Business School. Han mener, at der på nogle områder kan være et økonomisk potentiale i området, selv om det er omdiskuteret, og Udbudsrådets analyse også fik skarp kritik fra blandt andre fagforbundet FOA. Men spørgsmålet er, om landspolitikerne ønsker at åbne den diskussion med kommunerne:

»Efterhånden er der jo mange steder, hvor staten griber ind over for kommunerne. Og velfærdsområdet er nok et område, hvor kommunalpolitikerne vil sige: ”Det er altså noget, vi selv bestemmer, og vi afgør lokalt, om vi synes, det er en god idé at konkurrenceudsætte eller ej”,« siger Carsten Greve.

De konservatives ønske løber dog i øjeblikket også ind i mere praktiske problemer med, at der ikke er et marked, som gør udbud af opgaver reelt muligt, mener Carsten Greve:

»Der opstår ikke et marked bare ved et fingerknips. Det tager tid og kræver en stor indsats fra begge sider. Man kan jo tage privathospitalerne som eksempel på, at det ikke er gnidningsfrit at skabe et marked. For hvilke vilkår og betaling skal de private have, og hvordan skal de konkurrere med de allerede etablerede offentlige sygehuse?«

Momentums undersøgelse viser, at en række kommuner  forventer at udbyde flere opgaver på de store velfærdsområder som drift af eksempelvis plejecentre og daginstitutioner i de næste fire år. Næsten en tredjedel af de kommuner, som generelt forventer at øge konkurrenceudsættelsen, mener også, at det vil gælde det område. Men der er dog betydeligt flere, som forventer at konkurrenceudsætte flere opgaver på de mere gængse udbudsområder som blandt andet hjemmehjælp, madservice, rengøring og vedligeholdelse af bygninger.

For Roskilde Kommunes kommunaldirektør Henrik Kolind er det ikke utænkeligt, at der kan udvikles et marked inden for de store velfærdsområder:

»Hvis du tager to af de institutionstyper, som vi har rigtig mange af – daginstitutioner og plejecentre – kan man sige, at der teoretisk ikke er noget i vejen for, at de drives af private firmaer. Men det kræver jo, at de firmaer er i stand til at opbygge den knowhow og organisation, som store danske kommuner har i dag,« siger Henrik Kolind.

Nemmere regler, tak

Kommunerne peger også på en anden hurdle for konkurrenceudsættelse. Over halvdelen af kommunaldirektørerne erklærer sig i Momentum-undersøgelsen enige i, at konkurrenceudsættelse er besværligt og kræver mange administrative ressourcer.

En af de, der efterlyser forenkling, er Odense Kommunes stadsdirektør Jørgen Clausen:

»Det er en besværlig proces, og der er frygtelig mange regler. Jeg tror, det gør, at nogle viger tilbage fra at kaste sig ud i det, for man kan hurtigt komme til at dumme sig og lave fejl. Det har vi også gjort, selv om vi er en stor organisation.«

De besværlige procedurer kan man også nikke genkendende til i erhvervslivet, fortæller chef for Offentlig Privat i DI Henrik Friis:

»Personlig pleje af ældre er et godt eksempel på et område, hvor de private leverandører har brændt sig. Her har private virksomheder tabt langt over 150 millioner kroner og derfor trukket sig. Og den væsentligste grund er en alt for firkantet lovgivning,« siger Henrik Friis, som samtidig efterlyser en større fleksibilitet fra kommunerne i forhold til at udbyde opgaverne, så der er den nødvendige koncentration af kunder, som kan gøre det til rentabel forretning for de private.

KL og erhvervsorganisationerne DI og Danske Erhverv er enige om, at der er brug for en ændring af reglerne om det frie valg af hjemmehjælp, og de sendte derfor i juni et konkret forslag til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Det vil ifølge organisationerne både gøre det enklere for kommunerne og mere rentabelt for private leverandører at byde ind på  praktisk hjælp og personlig pleje til ældre. Og i sidste ende vil det være en gevinst for borgerne, som får mere reel valgfrihed. Indtil videre har regeringen dog ikke taget forslaget til sig.

Jørgen Clausen, stadsdirektør i Odense, mener dog ikke, at bureaukratiet må blive en forhindring for, at kommunerne kaster sig ud i konkurrenceudsættelse:

»Det gælder om at få kompetenceudviklet kommunens medarbejdere, så man får bedre styr på regler og de forskellige muligheder inden for udbud. Man behøver jo langt fra at gøre det på den klassiske måde, når man laver udbud, men det hører man ikke nok om i dag,« mener Jørgen Clausen, som mener, at det er i de mere alternative samarbejdsformer mellem kommuner og private, at fremtiden i høj grad ligger:

»Den rå og lidt gammeldags måde at udlicitere på har ikke nogen fremtid. For hvis man får lavet sit udbud for rigidt, så er det svært at få nye innovative løsninger. Det er i dialogen, det innovative ligger, og derfor tror jeg mere på udbudsformer som for eksempel konkurrencepræget dialog og offentlig-private partnerskaber af forskellig kaliber,« siger Jørgen Clausen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk  

YDERLIGERE MATERIALE

  • Om undersøgelsen - konkurrenceudsættelse

  • Områder hvor kommunerne forventer at øge brugen af konkurrenceudsættelse

  • Kommunernes åbenhed over for at udsætte kommunens opgaver for konkurrence

  • Kommunalt samarbejde med private leverandører sikrer udvikling af opgavevaretagelsen

  • Konkurrenceudsættelse er besværligt og kræver mange administrative ressourcer