19. januar 2010

Kommuner: Hvor er de private leverandører

Mens erhvervslivets organisationer igen og igen bebrejder kommunerne for ikke at udnytte mulighederne i udbud af kommunale opgaver, opleves virkeligheden helt anderledes i kommunerne. Næsten 8 ud af 10 kommunaldirektører siger i ny Momentum-undersøgelse, at der mangler kompetente private leverandører.

Det er ofte med vantro, at landets kommuner oplever debatten om udbud af kommunale opgaver. Mens det fyger gennem luften med tal for, hvor mange milliarder kroner kommunerne kunne spare ved at udbyde flere opgaver, er den konkrete virkelighed i kommunerne ofte, at de private leverandører ganske enkelt ikke er til stede. Hele 77 procent af landets kommunaldirektører mener, at der på nogle områder mangler kompetente private leverandører, som kan håndtere de kommunale opgaver stabilt. Det viser en ny Momentum-undersøgelse.

Indtast alt-tekst her.

På de store velfærdsområder som drift af ældrecentre og daginstitutioner er fraværet af private aktører ifølge kommunaldirektørerne helt markant, men også på områder som madudbringning og lønadministration oplever mange, at de private leverandører langt fra altid står i kø.

Det er blandt andet erfaringen i Randers Kommune, fortæller kommunaldirektør Bent Peter Larsen.

»I øjeblikket har vi eksempelvis ikke nogen privat leverandør på udbringning af mad til hjemmeboende pensionister. Her har private udbydere ellers fri adgang, hvis de lever op til byrådets standarder for kvalitet og pris. Vi har tidligere haft en leverandør, men han kunne ikke skabe et marked og lukkede ned,« siger kommunaldirektør Bent Peter Larsen.

Han slår fast, at kommunen gerne vil have konkurrence fra de private:

»Jeg synes, det ville være godt, hvis den kommunale udførsel af opgaven var i konkurrence og blev udfordret engang imellem. Jeg tror, det kunne være en fordel for alle parter, men det sker bare ikke rigtigt.«

Carsten Greve, professor med speciale i offentligt-privat samspil ved Copenhagen Business School, mener, kommunaldirektørerne har ret i, at der på en række offentlige serviceområder stadig mangler private leverandører:

»Nogle virksomheder vil gerne ind på markedet, men det er langt fra på alle områder, at der i dag er private aktører, som er klar til at tage opgaven. Man er nok længst fremme på sundhedsområdet, og på arbejdsmarkedsområdet inddrager man også i højere grad private aktører, mens det sociale område stadig må siges at være under udvikling,« siger Carsten Greve og kommer med et eksempel:

»Da regionerne udbød ambulancekørslen, var man sikker på, at der måtte være masser af firmaer, som var interesseret i ambulancekørsel. Men da det kom til stykket, var der kun nogle få aktører.«

Hønen og ægget

I sjællandske Egedal Kommune har man også i flere situationer oplevet, at der ikke er stabile, private leverandører, som byder ind på de kommunale opgaver. Det fortæller kommunaldirektør Alling Pjetursson, og det har betydet, at byrådet i nogle tilfælde har droppet at udbyde opgaver:

»Vi overvejer altid grundigt, om der er et tilstrækkeligt antal leverandører på området, samt om de er stabile, så leveringssikkerheden er i orden. På baggrund af de overvejelser valgte byrådet eksempelvis ikke at udbyde madordningen til dag-institutioner, da politikerne vurderede, at der ikke var nok, der ville byde ind på ordningen, og samtidig har vi et kommunalt køkken, som fungerer godt,« siger Alling Pjetursson.

Hos Dansk Industri (DI) mener man generelt, at masser af private virksomheder er interesserede i og kompetente til at udføre opgaver for kommunerne. Henrik Friis, chef for DI’s afdeling Offentlig Privat, mener derfor blot, at kommunerne skal udbyde flere og flere opgaver:

»Der er noget hønen og ægget over diskussionen. Et marked opstår jo ikke fra den ene uge til den anden, og hvis ingen kommuner udbyder en opgave, så kommer der jo heller ingen virksomheder med tilbud.«

For mange kommuner tænker ifølge Henrik Friis, at det nok ikke kan lade sig gøre at udbyde eksempelvis driften af plejecentre. Men ifølge den seneste rapport fra Udbudsrådet har flere kommuner, som har udbudt plejecentre, rent faktisk ikke oplevet problemer med at få relevante bud.

»Jeg vil mene, at der i langt de fleste tilfælde er private leverandører. Men du kan da sikkert finde eksempler på, at man har forsøgt at udbyde opgaver, som der ikke har været leverandører til. Sådan vil det jo altid være i starten af opbygningen af et marked. Det er en proces, der tager flere år, hvilket erfaringerne fra eksempelvis Sverige viser,« siger Henrik Friis.

Private må længere frem på banen

I Randers Kommune efterlyser kommunaldirektør Bent Peter Larsen dog, at de private leverandører også selv melder sig mere aktivt ind i kampen, hvis der skal udbydes flere kommunale opgaver:

»Personligt undrer jeg mig over, at vi ikke oftere bliver udfordret af private virksomheder, som reelt kommer og siger: ”Kunne vi ikke løse den her opgave i fællesskab, eller kunne vi ikke løse den for jer?” Der savner jeg nogle flere innovative udspil fra de private. Og det står jo i skærende kontrast til de udmeldinger, som DI og andre erhvervsorganisationer i tide og utide kommer med om, at kommunerne bør udlicitere noget mere,« siger Bent Peter Larsen.

Når det gælder ønsket om flere innovative løsninger fra de private virksomheder, står Randers Kommune langt fra alene. Næsten tre ud af fire kommunaldirektører mener, at de private leverandører bør gøre mere for at udvikle nye og innovative serviceløsninger.

Når det ender med, at en opgave bliver udliciteret til en privat leverandør, har kommunerne dog primært gode erfaringer. Næsten 7 ud af 10 kommunaldirektører erklærer sig i Momentum-undersøgelsen enige i, at de generelt har et velfungerende samarbejde med private leverandører om serviceopgaver.

Et af de væsentligste argumenter for at udbyde kommunale opgaver er, at det skaber større effektivitet og dermed billigere løsninger, hvad enten opgaven bliver i kommunens regi eller udliciteres til en privat leverandør. Undersøgelsen viser dog, at billedet er noget mere mudret i praksis.

Næsten halvdelen af kommunaldirektørerne mener, at omkostningerne ved at udbyde kommunale opgaver ofte overstiger de forventede gevinster, mens kun hver femte er uenig. Dels kan der være høje omkostninger ved en tids- og ressourcekrævende udbudsproces, og dels kan det være svært at forudsige gevinsten ved et udbud på forhånd. Det viser et eksempel fra Randers Kommune. Her besluttede byrådet i forbindelse med budget 2010 at lave en frit valgs-ordning for genoptræning og derved få nogle private fysioterapeuter på banen:

»Vi mente, at det burde kunne give en besparelse på to millioner kroner, men det viser sig, at det bliver svært bare at sikre, at det ikke giver merudgifter. De private leverandører er dyrere end kommunens egne medarbejdere,« fortæller Bent Peter Larsen.

Gevinst er ingen selvfølge

Gevinsten ved at udlicitere er ifølge professor Carsten Greve også stadig en åben diskussion, da der stadig mangler solid dokumentation på området:

»Man kan ikke generalisere og sige, at udbud giver en besparelse på x antal procent. Jo mere kompliceret opgaven er, jo sværere er det at hente de hurtige gevinster. Det skyldes både ydelsernes karakter, men også, at der ikke altid er et reelt marked, hvor nogle vil byde ind,« forklarer Carsten Greve.

Han mener, at det især på en stor del af de store velfærdsområder er vanskeligt at hente nogle meget store og synlige effektiviseringsgevinster:

»Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at hente hist og pist. Eller at nogle kommuner måske finder ud af, at de kan gøre nogle ting bedre og mere effektivt ved at udbyde opgaver,« siger Carsten Greve.

Tingene er imidlertid ikke så enkle, som de nogle gange gøres til. Og det frustrerer kommunaldirektørerne. Over halvdelen mener, at landspolitikere og erhvervsorganisationer ødelægger kommunernes muligheder for at finde praktiske løsninger ved at tænke for meget på ideologi og nemme løsninger i forhold til udbud af kommunale opgaver.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Om undersøgelsen - konkurrenceudsættelse

  • Områderne hvor kommunerne oplever at der mangler interesse fra kompetente leverandører

  • Private serviceleverandører bør gøre mere for at udvikle nye og innovative serviceløsninger

  • Andel af kommunerne der mener omkostningerne ved at udbyde overstiger ofte de forventede gevinster

  • Landspolitikere og erhvervsorganisationers indvirkning på muligheden for praktiske løsninger

  • Kommunernes erfaringer med at samarbejde med private leverandører om serviceopgaver