16. februar 2010

Integrationssucces i skyggen af burkaer

Debatten om burkaer og mørkemænd stjæler som regel overskrifterne, men integrationen har i de seneste år ud- viklet sig til en succeshistorie under overfladen. Momentums kortlægning viser, at flere og flere indvandrere og efterkommere får uddannelse og job, og de er bedre end de etniske danskere til at holde fast i jobbet under krisen.

Mens medier og politikere bruger mest spalteplads og taletid på at diskutere antallet af burkaer, og hvorvidt det er et knæfald for muslimske mørkemænd kun at invitere kvinder til møde i folkeskolen, har titusindvis af første- og andengenerationsindvandrere i al ubemærkethed sagt goddag til danske uddannelser og job i de seneste år. Og selv om krisen nu kradser, så holder de bedre fast i deres job end de etniske danskere. Det viser Momentums kortlægning af de nyeste tal for indvandrere og efterkommeres uddannelse og beskæftigelse.

Den udvikling glæder Hans Lassen, selvstændig integrationskonsulent og forfatter til bogen ”Den anden virkelighed”:

»Jeg tillader mig at kalde integrationen for en megasucces. Men der er ligesom to virkeligheder, når det gælder integration. I det offentlige rum ser integrationen ud til slet ikke at lykkes, da det hele handler om det kulturelle og etniske konfliktstof. Det kan man til gengæld stort set ikke få øje på ude på arbejdspladserne og uddannelserne, hvor integrationen i meget stor udstrækning lykkes hver dag,« siger Hans Lassen.

Et træk fra Integrationsministeriets særlige udlændingedata-base i Danmarks Statistik viser, at der i 2008 var næsten 78.000 flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde end i 1998. Det svarer til, at 57 procent af indvandrerne og deres efterkommere havde et job i 2008 mod blot 39 procent 10 år tidligere. 

Og ikke bare er de i langt højere grad kommet i arbejde, de har også formået at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Under finanskrisen har Ali ikke stået foran Morten, når der skulle deles fyresedler ud – tværtimod. Mens antallet af arbejdsløse
etniske danskere er steget hele 84 procent fra september 2008, hvor ledigheden begyndte at stige, er der kun blevet 20 procent flere arbejdsløse med ikke-vestlig baggrund i samme periode. Det viser Momentums beregninger på baggrund af de nyeste tal på Arbejdsmarkedsstyrelsens database Jobindsats.dk.

Frustreret minister

Foreningen Nydansker har netop til formål at få flere indvandrere og efterkommere ud på det danske arbejdsmarked og har derfor i de senere år kunnet se, at mange ting er lykkedes i foreningens arbejde. Men direktør Torben Møller-Hansen er irriteret over, at det alligevel primært er de negative historier, som fylder i den offentlige debat, mens den positive udvikling på arbejdsmarkedet er gået nærmest upåagtet hen:

»Vi skal også snakke om burkaer, men om 3, 7 eller 11 kvinder bærer burka burde ikke være lige så interessant, som at der er kommet næsten 80.000 flere nydanskere i arbejde,« siger Torben Møller-Hansen.

Han oplever i sit konkrete arbejde med blandt andet at rådgive virksomheder i forhold til at ansætte nydanskere, at mange fordomme er brudt ned. Eksempelvis har de færreste arbejdsgivere i dag problemer med, at de ansatte går med tørklæde.

Undersøgelser fra Institut for Konjunktur-Analyse viser også, at virksomhederne får mere og mere positive erfaringer med nydanske medarbejdere. 85 procent af de offentlige arbejdspladser og 83 procent af de private virksomheder oplyste i 2009-undersøgelsen, at de havde meget gode eller overvej-ende gode erfaringer. Det er en forbedring på henholdsvis seks og syv procentpoint siden den tilsvarende undersøgelse i 2005.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mener også, at det går i den rigtige retning med integrationen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Og hun deler Torben Møller-Hansens frustration over, at diskussioner af blandt andet burkaer og mødremøder på københavnske folkeskoler ofte skygger for den grundlæggende positive udvikling:

»Det er jo sindssygt, som det har overskygget. Og jeg må sige, at jeg næsten er holdt op med at læse de historier, fordi jeg synes, det er beskæmmende. Men det gælder jo desværre alle steder, at der er alt for mange politikere, der lader medierne sætte dagsordenen, selv om vi godt ved, at de ofte kun fortæller de dårlige historier og skaber nogle konflikter, som måske slet ikke er der,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Det er ikke kun på arbejdsmarkedet, det går fremad med integrationen. Flere og flere af de unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere går også i gang med en uddannelse, viser et træk fra Integrationsministeriets særlige udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Fra skoleåret 2000/2001 til 2008/2009 er andelen af 16-24-årige indvandrere og efterkommere under uddannelse steget med henholdsvis fem og syv procentpoint. Det betyder rent faktisk, at 63 procent af de unge ikke-vestlige efterkommere i 2008/2009 var i gang med en uddannelse mod blot 61 procent af de etniske danskere.

Mange deler æren

Ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skyldes den positive udvikling i integrationen i forhold til beskæftigelse og uddannelse en stor indsats fra alle lige fra kommunerne og erhvervslivet til det frivillige Danmark.

»Vi er blevet bedre, og med ”vi” mener jeg alle, der deltager i integrationsarbejdet. Jeg føler sådan set, at der har bredt sig en integrationskultur i store dele af samfundet i de seneste år, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske kan i stedet for hele tiden at sige, at de ikke kan,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Den vurdering deler integrationskonsulent Hans Lassen:

»Frontpersonalet i jobcentre, virksomheder, sprogskoler og så videre er blevet meget bedre. De har høstet en masse erfaringer, for det er en opgave, man ikke har kunnet forberede sig på. Men så er de gradvist kommet efter det. Man er blevet bedre til at håndtere mødet med det fremmede. Tage lederskabet i processen og begynde at stille krav, selvfølgelig med respekt og i ligeværdig kommunikation med borgeren,« forklarer Hans Lassen.

Det er dog ikke kun redskaberne, der er blevet bedre gennem årene. Vi har også været hjulpet af den økonomiske højkonjunktur, vi oplevede frem til finanskrisen, forklarer Hans Hummelgaard, integrationsekspert og vicedirektør i Anvendt KommunalForskning (AKF):

»Da arbejdsløshedstallene begyndte at blive lave, kom der større fokus på at få indvandrere og efterkommere i spil. Man manglede simpelthen deres hænder, og så fandt man jo en række steder ud af, at det faktisk er en rigtig god arbejdskraft. Hvilket man også kan se ved, at de beholder deres job trods finanskrisen,« siger Hans Hummelgaard.

Det sidste skyldes dog ifølge Hans Hummelgaard også, at indvandrere og efterkommere ikke i så høj udstrækning er ansat i de brancher – blandt andet byggeriet – der er hårdest ramt af finanskrisen.

Verdens bedste integration

Men selv om udviklingen på integrationsområdet er positiv, er vi ifølge Hans Hummelgaard stadig langt fra målet.

»Der er stadig for mange indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsmarkedet og for mange, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Og med et arbejdsmarked, der i højere og højere grad kræver uddannelse, bliver de simpelthen tabere i fremtidens samfund,« siger Hans Hummelgaard.

Birthe Rønn Hornbech har trods glæden over fremgangen bestemt heller ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene:

»Vi skal være over området hele tiden, for der er jo stadigvæk mennesker, som ikke er integreret, og jo bedre tallene er, jo større forskel bliver der til de ressourcesvage. Og her står vi over for en stor udfordring med at sikre, at vi får alle med,« siger Birthe Rønn Hornbech, som dog ikke er bange for at sætte sig høje mål for fremtiden:

»Endemålet må jo være at overflødiggøre mig selv. At alle ser mangfoldigheden som en selvfølge, og alle arbejdsgivere viser det ansvar, som en del arbejdsgivere allerede viser i dag, i forhold til mangfoldigheden.«

For forfatter og integrationskonsulent Hans Lassen er der heller ikke tvivl om, at vi skal sætte overliggeren højt i det fortsatte arbejde med integrationen:

»Jeg synes jo, vi skal gå efter at blive verdens bedste integrationsland. Og der må målet være at få nogle beskæftigelses- og uddannelsesfrekvenser, der er ens, uanset om man er etnisk dansker, indvandrer eller efterkommer. Og jeg mener også, det er realistisk.«

I stedet for kun at se på frekvenser mener Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, at det med de seneste års fremgang på integrationsområdet er tid til at gentænke, hvad vi vil med integrationen:

»Nu har vi i 10 år kæmpet for at gøre nydanskerne til accepterede mennesker på arbejdsmarkedet, hvor man måske lidt trækker på smilebåndet af deres særlige skikke, men ellers koncentrerer sig om de områder, hvor vi er ens. Hvis vi skal et stort skridt videre, tror jeg i stedet, vi skal se på, om vi ikke kan lære noget af forskelligheden,« siger Torben Møller-Hansen og uddyber:

»Ligesom vi ved, at kvinderne repræsenterer noget særligt blandt ledere, og andre spiller ind med erfaring, innovation og så videre, kunne vi helt sikkert også lære noget af måden, man tænker på, hvis man er inder, latinamerikaner eller andet. Så kunne det jo være, at der eksempelvis kom lidt mere samba ind i danskheden, og at vi på den måde kunne trimme vores arbejdsmarked endnu mere i forhold til den internationale konkurrence.«

YDERLIGERE MATERIALE

  • Andel af 16-24-årige under uddannelse

  • Indvandrere har klaret krisen bedst

  • Erfaringerne med nydanskere på arbejdspladsen