16. februar 2010

Bureakrati spænder ben for integration

Kommuner er frustrerede over lovregler på integrationsområdet, som de finder unødigt bureaukratiske og tidskrævende. Integrationsministeren forsvarer reglerne, men er villig til at drøfte dem med kommunerne.

»Et groft eksempel på overflødigt og tidskrævende bureaukrati.«

Sådan lyder den korte melding fra Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, når han skal sætte ord på lovgivningens krav til kommunerne i forhold til det såkaldte 85 procents-krav i reglerne for permanent opholdstilladelse til udlændinge.

Reglerne blev præciseret i en bekendtgørelse fra januar 2009 og betyder, at man ikke kun skal være i arbejde og kunne dansk for at få permanent opholdstilladelse – ansøgeren skal også have haft et fremmøde på mindst 85 procent af tiden i alle tilbud, han har deltaget i de seneste syv år eller mere, og som har ført frem til, at han er kommet i arbejde. Det gælder både danskundervisning, virksomhedspraktik eller hvilket som helst andet tilbud. Og gælder uanset årsag til fraværet.

Det betyder, at når en udlænding søger om permanent opholdstilladelse, skal de kommunale embedsmænd kunne gå flere år tilbage i tiden og bruge tid på at udregne fremmødet i alle tilbud. Oven i købet for at kontrollere et 85 procents- krav, som ifølge KL er helt overflødigt på grund af den senere indførte integrationseksamen, der i forvejen stiller skrappe betingelser for at få permanent opholdstilladelse.

Og reglerne skaber frustration i kommunerne:

»Det giver et ganske betydeligt administrativt merarbejde for os, og det er jo tid, som går fra vores direkte integrations-arbejde med den enkelte udlænding,« siger Kenneth Flex, direktør for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune.

Kommunen har endnu ikke det fulde overblik over opgaven, idet man jo ikke på forhånd ved, hvor mange der vil søge om permanent opholdstilladelse. Men opgaven har allerede betydet, at ressourcerne i forvaltningen er blevet omprioriteret, så en stilling er blevet konverteret fra direkte integrationsarbejde med at skaffe indvandrere arbejde og lære dem dansk til en ren administrativ stilling.

Det svarer til vurderingen hos jobcenterchef Lise Willer i Esbjerg Kommune:

»Vi har i dag tre-fire borgere om ugen, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. En opgørelse over fremmøde kræver en manuel og tidskrævende opgørelse, og det vil kræve en del ekstra ressourcer at foretage den administration for de borgere, det drejer sig om i Esbjerg Kommune,« siger Lise Willer.

Virksomheder skal også registrere

Frederiksberg-direktør Kenneth Flex peger også på, at 85 procents-kravet kan give problemer i forhold til blandt andre de private arbejdsgivere og udbydere af danskuddannelse, som kommunen samarbejder med for at give indvandrerne fodfæste på arbejdsmarkedet:

»Vi bliver nødt til at stille krav til eksempelvis private virksomheder, som tager en udlænding i praktikophold, og udbydere af sprogundervisning om, at de også skal registrere alt fravær. Og det vil være en ekstra administrativ byrde også for dem,« siger Kenneth Flex.

Ud over det administrative merarbejde peger han også på, at det afgørende må være, om udlændingen følger de aftaler og når de mål, der er sat i integrationskontrakten:

»Det følger vi naturligvis op på. Men det konkrete fremmøde i hver enkelt aktivitet syv år tilbage i tiden er jo ikke nødvendigvis det afgørende for, om målene i integrationskontrakten er nået,« siger Kenneth Flex, som samtidig efterlyser en mere klar vejledning fra ministeriet i forhold til, hvordan en række af reglerne præcist skal fortolkes.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) forsvarer 85 procents-kravet.

»Vi er nødt til at sikre os, at de pågældende møder op til deres undervisning eller praktik. Der er bare nogle, som vi er nødt til at holde til ilden hele tiden. Men mit håb er selvfølgelig, at der i årene fremover bliver færre og færre i den gruppe,« siger Birthe Rønn Hornbech, som dog samtidig åbner en dør på klem for de kommunale protester over bureaukratiet i håndhævelsen af 85 procents-kravet:

»Hvis nogen mener, at det kan klares på en nemmere måde, er jeg altid lydhør.«

Den lydhørhed vil KL-udvalgsformand Erik Nielsen meget gerne udnytte. Han mener slet ikke, at kravene til kommunernes administration af 85 procents-kravet er i tråd med regeringens bestræbelser på at afbureaukratisere og forenkle de regler, som kommunerne skal administrere efter:

»For at få permanent opholdstilladelse skal man i forvejen have bestået integrationseksamen, der kræver to et halvt års ordinært arbejde på fuld tid og en bestået prøve i dansk 2. De krav kan kun opfyldes, hvis den enkelte udlænding reelt har gjort en stor indsats. Og kommunerne er i forvejen forpligtet til at sanktionere ubegrundet fravær for udlændinge, der modtager ydelser. Derfor er 85 procents-kravet både unødvendigt, dyrt og tager tid fra hovedopgaven: At udlændinge kommer i arbejde og lærer dansk.«

Erik Nielsen fremhæver, at 85 procents-kravet blot er et eksempel på en række meget bureaukratiske og administrativt tunge regler i Udlændingeloven, der udgør et helt særligt og barokt kapitel, når det drejer sig om komplicerede lovregler. Der er dog også andre lovregler på integrationsområdet, som det er let at fare vild i:

»Selv om regeringen har sat et afbureaukratiseringsarbejde i gang, synes det alligevel at være sådan, at når en regel fjernes, bliver den erstattet af to nye. Så sent som i december har Folketinget for eksempel gjort reglerne om danskundervisning langt mere komplicerede, end de var før,« siger Erik Nielsen.

De nye regler gør det ifølge KL vanskeligt for kommunerne at finde ud af, hvilke målgrupper der har ret til undervisning. Om de har ret til et normalt tilbud eller til et nyt særligt tilbud om intro-dansk. Om de har ret til selv at vælge tilbud eller ikke. Om udbyderen kun har ret til at undervise i egen kommune eller godt må undervise i andre kommuner. Og om borgeren har ret til forlængelse i særlige tilfælde eller ikke.

»Og man skal huske, at hvis det er svært for kommunerne at overskue reglerne, er det jo endnu sværere for de udenlandske borgere at finde ud af, hvad de har krav på. De kan jo ikke dansk,« siger Erik Nielsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Udpluk af reglerne om permanent opholdstilladelse