13. december 2010

Gratis velfærdsydelser står for skud

Det voksende antal ældre og den dårlige offentlige økonomi betyder, at der vil være færre gratis velfærdsydelser i 2020. Det mener et stort flertal i Momentums 2020-panel, hvor 18 førende samfundsforskere kigger nærmere på fremtidens Danmark.

I de kommende ti år vil velfærdsstaten få en overhaling af de helt store. En række af de gratis ydelser, der i årtier har været grundpillen i den offentlige service, vil blive skåret væk, mens den omdiskuterede privatisering af sundhedsvæsenet og kommunale opgaver griber om sig.

Sådan lyder forudsigelsen fra Momentums 2020-panel, der består af 18 af Danmarks førende samfundsforskere.

Indtast alt-tekst her.

Ændringerne i velfærdsstatens indretning vil især ramme princippet om, at alle uanset indkomst og formue har ret til gratis behandling og serviceydelser på det offentliges regning. I løbet af de kommende ti år må danskerne ifølge 14 ud af de 18 samfundsforskere vænne sig til, at det offentlige leverer færre ydelser, eller at de langt oftere skal have penge op af lommen, når de gør brug af det offentliges service.

En af de mange forskere, der forudser færre gratisydelser, er professor Torben Beck Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»Der vil være et voldsomt pres for mere service i de kommende år, hvor en stor del af befolkningen går på pension. De ældre – mig selv inklusive – er krævende og vil have et godt liv. Og det koster det hvide ud af øjnene, hvorfor der næppe er nogen vej uden om færre gratisydelser,« siger han.

Professor Jon Kvist fra Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet stemmer i.

»Jeg tror ikke, der er tvivl om, at vi bevæger os i retning af en velfærdsmodel, hvor du oftere og oftere selv skal have pungen op af lommen,« siger Jon Kvist, der blandt andet peger på lægebehandling, biblioteker og hjemmehjælp som områder, hvor der kan komme en større grad af brugerbetaling:

»Det betyder ikke, at vi indfører amerikanske tilstande fra den ene dag til den anden, men der kommer til at ske en glidende bevægelse væk fra den universelle velfærdsmodel, som vi kender den i dag.«

Privatiseringer er kommet for at blive

Danskerne må ifølge mange af samfundsforskerne i Momentums 2020-panel også vænne sig til, at det private kommer til at tage hånd om en større andel af de opgaver, der i dag varetages af det offentlige.

Privatiseringen vil blandt andet slå mere igennem i sundhedsvæsenet, mener næsten halvdelen af forskerne, der altså ikke forventer, at den megen diskussion om betalingen af privathospitalerne i Danmark vil sætte en stopper for privatiseringerne på længere sigt.

Kommunernes opgaver vil ifølge 10 af de 18 eksperter også i stigende grad blive overtaget af private aktører. Ifølge Jon Kvist vil det især være de ”nemme” opgaver, der i fremtiden vil blive overdraget til private.

»Rengøring og praktisk hjælp kan sagtens lade sig gøre i privat regi, mens det kan være sværere at udvikle en ønsket og holdbar model, når det kommer til omsorg,« siger Jon Kvist.

Momentums 2020-panel er langt fra de første til at pege på behovet for ændringer i velfærdsstaten. Eksempelvis anbefalede regeringens velfærdskommission i efteråret 2005, at danskerne skulle betale et mindre beløb, hver gang de gik til læge, og at den første times hjemmehjælp i fremtiden skulle være for egen regning. Og KL har også med jævne mellemrum i de seneste år talt for, at eksempelvis gratis hjemmehjælp bør være forbeholdt de dårligst stillede ældre.

Velfærdskommissionens forsøg på at inspirere politikerne til en højere grad af brugerbetaling led en hurtig død. Meget er imidlertid sket siden 2005. Især er den økonomiske situation en helt anden end i de glade bobleår, hvor argumentet for færre gratisydelser klingede hult, hver gang finansministeren kunne fortælle, at statens indtægter endnu engang havde vist sig at blive langt større end ventet.

I dag er situationen den modsatte, og underskuddet på de offentlige finanser forventes at blive 80 milliarder kroner i 2010 og 79 milliarder i 2011 ifølge Finansministeriets budgetoversigt.

De økonomiske problemer kan på sigt medføre et holdningsskifte blandt politikere og borgere, mener professor Jon Kvist.

»Der er en gryende forståelse for, at velfærdssamfundets problemer ikke kan finansieres gennem lån, og at vi snarere må finde en model, der også er holdbar om 10 og 20 år,« siger han.

Situationen vil kun blive endnu mere skarpt optegnet i de kommende år, hvor behovet for serviceydelser stiger i takt med, at flere forlader arbejdsmarkedet.

Den voksende andel af ældre, som kræver pleje og omsorg, vil også betyde, at den offentlige sektor især på ældrepleje- og sundhedsområdet vil vokse sig større, mener eksperterne i Momentums 2020-panel. De mener dog ikke, at den offentlige sektors samlede betydning for den danske økonomi vil blive ændret synderligt. Til gengæld vil der blive ændret på finansieringen, så en større andel af de offentlige tilbud vil blive betalt af borgerne selv.

Tendensen vil blive forstærket af, at mange af de ældre er mere velstående end tidligere generationer og derfor også forventer en bedre service, mener professor Jon Kvist.

Han peger også på en anden problematik, der kan presse politikerne til at reagere. På grund af EU og arbejdskraftens frie bevægelighed er der en risiko for, at borgere fra andre EU-lande vil tage til Danmark og efterspørge de danske velfærdsgoder.

»Ved at indføre en større grad af brugerbetaling kan du mindske det økonomiske problem, mens du samtidig gør det mindre attraktivt for udlændinge at tage til Danmark,« siger Jon Kvist.

Brugerbetaling er langt fra noget nyt i det danske velfærdssystem. Allerede i dag findes der brugerbetaling på eksempelvis tandlægebehandling, medicin, psykologhjælp, fysioterapi og dagsinstitutioner. Og cirka 15 procent af sundhedsudgifterne finansieres af borgerne selv.

Alligevel anses brugerbetaling af mange politikere og vælgere som et fremmedelement. Det skyldes, at brugerbetaling særligt for de økonomisk dårligst stillede kan føre til, at de ikke får den behandling, som de har brug for. Det ses eksempelvis på tandplejeområdet, hvor det er blevet påvist, at de fattigste danskere langt sjældnere end deres rigere landsmænd lægger vejen fordi den lokale tandklinik.

Men på trods af de fordelingspolitiske udfordringer, der knytter sig til brugerbetaling, forventer kommunaldirektør i Næstved Kommune Jens Christian Birch, der også er formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, at de kommende år vil byde på en større grad af brugerbetaling. Ikke mindst fordi brugerbetaling i modsætning til gratisydelser motiverer borgerne til at overveje deres efterspørgsel efter velfærdsydelser.

»Brugerbetaling bliver helt klart et vigtigt styringsinstrument i fremtiden,« siger Jens Christian Birch, som understreger, at han alene udtaler sig som fagperson og altså ikke har nogen politisk holdning til, hvorvidt der skal være mere eller mindre brugerbetaling.

Ifølge Jens Christian Birch vil det især være den dårlige offentlige økonomi og manglen på arbejdskraft, der vil gøre brugerbetaling stadig mere aktuelt i de kommende år.

»Vi mangler penge, og vi mangler hænder, og de problemer kan øget brugerbetaling være med til at løse,« siger han.

I sidste ende er det selvfølgelig op til politikerne at bestemme, hvorvidt øget brugerbetaling føres ud i livet. For politikerne er der nok ingen tvivl om, at vælgernes holdninger spiller en afgørende rolle. Og uanset de nuværende økonomiske trængsler er situationen stadig den, at flertallet af danskerne ifølge meningsmålinger er imod øget brugerbetaling.

Venstres finansordfører Jacob Jensen mener dog ikke, at der er nogen vej uden om en højere grad af prioritering i de kommende år.

»Det kan betyde, at nogle skal klare sig uden nogle velfærdsydelser eller måske skal have flere penge op af lommen,« siger han.

Problemet er ifølge Jacob Jensen, at mange velfærdsydelser, som eksempelvis børne- og ældrechecken, i dag tages for givet.

»Der skal prioriteres. Det er vores opgave som politikere at sikre, at vælgerne forstår, at velfærdsmodellen ikke kan overleve, hvis vi lukker øjnene for, at vi har færre penge end tidligere,« siger han.

Hos de konservative er holdningen en anden:

»Vi kan ikke først bede danskerne om at betale mere end 50 procent af deres indkomst i skat for så derefter at bede dem om selv at betale for den offentlige service,« siger politisk ordfører Henriette Kjær.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen har heller ikke planer om at introducere øget brugerbetaling som det første, hvis der skulle komme et regeringsskifte.

»Det centrale er, at vi får afstemt borgernes forventninger. Her er det afgørende, at vi som politikere styrer os og ikke lover mere, end vi kan holde,« siger han.

Af Peter G. H. Madsen

YDERLIGERE MATERIALE

  • Flere kommunale opgaver vil blive varetaget af private i 2020

  • Sundhedsvæsenet vil i 2020 være nogenlunde lige så privatiseret som i dag

  • Den offentlige sektor vil i 2020 have nogenlunde samme størrelse som i dag

  • Ældrepleje vil have den største vækst i udgifter frem til 2020

  • Om Momentums 2020-panel

  • LINK

    Vækstforum giver ingen nye løsninger

  • LINK

    Vil 95 procent af de unge få en ungdomsuddannelse i 2020?

  • LINK

    Forskere tvivler på regioners fremtid