13. december 2010

Forskere tvivler på regioners fremtid

Halvdelen af forskerne i Momentums 2020-panel forventer, at regionerne vil være nedlagt i 2020. Flere politiske partier ser også gerne regionerne fjernet fra det politiske danmarkskort. Forskerne tror derimod, at det kommunale landkort vil ligne sig selv i 2020, måske med sammenlægninger af enkelte kommuner. Men kommunerne kan have mindre selvstyre end i dag.

Eksisterer de danske regioner i 2020? Det er et meget åbent spørgsmål, som deler de 18 forskere i Momentums 2020-panel. Ni forskere tror, at regionerne vil være nedlagt om ti år, mens otte forventer, at der stadig vil være fem regioner, og en enkelt tror, at der vil være to-fire regioner. Og spørgsmålet deler også Folketinget, hvor flere partier hellere ser regionerne nedlagt i dag end i morgen.

Indtast alt-tekst her.

Professor Ulrik Kjær, kommunal- og regionalforsker ved Syddansk Universitet, vil gerne sætte penge på, at regionerne er nedlagt som et politisk niveau i 2020.

»Jeg synes, at man allerede i konstruktionen af regionerne har givet et signal om, at de i bedste fald er på prøve. Ved ikke at give regionalpolitikerne mulighed for at prioritere mellem skat og service eller flytte penge mellem kasserne har man mere eller mindre sagt, at det ikke er et rigtig politisk organ,« siger Ulrik Kjær, som mener, at der i stedet kan blive tale om et rent administrativt niveau på regionalt niveau, som hører under staten.

Og hvis man skulle have gået og troet på, at regionerne i stedet ville få mere indflydelse fremover i form af flere opgaver end i dag, bør man ifølge Ulrik Kjær være kommet til fornuft i forbindelse med det seneste finanslovsforlig i efteråret. Her blev den såkaldte objektive sagsbehandling fjernet fra kommunerne og i stedet placeret i fem nye, regionale centre – under ATP.

»Når man er på prøve, som regionerne i en vis forstand er, handler det jo om at rage nogle flere opgaver til sig. Og her havde regionerne en stor chance for et comeback, da man fjernede den objektive sagsbehandling fra kommunerne. Men regionerne var overhovedet ikke på tale, og man etablerede i stedet fem regionale centre under ATP. Jeg siger ikke, at det burde være placeret hos regionerne, men dermed siger landspolitikerne også lidt, at de ikke regner med regionerne,« siger Ulrik Kjær.

Den historie hæfter Bent Greve, professor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet, sig også ved, når han skal forklare, hvorfor han tror, at regionerne vil være nedlagt i 2020. Bent Greve mener også, at nedlæggelsen af regionerne vil være en naturlig konsekvens af, at de reelt har meget lidt selvbestemmelse i dag.

»Det er staten, som i praksis bestemmer hospitalsplanerne, og hvorfor skal man så opretholde et politisk niveau, som alligevel minder mere om en selskabsbestyrelse. Det er svært at se de gode begrundelser for. Så kan man lige så godt lave deciderede selskabskonstruktioner på hospitalerne med en bestyrelse,« siger Bent Greve, som også peger på et andet argument for at sløjfe regionerne:

»Tendensen går i retning af færre politiske niveauer, og så er det naturligt at nedlægge regionerne. Ikke mindst fordi EU spiller en stadig større rolle, så det i dag reelt er EU, Folketinget og kommunerne, der bestemmer, hvor det tidligere var Folketinget, amterne og kommunerne.«

Rasmus Jarlov er kommunalordfører for de konservative, som er et af tre partier i Folketinget, som er klare i mælet omkring, at de ønsker at nedlægge regionerne. De to andre er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, mens de øvrige partier er mere nølende eller positive over for at bevare regionerne. Venstres indenrigsminister Bertel Haarder har tidligere udtalt, at regionerne i første omgang er fredet frem til 2013.

Rasmus Jarlov ønsker at sløjfe de nuværende regioner til fordel for tre selskabslignende konstruktioner i statsligt regi, som kan koordinere samarbejdet mellem sygehusene i de forskellige landsdele.

»Det er generelt en uskik med et politisk led, som ikke har mulighed for at udskrive skat og dermed bare kæmper for at skrabe flest mulige penge til sig, uden at de alligevel står til ansvar for brugen af pengene. Derudover er Danmark et relativt lille land, og regionerne har ikke særlig mange opgaver. Det er stort set kun sygehusene, de tager sig af. Og det kan ikke retfærdiggøre et så stort og dyrt administrativt system,« siger Rasmus Jarlov.

Han vil ikke høre tale om, at man i stedet skal gå den anden vej og lade regionerne selv udskrive skat. Det mener han heller ikke, at regionspolitikerne har gjort sig fortjent til:

»Nogle af debatterne om sygehusplaceringer har vist, at regionerne aldrig tager ansvar for deres egne beslutninger. Og hvis folketingspolitikerne alligevel skal stå til ansvar for beslutningerne, må vi også have den fulde beslutningskraft.«

Socialdemokrater har ændret kurs

Socialdemokraterne var i sin tid modstander af, at regionerne ikke fik lov til at udskrive skat, og partiet lovede, at det ville blive ændret, hvis Socialdemokraterne kom til magten. Men den holdning har partiet ikke længere, fortæller den socialdemokratiske kommunalordfører Rasmus Prehn.

»Siden da har vi tilsluttet os skattestoppet og står meget vagt om det. Og vi skal ikke udfordre vores mulighed for at holde skatten i ro ved at give regionerne lov til selv at udskrive skat. Det er vigtigt for borgerne, at der er ro om deres privatøkonomi,« siger Rasmus Prehn.

Han vil ikke udelukke, at regionerne bliver nedlagt, men tror ikke, at det er sket allerede i 2020. Og i første omgang vil Socialdemokraterne stadig beholde og styrke regionerne, selv om de ikke er så faste i kødet som tidligere på, at de vil rulle en række opgaver tilbage fra kommunerne til regionerne.

»Regionerne er blevet en miskonstruktion, og vi er nødt til at styrke dem, hvis vi skal beholde dem. Men det skal gøres meget velovervejet og grundigt. Det ville være tudetosset af os, hvis vi på første dag ved regeringsmagten sagde, at nu skal vi flytte en masse opgaver fra kommunerne til regionerne. Nu har kommunerne brugt en masse tid og penge på at overtage opgaverne fra amterne, og vi skal ikke spilde flere af borgernes penge på strukturændringer,« siger Rasmus Prehn.

Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner, tør ikke sige, om regionerne stadig eksisterer i 2020. Men han har svært ved at se et bedre alternativ.

»Hverken kommunerne eller Folketinget var jo særlig begejstrede for regionerne, da man lavede kommunalreformen. Men der var og er stadig ikke noget alternativ. Man kan jo ikke forestille sig borgmestrene i Odense og Svendborg sidde og blive enige om, hvordan de fynske sygehuse skal se ud. Og den regionale udvikling kan heller ikke ligge i kommunerne, og hvis den skulle ligge hos staten, ville det blive noget københavneri,« siger Carl Holst.

Kommunalt selvstyre under pres

Mens Momentums 2020-panel altså er delt i spørgsmålet om, hvorvidt der vil være regioner i 2020, forventer de ikke voldsomme ændringer af det kommunale danmarkskort. Halvdelen af forskerne forventer, at der fortsat vil være 98 kommuner som i dag, og kun to forventer en større bølge af sammenlægninger, så antallet af kommuner kommer ned under 80.

Derimod tror et lille flertal på 11 af de 18 forskere, at kommunerne vil have mindre selvstyre end i dag. Det gælder blandt andre Bent Greve, professor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet. Dels tror han, at det kan gå med andre kommunale opgaver som med objektiv sagsbehandling, hvor folketingspolitikerne beslutter, at myndighedsopgaven er så standardiseret, at der ikke er nogen grund til, at den er spredt ud på 98 kommuner. Og dels forventer han, at det kommunale selvstyre vil blive udhulet af folketingspolitikernes stigende tendens til at love vælgerne guld og flotte ydelser på områder, som kommunalpolitikerne ellers har ansvaret for.

»Hvis landspolitikerne lover noget, er de også nødt til at sikre, at det gennemføres. Og hvis noget skal gennemføres over hele landet, bliver der færre frihedsgrader til kommunerne,« siger Bent Greve.

Kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet tror dog ikke, at kommunerne vil have mindre selvstyre i 2020, hverken i form af, at de mister ansvarsområder, eller at landspolitikerne vil blande sig mere.

»Et af de store modeord i disse år er innovation. Og det ville godt nok være underligt at tale innovation, mens man samtidig fratager kommunerne selvstyre. Det er jo lokalt, at man ofte udvikler nye løsninger,« siger Ulrik Kjær, som også tror, at folketingspolitikerne i de kommende år vil blive mere tilbageholdende med at blande sig i kommunale ansvarsområder:

»I disse år er borgernes forventninger jo højere, end hvad økonomien rækker til. Og så længe folketingspolitikerne ikke har en stor pose penge, tror jeg, de er kloge nok til at lade kommunalpolitikerne tage nogle af de svære diskussioner. Det er jo kommunalpolitikere, der dag efter dag tager det store slæb med at forsvare for eksempel skolelukninger.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Der vil ikke ske yderligere kommunesammenlægninger inden 2020

  • Kommunerne vil have mindre selvstyre i 2020

  • Om Momentums 2020-panel

  • LINK

    Gratis velfærdsydelser står for skud

  • LINK

    Vækstforum giver ingen nye løsninger

  • LINK

    Vil 95 procent af de unge få en ungdomsuddannelse i 2020?