13. december 2010

Drenge tabes allerede i børnehaven

Langt færre drenge end piger begynder i skolen til tiden. Men alligevel er to tredjedele af omgængerne i børnehaveklassen drenge, viser nye tal. Og dermed lægges kimen til, at 15 procentpoint færre drenge end piger får en uddannelse i Danmark. Der er for meget fri leg i børnehaven, mener skolestartsforsker, som vil have de vilde drenge gjort mere interesserede i at tegne og skrive allerede i børnehaven. Og så skal skolen blive bedre til at bruge drengenes lyst til fysisk udfoldelse aktivt i undervisningen.

Hele 67 procent af omgængerne i børnehaveklassen er drenge. Det viser nye tal fra UNI-C, som er særligt opsigtsvækkende, fordi langt flere drenge end piger i forvejen får udskudt skolestarten. Dermed tyder meget på, at den store skævhed mellem drenge og piger i uddannelsessystemet grundlægges allerede i de første år af børnenes liv. Som Momentum skrev i november-nummeret, er Danmark et af de vestlige lande, hvor der ifølge OECD er størst forskel på andelen af drenge og piger, som får mindst en ungdomsuddannelse.

Indtast alt-tekst her.

Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole med speciale i skolestart, mener, at miljøet og pædagogikken i daginstitutionerne har en stor del af skylden for, at mange drenge bliver mindre motiverede for at gå i skole og tage en uddannelse senere hen.

»Børnehaven kan sagtens gøre mere for at ruste drengene bedre til skolen. På en normal formiddag i en børnehave vil du tit finde et bord med piger, der – ofte sammen med en pædagog – er meget optagede af at tegne eller trække perler. På samme tidspunkt vil du tit finde drengene ude på legepladsen i gang med vilde lege. Der er absolut ikke noget galt med vilde lege, men problemet er, at drengene ikke lærer at beherske finmotorikken og arbejde målrettet med små sysler som at tegne og skrive,« siger Stig Broström.

Han synes, det er fint, at flere drenge end piger udskyder skolestarten, men det batter ikke, hvis der ikke arbejdes målrettet med drengenes vanskeligheder i det ekstra børnehaveår. Stig Broström anerkender, at drengene genetisk formentlig er langsommere i deres udvikling end pigerne, men det er ikke hele forklaringen på, at drengene halter efter ved skolestart:

»Det ligger altså ikke i generne, at fem-syv årige drenge skal være så dårlige til at tegne og skrive, som mange er i dag. Når de begynder i skolen, lærer pigerne hurtigt at skrive fine bogstaver. Drengene kan også tit bogstaverne, men de skriver nogle frygtelige kragetæer. Det betyder, at det lynhurtigt bliver konstateret i skolen, at drengene er dårligere end pigerne. Og konsekvensen er, at drengene får et nederlag og mister motivation for at lære.«

For meget fri leg

Stig Broström mener, at børnehaverne i mange år har været præget af en pædagogisk teori, der lægger meget vægt på fri leg, og at børnene selv skal lære at tage initiativer, uden at for meget bliver tilrettelagt for dem.

I de seneste år er udviklingen dog gået i retning af mere målrettet og styret pædagogik, ikke mindst på grund af de lovpligtige pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne, der trådte i kraft i 2004. Men ifølge Stig Broström fylder den fri leg stadig for meget – ikke mindst til skade for drengenes udvikling.

»Man kan sagtens arbejde med pædagogik, som gør, at drengene på en spændende og engagerende måde erobrer nogle af de her færdigheder med at skrive og tegne. Jeg taler slet ikke for, at det skal være kedeligt, og man bare skal sidde stille ved et bord i børnehaven. Det handler om, at pædagogerne skal bruge deres fantasi. Hvis man leger en sørøverleg, er det jo for eksempel naturligt, at man også tegner et sørøverkort.«

Jens Molzen, børnehaveklasseleder på Sophienborgskolen i Hillerød, har i de seneste år oplevet, hvordan gabet mellem børnehave og skole er blevet større – ikke mindst for drengene.

»Det, man lavede i 1. klasse for ti år siden, laver man i børnehaveklassen i dag. Derfor bliver det også virkelig en kold tyrker at starte i skolen for de drenge, der altid har været ude at lege i børnehaven. De vilde drenge bør faktisk ”tvinges” ned på et tæppe nogle gange og lege nogle stille og rolige lege i børnehaven. Det behøver ikke være med Barbie-dukker, og det må også gerne være med biler og soldater, eller de kan tegne krigstegninger,« siger Jens Molzen.

Han holder også foredrag om, hvordan man skaber en god klassekultur og ”Lær alle børn at læse på toenhalv måned – nu også for drenge” og har i flere år arbejdet med et særligt system i sine børnehaveklasser, som netop tager udgangspunkt i drengenes særlige behov:

»Min pædagogik er rettet mod drengene, og det kan pigerne sagtens indordne sig under. Men pædagogik rettet mod pigerne kan slet ikke rumme drengene. Derfor lægger jeg nogle rammer, hvor drengene har mulighed for at få succes.«

Én ting ad gangen

I praksis betyder Jens Molzens metode blandt andet, at han »tager 170 procents styring og bestemmer alt i klassen i den første måned, hvor eleverne groft sagt ikke får lov at rykke med ørerne uden tilladelse.« Drenge har nemlig ifølge Jens Molzens erfaring mere end piger brug for, at der er nogle faste og klare rammer, så det bliver nemt at gøre det rigtige. Derudover arbejder han kun med én ting ad gangen i klassen:

»I de første uger beskæftiger vi os kun med praktiske ting, hvor de blandt andet lærer, hvordan man flytter sin skammel og hænger tøj i garderoben. Senere har vi tre uger, hvor vi kun arbejder med at huske lyde, og så har vi tre uger med rim og rollespil for at lære bogstaverne og så videre. Vi drenge er bedst til at gøre én ting færdig ad gangen. På den måde får alle også en succesoplevelse, når de kan den ting. Hvis man prøver en masse ting, bliver man måske ikke god til noget af det, og så gider man det heller ikke og får en dårlig start på skolelivet,« siger Jens Molzen.

Samtidig arbejder han meget bevidst med at sætte noget ind i undervisningen, som fænger drengene. Det kan eksempelvis være rollespil, hvor de får lov at bruge deres fysik til eksempelvis at fægte, eller små spil, hvor børnene for eksempel skal hjælpe hinanden med at finde stavelser i ord for at vinde guld fra en drage.

Lektor og skolestartsforsker Stig Broström mener, at skolerne i de seneste år er blevet mere opmærksomme på, at eleverne – og ikke mindst drengene – har brug for at udfolde sig fysisk som en integreret del af undervisningen. Men der mangler stadig meget.

»Pædagogikken i indskolingen bør være meget andet end at sidde stille ved et bord. Men mange børnehaveklasser og skoler er stadig for 50’er-agtige og gammeldags i deres pædagogik. Der bør være rig mulighed for kropslig udfoldelse i undervisningen, og det går specielt ud over drengene, hvis det ikke er tilfældet. Vi må konstatere, at drenge er mere fysiske i den alder,« siger Stig Broström.

Sofie Gry Laursen, næstformand i organisationen Yngresagen, som arbejder for at skabe gode vilkår for ungdommen, har også blandet sig i debatten om, hvordan man sikrer flere drenge en uddannelse. Hun lægger som Stig Broström vægt på, at man bør nytænke pædagogikken, så den i højere grad imødekommer drengenes behov for fysisk udfoldelse:

»Min søn går i børnehaven og skal starte i skole næste år. Han er lige begyndt i skribleskrable-gruppe for de største børn, og hans første kommentar til mig var, at det er hårdt at skulle sidde stille så længe. Drengene er slet ikke gearede til at sidde stille længe uden at kunne bruge deres krop. Og hvis man allerede tidligt i folkeskolen har haft en række nederlag, fordi man har svært ved at sidde stille, så vælger drengene hurtigt mere uddannelse fra,« siger Sofie Gry Laursen.

Pia Jessen, børnehaveklasseleder på Horne Skole ved Varde og formand for Børnehaveklasseforeningen, er enig i, at der skal arbejdes endnu mere med at bruge kroppen i undervisningen i de første skoleår.

»Det gør helt klart, at de børn, som tidligere fandt skolen kedelig og ikke befandt sig godt, får en anden og mere positiv tilgang til skolen. Men det kan ikke ændre ved, at det er meget svært at arbejde med børn, som ikke har de sociale spilleregler på plads,« siger Pia Jessen, som oplever, at der på det punkt er sket en stor ændring i de seneste ti år:

»Vi oplever flere og flere urolige børn, og det gælder både drenge og piger. Drengene fylder pr. definition bare mere, fordi de er betydeligt mere fysiske i det. Der er en stigende ”normløshed”, og man betragtes ikke automatisk som en autoritet, fordi man er lærer eller børnehaveklasseleder. Mange danske forældre tager for let på dannelse og opdragelse, og det er altså en meget stor opgave for skolen, hvis almindelige færdigheder som at lytte og respektere andre og deres meninger ikke er på plads.«

Pia Jessen mener, at forældrene skal turde være forældre og stille krav til sine børn. Og så skal man sørge for, at de ikke hele tiden har så travlt. Mange børn i børnehaveklassen har to-tre fritidsaktiviteter om ugen, efter at de har været i skole og SFO. Og med det program er der ikke noget at sige til, at det indimellem kan knibe med koncentrationen i skolen:

»Børn har godt af at slappe af sidst på eftermiddagen foran fjernsynet eller få læst højt af en bog. Der siges meget dårligt om fjernsynet, men nogle gange har man jo bare brug for at slappe af og lade batterierne op. Der er lidt om, at det er rigtig sundt at kede sig nogle gange. Mange børn har alt for travlt i hverdagen.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE