24. august 2010

Pensionisterne sidder på flæsket

En dansk pensionist har i gennemsnit en formue på over én million kroner, mens 25-64-årige kun har 380.000 kroner stående i banken eller huset. Det viser ny Momentum-særkørsel. Velhavende pensionister bør selv betale for flere ydelser, mener eksperter og politikere.

Glem alt om pensionister, der må spinke og spare for at få sky på leverpostejen eller råd til at købe barnebarnet en ordentlig studentergave. De findes selvfølgelig, men generelt har de danske pensionister deres på det tørre – og lidt til. Nye tal dokumenterer, at ældre over 64 år i gennemsnit har en formue på over én million kroner. Dermed er de helt suverænt den mest velhavende generation – til sammenligning har de 25-64-årige en formue på 380.000 kroner i gennemsnit. Det viser en ny særkørsel, som Momentum har fået gennemført på Finansministeriets såkaldte lovmodel.

Indtast alt-tekst her.

Når man dykker længere ned i tallene, fastholdes indtrykket af, at pensionisterne sidder langt bedre i det end de yngre generationer. Næsten 300.000 pensionister – svarende til hver tredje – er gode for mere end én million kroner mod hver syvende af de 25-64-årige. Og det er vel at mærke ikke kun den rigeste del af pensionisterne, som er blevet betydeligt rigere i de seneste år og har en større formue end de rigeste i andre generationer. Mellemgruppen og den fattigste del af pensionisterne har også fået flere penge mellem hænderne og har større formue end de tilsvarende grupper i yngre generationer.

Når man fylder 65 år, får man i dag adgang til en række ydelser eller fordele, som er mere fordelagtige end for andre, eller som yngre borgere slet ikke har ret til. Det gælder blandt andet folkepension, boligydelse, rabat på offentlig transport (mimrekort), tilskud til eller gratis rengøring, nedsat licens og ejendomsværdiskat.

Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at den nye Momentum-analyse sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved en række af de ældres goder.

»Hvorfor skal pensionister behandles anderledes økonomisk, bare fordi de har en vis alder? Hvorfor skal der eksempelvis være en særlig boligydelse til pensionister eller mimrekort, som giver rabat på offentlig transport til pensionister? De ældre har lige så forskellige indkomster og formuer som alle andre, og de her tal tyder i hvert fald ikke på, at der er sociale grunde til, at man får særlige ydelser, bare fordi man fylder 65 år,« siger Jørgen Søndergaard.

Skal Niels Helveg have tilskud?

Tallene i undersøgelsen viser nettoformuen i 2008. Det er den samlede værdi af penge i banken, aktier, obligationer, andre værdipapirer og bolig, fratrukket den samlede gæld. Pensionsopsparinger er ikke inkluderet. Og det kommer ikke bag på Jørgen Søndergaard, at de ældre er de mest velhavende:

»Mange stifter gæld som unge, og over livet stiger indtægterne typisk, mens en række af udgifterne typisk forsvinder eller i hvert fald ikke bliver højere. Samtidig betød de store stigninger i boligværdierne frem til 2008, at nye boligkøbere fik større gæld, mens de ældres friværdier steg.«

Flere politiske partier mener også, at der er akut behov for en kritisk gennemgang af de såkaldte aldersbetingede ydelser. Det gælder blandt andet Det Radikale Venstre, som fremhæver et opgør med de aldersbetingede ydelser som et vigtigt element i dets bud på en økonomisk genopretningsplan ”Sådan fyldes hullet i statskassen i 2015”.

Partiets skatteordfører Niels Helveg Petersen er med sine 71 år selv begunstiget af pensionisternes mange fordele, men alligevel er han en arg modstander af at klatte offentlige penge væk til en kraftigt voksende gruppe af velhavende pensionister:

»Vi radikale er meget optaget af den her problematik. Vi mener ikke, det er en social begivenhed at fylde 65 år. Min kone og jeg har fået rengøringshjælp i mange år, men da jeg var fyldt 65, fik vi pludselig tilskud til det. Det er jo helt barokt.«

Konservative vil målrette til de svageste

Niels Helveg Petersen peger i første omgang på tre konkrete ydelser, som bør ændres. De radikale vil indføre brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp til velhavende ældre og ændre reglerne for ejendomsværdiskat og boligydelse, så de ikke favoriserer ældre, der kan klare sig selv.

»Der er allerede nu nogle milliarder at spare ved at se kritisk på disse ordninger, som der ikke er nogen som helst god begrundelse for. Og der vil blive flere penge i det, efterhånden som der kommer flere og flere ældre med en god økonomi,« siger Niels Helveg Petersen.

Også hos det konservative regeringsparti er der opbakning til et opgør med de aldersbetingede ydelser. I et nyt debatoplæg ”Fremtiden er konservativ” slår partiet fast, at ydelser, der i dag gives til alle ældre, fremover bør målrettes til de svageste.

»Det virker paradoksalt, når folk pludselig kan få nogle økonomiske fordele, blot fordi de fylder 65 år, uden at deres forhold ellers har ændret sig,« siger de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær.

Hun mener, at alle de aldersbetingede ydelser kan komme i spil, og der vil ske ændringer. Men det kræver en vis ”modningstid”, og det er helt afgørende, at der har været en grundig offentlig debat, før der røres ved noget:

»Vi skal ikke gøre folk bange. Og der skal være åbenhed om det, før vi piller ved noget. Det kræver nærmest en kontrakt med befolkningen, hvor de får at vide, hvad de får i stedet – eksempelvis bedre sygehusbehandling. Det her er så følsom en debat, og det er ikke noget, vi må ændre over en nat.«

Henriette Kjær mener, det er vigtigt for at opretholde støtten til det solidariske velfærdssystem, at de bedre stillede også har gavn af det. Og hvis der bliver taget noget fra dem, skal de derfor tydeligt kunne se, hvad de ellers får for pengene.

Før sommerferien forslog den tidligere konservative partiformand og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen ligefrem, at velhavende pensionister ikke skulle have folkepension. Det har han dog ikke opbakning til i partiets folketingsgruppe, fordi det ifølge Henriette Kjær vil være at gamble med det danske pensionssystem. De, der selv sparer op til pensionen, skal ikke straffes ved, at de så fratages folkepensionen.

Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger også på, at den balance er vigtig at finde, hvis politikerne tager et tiltrængt kritisk blik på de aldersbetingede ydelser til pensionisterne.

»Man skal være påpasselig med at gøre ydelser afhængig af indkomst og formue. Det bliver reelt en ekstra marginalskat, og man piller derfor ved incitamentet til at tjene penge og spare op. Det er problematisk, når vi har opbygget et pensions-system, hvor det er en kernepille, at folk selv sparer op. Så skal man jo helst ikke bagefter finde ud af, at det var dumt selv at spare op til pensionen,« siger Jørgen Søndergaard.

Socialdemokrater har skiftet mening

Spørgsmålet om de aldersbetingede ydelser har ulmet politisk i mange år – ikke mindst ved udsigten til, at der bliver flere og flere ældre i de kommende år, og at samfundet dermed vil komme til at udbetale et stærkt stigende antal milliarder til raske og rørige ældre.

Blandt andre kommunernes forening KL har i mange år argumenteret for, at velhavende ældre selv bør betale for praktisk hjælp. Og i 1999 indgik KL og den daværende SR-regering som et led i de årlige økonomiforhandlinger en aftale om, at regeringen skulle søge politisk flertal til en indkomst- og formueafhængig brugerbetaling for praktisk hjælp til ældre. Men regeringen fik kun opbakning fra SF, og et umage flertal af Enhedslisten og de borgerlige partier gjorde, at aftalen aldrig blev ført ud i livet.

Socialdemokraterne – som altså tilbage i 1999 var parate til at indføre brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp – er til gengæld blevet betydeligt mere skeptiske. I dag vil socialordfører Mette Frederiksen – som først kom i Folketinget i 2001 – ikke høre tale om brugerbetaling for hjemmehjælp.

»Vi skal have en ordentlig ældrepleje, og den skal være universel. Det vil sige, at der skal være en række ting, som man har ret til, uanset hvordan man har klaret sig i livet. Hvis du er millionær, har du jo også fri og lige adgang til for eksempel sundhedsydelser og biblioteker. Vi ønsker ikke at sætte den universelle model over styr, hvor vi så at sige alle sammen hæfter for hinanden. Hvis vi overlod de bedst stillede til selv at tegne forsikringer, ville vi risikere at miste opbakning til velfærdssamfundet,« siger Mette Frederiksen.

Mens hun kategorisk afviser at pille ved kerneydelser som folkepension og hjemmehjælp, vil hun dog gerne diskutere, om alle over 65 år bør have tilskud til hjemmeservice eller tilskud til offentlig transport.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Mette Rosenbeck

YDERLIGERE MATERIALE

  • Andel med formue over én million kroner

  • De rigeste og de fattigstes formue, fordelt på aldersgrupper

  • Oversigt over ydelser og fordele, når man fylder 65 år

  • Om undersøgelsen - formueundersøgelse