24. august 2010

Nye ældre kræver bedre boliger

Mens der bliver flere og flere ældre, og mange står på venteliste til en plejebolig, oplever mange kommuner samtidig, at andre plejeboliger står tomme. Seks ud af ti kommuner har i 2010 haft ledige boliger, viser Momentum-undersøgelse blandt ældrecheferne. Forklaringen er, at de ældre og deres pårørende stiller større krav til boligerne end tidligere, mener ældrecheferne.

På den ene side er der i dag over 100.000 flere pensionister end for ni år siden, og i de fleste kommuner er der ventelister til en række populære plejeboliger. Men på den anden side viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale ældrechefer, at seks ud af ti kommuner i 2010 har haft ledige plejeboliger.

Indtast alt-tekst her.

Forklaringen er ifølge ældrecheferne, at de ”nye” ældre og deres pårørende stiller større krav til plejeboligerne, end de gjorde for ti år siden. 83 procent af ældrecheferne oplever, at de ældre stiller større krav til plejeboligerne, og hele 95 procent oplever, at de pårørende har højere forventninger til plejeboligerne.

Den forklaring understøttes af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at 71 procent af de ældre borgere, der er blevet visiteret til et plejehjem eller en plejebolig, selv ønsker at vælge bolig. Det til trods for at de har krav på en plejebolig inden for højst to måneder, hvis de i stedet lader sig skrive op på den generelle venteliste.

De kommunale ældrechefer oplever, at de ældre og deres pårørende primært efterspørger større plejeboliger, som ligger tæt på byen eller de ældres hidtidige lokalområde.

I Haderslev Kommune er der hele tiden pleje- og ældreboliger, som står tomme, fortæller Anette Toftegaard, afdelingschef for pleje og træning i kommunen.

»Det er især i udkantsområderne, at boligerne står ledige. Vi mærker tydeligt, at de ældre vil ind til byen. De vil bo lige ved siden af lægen og apoteket og helst i en ældrebolig eller et lille rækkehus med et lille stykke have, og så skal der gerne ligge et aktivitetscenter og café på den anden side af gaden,« siger Anette Toftegaard.

Et billede, der går igen i Slagelse Kommune, hvor man oplever, at førhen populære ældreboliger nu pludselig står tomme:

»Som et eksempel blandt flere har vi i en af vore landsbyer et aktivitetscenter, nogle ældreboliger, herunder nogle fine rækkehuse, som tidligere var meget populære. Det er de ikke i samme grad mere. Det er for langt væk fra alt det liv, der i øvrigt foregår, i forhold til indkøb og kulturelle ting og andet,« forklarer Susanne Fagerberg, afdelingsleder i Center for Ældre i Slagelse Kommune.

ÆldreSagen gennemførte i 2007 en undersøgelse af de fremtidige ældres ønsker til deres boliger. Den viste også, at de ældre vægter beliggenheden højt både i forhold til at være tæt på byen, familie og lokalområde. Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i ÆldreSagen, mener dog ikke, man på den baggrund kan sige, at de ældre i dag er blevet mere forkælede.

»Vores undersøgelse viste, at de ældre har nogle tungtvejende grunde til at ønske nogle særlige boliger. For eksempel er der mange, som enten selv eller sammen med deres pårørende ønsker sig en demensbolig. Og det er hamrende vigtigt med de her demensindrettede boliger, fordi mange vil få langt bedre livskvalitet i en sådan bolig,« siger Margrethe Kähler.

Hun mener, at en anden væsentlig forklaring på de mange tomme plejeboliger i kommunerne er, at mange er boligerne er for små og utidssvarende.

Ifølge Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune, må kommunerne tage de ældres krav til efterretning og tænke nyt, når der bygges boliger til ældre. Eksempelvis kan man indføre nye typer af boliger, som kombinerer bofællesskaber med de bedste elementer fra de tidligere aldersdomshjem.

»Det kunne være en god idé til ældre, hvis primære problem er, at de er ensomme. Her vil man kunne bo i eget hjem, men stadig have fællesskabet og hjælpen lige uden for døren,« siger Anny Winther.

Private skal på banen

Den idé tager man godt imod i ÆldreSagen, hvor ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler også mener, at det er nødvendigt at gentænke ældreboligområdet.

»Jeg vil ønske, at ældreboligerne i fremtiden bliver mere farverige og spændende og med mange flere forskellige slags bebyggelser. Og de bør være så gennemtænkt fra starten, at boligerne kan holde hele livet. De skal signalere, at her kan man leve et godt liv, selv om man er svækket,« siger Margrethe Kähler.

Hvis det skal lykkes at skabe et mere mangfoldigt ældreboligmarked med større og dyrere boliger, bør man ifølge KL tænke i, hvordan man kan få de private aktører mere på banen.

En af landets største private aktører, når det gælder plejehjem og ældre- og plejeboliger, er OK-fonden. Og her har man masser af ideer til fremtiden, fortæller administrerende direktør Paul Erik Weidemann.

»Jeg tror, man skal arbejde hen mod flere muligheder end blot plejehjem og privatboliger. Det kunne være flere seniorboligbyggerier, som vi har bygget flere af, eller for eksempel det gamle alderdomshjem på en form for hotelbasis i stedet for, at alt er styret af lejeloven og lejekontrakter og så videre,« siger Paul Erik Weidemann og uddyber:

»Gennem disse løsningsmodeller kan der skabes mere fleksible plejetilbud, med en blanding af offentlig og privat finansiering og betaling af ydelserne.«

Det er dog, som det ser ud i dag, ikke så enkelt for private virksomheder at komme ind på ældre- og plejeboligområdet, fortæller Paul Erik Weidemann:

»Hvis vi privat skal bygge og finansiere boliger, får vi en husleje, som er markant højere i forhold til et offentligt støttet byggeri. Ud over det kan beboerne ikke få boligydelse i samme grad, som hvis det var et alment boligbyggeri, og det gør selvfølgelig, at man diskvalificerer sig selv et eller andet sted. Så lejeniveauet og tilskudsmulighederne er med til at gøre det svært.«

Flere kommuner har også oplevet, at private virksomheder har trukket følehornene til sig selv, fordi reglerne på ældreboligområdet er for ufleksible og bureaukratiske. KL ønsker derfor, at lovgivningen bliver ændret, så det bliver mere attraktivt for de private virksomheder at bygge plejeboliger.

Længst muligt i eget hjem?

Mange ældre ønsker i dag at blive boende længst muligt i deres eget hjem, og det har man også ret til, uanset hvor meget hjælp man har brug for i hverdagen. En løsning, der dog kan være en særdeles bekostelig affære for kommunerne, fordi det ofte kræver mange besøg fra plejepersonale og omkostninger til ekstraudstyr som eksempelvis en lift.

»Langt hen ad vejen er der mulighed for at få hjælp i eget hjem med de muligheder, vi har for at give hjælpemidler og indrette boligen, så plejerne kan komme til. Men det har jo selvfølgelig en økonomisk balance. På et tidspunkt ville det jo være økonomisk mere rentabelt at flytte borgeren til et centermiljø, hvor der er den relevante plejekapacitet,« siger Susanne Fagerberg, afdelingsleder i Center for Ældre i Slagelse Kommune.

I dag modtager 4.700 ældre mere end 20 timers hjælp om ugen i eget hjem, og ifølge KL-udvalgsformand Anny Winther vil det i mange tilfælde være mere fornuftigt, at de flyttede til en plejebolig, hvor der er sundhedsfagligt personale hele døgnet. Dermed kan de altid få hurtig hjælp, hvis de får brug for det. Og dertil kommer det økonomiske aspekt for samfundet.

»Det kan blive uforholdsmæssigt dyrt for kommunen, når ældre vælger at blive boende i deres eget hjem, selv om de er meget svækkede. Det kræver ofte ombygning af hjemmet og en række hjælpemidler. Vi skal naturligvis have stor respekt for den enkelte ældres ønsker. Men vi mener, lovgivningen bør ændres, så kommunerne i nogle tilfælde kan afgøre, at omfattende hjælp kun kan leveres i en plejebolig,« siger Anny Winther.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Andel af kommuner der oplever større krav til plejeboliger fra de ældre og pårørende

  • Områder hvor kommunerne oplever større krav til plejeboligerne

  • Om undersøgelsen - plejeboliger