24. august 2010

Kommunerne ruster sig til ældreboom

Om 20 år er der næsten dobbelt så mange borgere over 80 år som i dag. Det giver enorme praktiske og økonomiske udfordringer for den kommunale ældrepleje. Derfor lancerer KL nu et ældrepolitisk udspil, hvor nøgleordene er, at de ældre skal gøres mere selvhjulpne via genoptræning og øget brug af teknologi. Samtidig skal vi prioritere hårdere i forhold til, hvad samfundet skal hjælpe med.

Antallet af ældre eksploderer i de kommende år. Om 20 år vil antallet af borgere over 80 år være næsten fordoblet. Det vil ifølge beregninger fra kommunernes forening KL betyde, at de samlede kommunale udgifter på ældreområdet vil være hele 65 milliarder kroner om 20 år, hvilket er næsten en fordobling af ældreudgifterne i 2009.

Indtast alt-tekst her.

Derfor fremlægger KL nu et ældrepolitisk udspil. Tankegangen er, at det er tvingende nødvendigt at handle allerede nu, hvis man i fremtiden skal kunne tilbyde en ordentlig ældrepleje til dem, der har mest behov, uden at bunden går ud af de offentlige kasser. Ifølge formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Rebild-borgmester Anny Winther, kræver det, at vi tør se fordomsfrit på ældreområdet og prioritere indsatsen langt mere end i dag.

»Der vil altid være borgere, der har brug for hjælp, og det skal de selvfølgelig fortsat have. Men fremtidens ældre vil både økonomisk og fysisk have flere ressourcer end tidligere generationer. KL ønsker derfor, at vi i fremtiden tager udgangspunkt i de ældres ressourcer og tager en grundig debat om, hvad der er borgerens eget ansvar, og hvornår det offentlige skal træde til,« siger Anny Winther.

Hun mener slet ikke, at vi kan komme uden om den diskussion. Ikke mindst fordi udfordringen forstærkes af, at flere end hver tredje af de ansatte inden for ældreområdet går på pension i løbet af de næste ti år.

»Med de økonomiske og rekrutteringsmæssige udfordringer, som den offentlige sektor står over for i de kommende år, er det ganske enkelt ikke en mulighed bare at fortsætte som hidtil. Så vil det blot betyde meget dårligere service til alle. En sådan generel serviceforringelse vil ramme de svage ældre særlig hårdt.«

De ældre skal trænes

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut, er helt enig i, at det er nødvendigt at gentænke ældreplejen i Danmark.

»Vi går fra en periode, hvor vi sådan i store tal har været én på arbejdsmarkedet til at passe på én uden for, til at der vil være to uden for for hver enkelt på arbejdsmarkedet. Vi bliver derfor nødt til at få tingene til at hænge sammen på en anden måde end i dag,« siger Jakob Kjellberg.

I udspillet peger KL blandt andet på, at det bør overvejes, om de rigeste ældre fremover selv bør betale for rengøring. Samtidig skal der i alle henseender være mere fokus på, hvad den ældre selv kan klare, så de vil kunne klare sig uden eller med mindre hjælp end ellers. De kommunale udgifter skal så vidt muligt omlægges fra passiv og kompenserende pleje til træning og rehabilitering for at støtte de kommende ældre i at styrke og bevare et godt helbred.

Nogle kommuner arbejder allerede målrettet ad det spor. Det gælder eksempelvis Odense Kommune, som blandt andet  kører et projekt, hvor kommunen i stedet for med det samme at tilbyde hjemmepleje og hjemmehjælp til ældre har tilbudt at hjælpe med at træne de nødvendige funktioner op igen. Og Claus Pedersen, ældrechef i Odense Kommune, er ikke i tvivl om, at mere genoptræning vil stå centralt i den fremtidige ældrepleje.

»Der er jo noget at hente for alle parter, både den enkelte ældre og den kommunale økonomi,« siger Claus Pedersen.

Odense Kommune har også et forsøgsprojekt, hvor man i stedet for at tage udgangspunkt i de ældres rettigheder har sat sig sammen med den ældre og snakket om, hvad vedkommende konkret har brug for.

»For eksempel har nogle ret til at få hjælp med opvasken, men når du kommer ind i en ordentlig og konkret samtale med vedkommende, siger de, at de hellere vil have hjælp til at komme ud og gå en tur, og så skal de nok selv klare opvasken. Bundlinjen viser også, at sådan en snak giver bedre hjælp til de ældre mennesker, uden at det bliver dyrere,« siger Claus Pedersen.

Et konkret eksempel fra Fredericia viser også, at der er penge at spare ved at satse mere på træning af de ældre. 31 dages intensiv træning hos en borger med behov for ni timers hjemmehjælp om ugen førte til, at borgeren blev selvhjulpen. Borgeren er glad for at kunne klare sig uden hjælp, og kommunen havde tjent udgifterne til træningen ind på to måneder, og den årlige besparelse er på 145.500 kroner om året for blot én borger.

Mere teknologi i ældreplejen

KL taler også for en større satsning på teknologiske hjælpemidler i ældreplejen. Her er der især fra Japan de seneste år kommet et væld af nye produkter på markedet lige fra robotstøvsugere, toiletter med automatisk vask og tørring, automatiske badekabiner til robotarme, der kan hjælpe med at spise.

En af de kommuner, der er i gang med at indføre den nye teknologi, er Horsens Kommune. Her er man i øjeblikket ved at købe en vaskekabine til et af plejehjemmene. Et tiltag, som kommunen forventer sig meget af, forklarer Tage Carlsen, driftschef for Sundhed og Omsorg i Horsens Kommune.

»Mange af de ældre på vores plejehjem er så dårlige, at det er nødvendigt med to personer til at hjælpe den ældre i bad, og kan vi med badekabinen frigøre nummer to, er der mange ressourcer at hente,« siger Tage Carlsen.

Han er dog langt fra blind for de betænkeligheder, som de ældre og deres pårørende har over for den nye teknologi.

»Vi er ikke i tvivl om, at det virker, men modsat japanere er vi ikke så vant til at tænke automatisering, og vi har da også nogle betænkeligheder selv,« siger Tage Carlsen, som alligevel er sikker på, at øget brug af teknologi er den rigtige vej at gå:

»Trods skræmmebilleder om øget brug af teknologi er vi nødt til at gå den vej, for vi skal simpelthen finde andre måder at servicere de ældre på, hvis vi skal klare os igennem. Hvis det går med teknologien på det her område som med anden teknologi, vil det på sigt blive billigere. Og så vil mange både ældre og handicappede ved hjælp af teknologien kunne blive uafhængige af hjælp.«

Et synspunkt som Claus Pedersen, ældrechef i Odense Kommune, deler, selv om han selv synes, at grænsen er nået med en af de seneste japanske opfindelser – en robot, der ligner et menneske og kan sidde ved siden af den ældre og lave nogle bestemte bevægelser og sige nogle trøstende ord.

»Men det kan godt være, at vores grænser rykkes efterhånden, som tingene bliver produceret. De teknologiske hjælpemidler er helt sikkert nødvendige for, at vi fremover kan løse vores kerneopgaver. Men de kan jo aldrig erstatte den sociale del,« siger Claus Pedersen.

Flere sundhedsopgaver til kommunerne

Det er ikke kun den demografiske udfordring med færre på arbejdsmarkedet til at forsørge og pleje et stærkt stigende antal ældre, der udfordrer den kommunale ældrepleje. De seneste års fokus på, at sygehuspatienter skal ligge kortest mulig tid på sygehusene, har givet den kommunale ældrepleje nye opgaver i forhold til de ældre, som fejler flere forskellige ting.

De opgaver påtager kommunerne sig gerne, men det kræver en forstærket akut indsats med eksempelvis flere midlertidige døgnpladser med intensiv pleje, og samtidig skal personalet efteruddannes, så de kan håndtere de nye opgaver. Det forklarer Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, og fastslår, at kommunerne ikke er alene om ansvaret.

»Med udsigt til endnu flere medicinske opgaver til kommunerne er det vigtigt, vi sikrer et tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner for at udvikle indsatsen. Samtidig skal der følge finansiering med, når der kommer nye opgaver til kommunerne,« siger Anny Winther.

Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg er det helt naturligt, at den tidligere udskrivning af patienter giver flere opgaver til den kommunale ældrepleje. Men det er i øjeblikket svært for kommunerne at bevise, når de skal forhandle økonomiske midler med staten, fordi der mangler data på området.

»Det gør også, at vi reelt ikke ved, om der er nogle måder at håndtere sundhedsindsatsen på, som giver bedre resultater eller billigere forløb. Kunne vi begynde at forholde os mere systematisk til patientforløbene på tværs af sektorerne og lære af hinanden, vil det måske kunne føre til effektiviseringer,« siger Jakob Kjellberg.

Han opfordrer derfor kommunerne til at blive bedre til at registrere de ældre borgere, som har været indlagt på sygehus og efterfølgende har behov for særlig hjælp af den kommunale ældrepleje.

KL-udvalgsformand Anny Winther er enig i, at kommuner og andre offentlige myndigheder skal være bedre til at registrere og dokumentere indsatsen. Det kan måske bidrage til, at forskningen på ældreområdet får et meget tiltrængt løft.

»Vi ved desværre alt for lidt om, hvilke indsatser der er de rigtige til hvilke ældre. Med de udfordringer, kommunerne står over for på ældreområdet, er det afgørende, at vi får et bedre vidensgrundlag. Og kommunerne stiller sig meget gerne til rådighed for forskningsprojekter. Men det kræver, at staten begynder at prioritere forskningsmidler til ældreområdet højere end i dag,« siger Anny Winther.

Af Jens Jørgensen. jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE