24. august 2010

Hvad skal børnene nå i folkeskolen?

Et stort flertal af danskerne efterspørger tydelige mål for, hvad eleverne skal nå i folkeskolen. Skolens rejsehold er enig og mener, at målene er alt for brede og vage i dag. Mange mener også, at forældre og elever i de store klasser selv skal være med til at sætte individuelle mål.

Det skal være tydeligt for elever og forældre, hvad eleverne skal nå i de forskellige fag. Det siger flere end otte ud af ti danskere i en undersøgelse, som YouGov Zapera har gennemført for Momentum. Kun tre procent er uenige.

Indtast alt-tekst her.

Det må betragtes som en markant opbakning til Skolens rejsehold, som netop lagde meget vægt på klare mål i folkeskolen, da det først i juni fremlagde sine bud på, hvordan vi kan skabe en af verdens bedste folkeskoler i Danmark. Rejseholdet, som blev oprettet af regeringen, fremhævede i sin rapport, at en interesseret forælder i dag ikke kan tjekke, hvad Emil på 8 eller Emma på 12 år skal kunne i de forskellige fag. Der er ganske vist nogle målsætninger – kaldet Fælles Mål – men de er alt for brede og vage ifølge rejseholdet.

»Meningen med de her mål er jo, at de skal fungere som guidelines for lærerne, når de tilrettelægger undervisningen. Men når der er så mange og vage mål som i dag, ender det jo med, at lærerne alligevel bare må sætte sig ned og finde ud af, hvad de selv synes, at eleverne skal lære. Og så mister målene deres værdi,« siger Jørgen Søndergaard, formand for Skolens rejsehold og direktør på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rejseholdet er særlig kritisk over for, at de nuværende mål også er uklare for niende klasse, selv om det er afslutningen på den obligatoriske skolegang:

»Der bør også være nogle klare mindstemål, som alle skal have nået, når de afslutter folkeskolen. Eksempelvis kan alle vel være enige om, at man skal kunne læse, men alligevel er der 17-18 procent, som ikke kan læse ordentligt, når de forlader folkeskolen i dag. Det bør være et formuleret krav, ligesom man eksempelvis skal kunne de fire regnearter.«

Lærere er skeptiske

I Danmarks Lærerforening er formand Anders Bondo Christensen meget skeptisk over for mere tydelige mål i folkeskolen.

»De nuværende mål fungerer. Vi skal passe meget på, at vi ikke forsimpler fagligheden til nogle meget snævre mål. Vi skal have fokus på, at eleverne lærer at tilegne sig ny viden og ikke på, at de skal terpe nogle bestemte ting for at nå nogle mål. Det var da meget nemmere for lærerne med nogle simple mål, men det gavner ikke børnenes læring,« siger Anders Bondo Christensen.

Kommunerne, der driver folkeskolerne, er tilhængere af mere tydelige mål. Ikke bare mål for undervisningen i de forskellige fag på forskellige klassetrin, men læringsmål for de enkelte elever, som elever og forældre selv kan følge med i og være i løbende dialog med lærerne om. Det forklarer Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

»En elev kan for eksempel sætte sig som mål at opnå en bestemt karakter i matematik, og undervejs kan målet justeres op eller ned. Det er stærkt motiverende for eleverne med en hyppig dialog om indsats og mål,« siger Jane Findahl.

Momentum-undersøgelsen viser, at 43 procent af danskerne er enige i, at forældre og elever i de store klasser skal være med til at sætte mål for, hvad eleven skal nå i de forskellige fag. 25 procent er uenige, mens resten er i tvivl.

Benedikte Ask Skotte, formand for forældreforeningen Skole og Forældre, er tilhænger af klare mål, som både forældre og elever har indflydelse på:

»Det vil gøre det langt nemmere for eleverne at være motiverede. Det vil også give forældrene en større tryghed omkring, at deres barn er på rette vej, og det vil gøre det nemmere for forældrene at engagere sig.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE