13. april 2010

Offentlige overenskomstforhandlinger i en helt anden verden

Der er sket meget, siden sosu-assistenter og sygeplejersker for to år siden konfliktede og demonstrerede på gader og stræder for højere lønstigninger. Ved de kommende overenskomstforhandlinger, som skydes i gang sidst på året, er de økonomiske udsigter sorte, og lønmodtagerne kan kun forvente små lønstigninger – ganske som i de overenskomster, de privatansatte i disse dage stemmer om.

Kun tre år er der gået, men en hel verden er til forskel på de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008 og de kommende i 2011. Dengang stod vi på toppen af en højkonjunktur, og lønmodtagerne satte hårdt mod hårdt i kampen for markante lønstigninger. Så hårdt, at det for FOA, BUPL og Sundhedskartellets medlemmer endte med flere ugers arbejdskonflikt.

Nu er situationen en helt anden. Lavkonjunkturen har ramt hele verden, og Danmark er ikke undsluppet. Og mens der måske er tegn på svag opblomstring i det private erhvervsliv, skal den offentlige sektor i de kommende år betale prisen for, at lavkonjunkturen har slået bunden ud af de offentlige kasser. Det betyder, at stat, regioner og kommuner selv skal skaffe sig råderum ved effektivisering og servicereduktioner.

De private overenskomstresultater er traditionelt et vigtigt pejlemærke for de offentlige overenskomstforhandlinger, og her er pejlingen krystalklar: Forhandlingsresultatet gav små lønstigninger, som de privatansatte i øjeblikket er ved at stemme om.

Dennis Kristensen, der høj grad stjal scenen ved 08-forhandlingerne med sit højtprofilerede krav om ”mandeløn” til sine – mestendels kvindelige – FOA-medlemmer, er helt på det rene med, at forhandlingerne næste forår bliver en helt anden verden.

»Det var helt sikkert langt sjovere at forhandle overenskomst i 2008, end det bliver i 2011. Vi vil ikke tale overenskomstfornyelsen ned under gulvbrædderne, men vi kan jo også godt se, hvad der sker på det private arbejdsmarked. Det giver traditionelt en god indikator for, hvad der er at forhandle om på det offentlige område, og det er så ikke ret meget,« siger Dennis Kristensen.

Konflikt er usandsynlig

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, professor på Københavns Universitet, har fulgt overenskomstforhandlinger på både det private og offentlige arbejdsmarked tæt i årevis. Og han mener, at meget peger på et fredeligt forlig ved de kommende offentlige forhandlinger.

»Man må sige, at konfliktrisikoen er lav. Det ville den være, selv hvis der var bedre økonomiske vilkår, fordi nogle fagforbund var ude i så voldsomme konflikter sidste gang, at de simpelthen ikke har råd til en ny konflikt. Og hvis du så tager den økonomiske situation med i betragtningen, må man forvente, at forhandlerne under alle omstændigheder vil finde en løsning,« siger Jørgen Steen Madsen.

Selv om man umiddelbart skulle tro, at arbejdsgiverne ville klappe i deres hænder ved udsigten til en relativt billig overenskomst, så er situationen mere speget. Det fortæller Sine Sunesen, direktør i KL med ansvar for arbejdsgiverforhold. Sagen er den, at kommunerne i de kommende år kan imødese økonomisk smalhals og måske oven i købet er nødt til at fyre folk på nogle områder, men når krisen er overstået, viser alle prognoser, at kommunerne vil få svært ved at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til kerneområder som folkeskolen og ældreplejen.

»Det er en ny udfordring, fordi vi på den ene side har en meget stram økonomi, som gør, at der i den grad skal effektiviseres og måske endda spares i kommunerne i de kommende år. Men samtidig skal vi fortsat tænke i, at vi skal være en attraktiv arbejdsplads – og fremstå sådan udadtil – som kan tiltrække dygtige medarbejdere fremover,« siger Sine Sunesen.

Den udfordring bliver ikke mindre af, at lønmodtagerne reelt går ind til forhandlingerne med en gæld til kommunerne. Det skyldes, at den såkaldte reguleringsordning har været negativ. Reguleringsordningen sikrer, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked nogenlunde følger lønudviklingen i det private erhvervsliv. Og da der i 2009 skete en kraftig opbremsning i de private lønninger, ville det reelt betyde, at de kommunalt ansatte skulle sættes ned i løn pr. 1. oktober i år. Det blev arbejdsgivere og lønmodtagere dog enige om at undgå ved at modregne ellers aftalte stigninger senere i denne overenskomstperiode og ved, at lønmodtagerne derudover tager et ”minus” med ind til 2011-forhandlingerne.

Tryghed på dagsordenen

Mens både arbejdsgivere og lønmodtagere i kommunerne er enige om, at de private overenskomstresultater vil blive en vigtig rettesnor i forhold til den økonomiske ramme for forhandlingerne, er de mere uenige om, hvorvidt der er anden inspiration at hente i de private forlig. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og topforhandler for de kommunalt og regionalt ansattes forhandlingsfællesskab KTO, er blevet varm på at overføre den særlige fratrædelsesgodtgørelse ved fyringer, som er kommet ind i nogle af de private overenskomster:

»Jeg er helt sikker på, at det er noget, vi vil diskutere meget seriøst på lønmodtagersiden. Det skyldes blandt andet den udhuling af dagpengene, der er sket i de seneste år. Hvis en lærer bliver afskediget, kommer man typisk ned på cirka 40 procent af lærerlønnen, og det er jo et meget markant indtægtstab. Jeg er ærgerlig over, at vi er nødt til at bringe det ind i overenskomsten, fordi det går ud over den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som vi har været kendt for, men det bliver vi altså nødt til,« siger Anders Bondo Christensen.

Det er KL-direktør Sine Sunesen, der i 2008 som formand for Akademikernes Centralorganisation og næstformand for KTO sad på samme side af forhandlingsbordet som Anders Bondo Christensen, imidlertid ikke enig med sin tidligere formand i.

»Vi tænker ikke umiddelbart, at der er nogle temaer, vi er nødt til at samle op fra de private overenskomstforlig. Vi har jo et meget trygt offentligt arbejdsmarked, så der er ikke så meget at komme efter på den bane. Og vi er naturligvis ikke interesserede at indføre noget, der hæmmer kommunernes fleksibilitet,« siger Sine Sunesen.

I løbet af et par måneder kommer en længe ventet rapport, der uden tvivl også vil blive et diskussionsemne op til overenskomstforhandlingerne. Her præsenterer Lønkommissionen resultaterne af sine analyser blandt andet om lønforskelle mellem det private og det offentlige arbejdsmarked og mellem mænd og kvinder. Kommissionen blev nedsat af regeringen efter den megen debat om lønforskelle ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008, og både arbejdsgivere og lønmodtagere har siddet med i kommissionen under ledelse af Michael Christiansen, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet og chef for Det Kongelige Teater.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen tvivler imidlertid på, at Lønkommissionens analyser vil få den store konkrete betydning for overenskomstforhandlingerne i 2011. Igen er sagen den, at de økonomiske realiteter i dag er nogle helt andre, end da kommissionen blev nedsat.

»Hvis der overhovedet kommer nogle konkrete anbefalinger fra Lønkommissionen, som har en vis opbakning, vil det være uhyre vanskeligt at realisere dem i overenskomstforhandlingerne. Hvis det er noget, som koster penge, skal det i hvert fald gennemføres som et meget langsigtet projekt,« siger Jørgen Steen Madsen.

Slut med mande- og kvindefag

I forhold til diskussionen om lønforskelle mellem mandefag og kvindefag håber Sine Sunesen, at både arbejdsgivere, lønmodtagere og folketingspolitikerne kan blive enige om at arbejde for et mindre kønsopdelt arbejdsmarked. Det er svært og ikke bare noget, man kan forhandle sig til, men alligevel mener Sine Sunesen, at man skal gøre en seriøs indsats:

»Dermed vil vi undgå nogle af de her frustrationer, hvor store kvindefag sammenligner sig med store mandefag, der historisk har højere lønninger. Samtidig giver det kønsopdelte arbejdsmarked en stor ufleksibilitet på det danske arbejdsmarked. Hvor skal vi gøre af alle de mænd, som bliver fyret i industrien og på slagterierne, fordi der bliver færre af den slags job? Mange af dem skal jo over tid arbejde i det offentlige, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft, men hvordan gør man lige en slagteriarbejder til en sosu’er?«

Samtidig håber Sine Sunesen, at Lønkommissionens analyser kan bane vej for en fælles forståelse mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om, at uddannelse og efteruddannelse skal kunne betale sig lønmæssigt. Det er nødvendigt for at sikre, at vi alle bliver dygtigere, og at der sker en opgaveglidning, som sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne. Samtidig vil KL gerne give lederne et lønmæssigt løft.

»Der er for mange, som oplever, at differencen mellem at være almindelig, betroet medarbejder og leder er alt for lille. Og vi får enormt brug for nye ledere i kommunerne i de kommende år. Derfor skal det simpelthen bedre kunne betale sig at være leder. Og det kan jeg godt forestille mig, at vi faktisk kan blive enige med lønmodtagerne om,« siger Sine Sunesen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Mere lokal løn, tak

  • LINK

    Kommunalt ansatte skal kunne lave deres egen lønpakke

  • LINK

    KL indbyder fagforbund til topmøde om barske udfordringer