13. april 2010

Kommuner sparer på energien

Kommunerne er i fuld sving med at indføre tiltag, så de kan spare på energien i de kommunale bygninger. Samtidig stiller man krav til private nybyggerier, så de også får et så lavt energiforbrug som muligt. Flere kommuner er dog ikke færdige med at energimærke alle deres bygninger. Forsker giver kommunerne ret i, at energimærkningsordningen ikke har været effektiv nok. Energistyrelsen arbejder derfor på et forslag til revidering af ordningen, der bliver fremlagt i nærmeste fremtid.

Gråspurvene må belave sig på at finde andre steder at få varmen end ved landets kommunale bygninger. Kommunerne er nemlig godt i gang med at energirenovere deres bygninger, så varme, vand og el bliver brugt mest optimalt. En ny undersøgelse foretaget af KL i samarbejde med Energistyrelsen viser, at hele 85 procent af kommunerne gennemfører energibesparende tiltag i deres bygninger. Og tre fjerdedele af kommunerne har en plan for gennemførelse af energispareprojekter i de kommende år.

Kommuner med energibesparende tiltagMartin Damm, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg og borgmester i Kalundborg Kommune, er glad for undersøgelsens resultater.

»Det bekræfter jo vores billede af, at der bliver arbejdet aktivt med at spare på energien rundt om i kommunerne. Og den udvikling er glædelig både for miljøet og vores bestræbelser på at udnytte vores ressourcer i kommunerne bedst muligt,« siger Martin Damm.

En af de kommuner, der i flere år har arbejdet hårdt på at sænke energiforbruget i de kommunale bygninger, er Middelfart Kommune. Her har man indgået et såkaldt ESCO-samarbejde (et særligt samarbejde med en privat virksomhed om energirenovering) med Schneider Electric.

»Det sidste halvandet års tid er alle vores bygninger blevet gennemgået, og der er lavet energirenoveringer for 44 millioner kroner, som giver en garanteret energibesparelse på 21 procent. Investeringerne har fortrinsvis handlet om at ændre på varme- og vandforbruget, belysning og ventilation samt at installere overvågningsanlæg. Så det er en bred vifte,« forklarer Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune.

Med de nye tiltag er det nu muligt både fra centralt hold og ude på de enkelte institutioner at følge varme-, el- og vandforbruget i de enkelte bygninger og sammenligne med, hvad der er blevet lovet af besparelser:

»Der er simpelthen et barometer, som står og tæller, hvor mange penge, hvor meget energi og hvor meget CO2-udledning vi har sparet. Så det er et superpædagogisk værktøj til at gå ind og få sig et hurtigt overblik. Og så er der selvfølgelig også indbygget varslingssystemer, så hvis der sprænger et vandrør et sted, får vi en melding med det samme,« siger Morten Westergaard og giver et eksempel på, hvor detaljeret man kan følge forbruget:

»Vi kunne se, der var et overforbrug af varme på en af institutionerne, hvor vi tænkte, at det var da mærkeligt, for der var ikke noget galt med teknikken. Vi sendte derfor en mand ud på stedet, og så viste det sig, at pædagogerne ofte har en dør til at stå åben, så de også kan holde øje med børnene udenfor. Så nu prøver vi med en glasdør i stedet for.«

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Kirsten Engelund Thomsen mener, at kommunerne er kommet godt med, når det gælder energirenovering. Hun hæfter sig især ved det faktum, at 71 af kommunerne i undersøgelsen siger, at de sikrer energirenovering i forbindelse med den løbende vedligeholdelse. Det er vigtigt, for her er der meget at vinde:

»Det er den eksisterende bygningsmasse, vi skal have bragt op til en bedre standard. Og det er jo tit i forbindelse med den løbende vedligeholdelse, at de energibesparende foranstaltninger er rentable at lave. Det fornemmer jeg, man er ved at få øjnene op for,« siger Kirsten Engelund Thomsen.

Kommuner viser vejen

I Høje-Taastrup Kommune er man i gang med et lignende ESCO-projekt for de kommunale bygninger, hvor man forventer at spare 18 procent af det hidtidige energiforbrug. Og samtidig arbejder man med at gøre de private boliger i kommunen mere energivenlige.

»95 procent af CO2-belastningen fra vores kommune ligger jo i alt andet end kommunens virksomhed, så vi vil derfor gerne være med til at skubbe på, for at der bliver bygget mere energirigtige huse til private,« forklarer klimamedarbejder Steen Olesen.

Høje-Taastrup Kommune planlægger derfor, at bygningerne og energiforsyningen i et nyt stort EU-støttet byudviklingsprojekt samlet set bliver CO2-neutralt.

»Netop i sådanne tilfælde har vi jo som myndighed stor indflydelse og kan sikre, at der stilles krav i lokalplanerne til, hvordan det skal opføres. Og det har jo en langt større effekt, end at vi bare sparer i kommunen,« siger Steen Olesen.

Det samme krav om at bygge i lavenergiklasse 1 er også et krav for al nybyggeri i Middelfart Kommune. Og her er man gået skridtet videre, idet kommunen også hjælper folk med at spare på energien i deres huse.

»Vi arbejder med at lave energiklynger i private boliger, hvor vi hjælper naboer med at gå sammen om at lave energibesparelser og så få et godt tilbud hos håndværkeren. Det viser sig jo, at hvis du for eksempel går sammen med nogle naboer, og I er en 10 stykker, der skal have nye vinduer, så vil det kunne give rabatter på op mod 40 procent,« forklarer klimachef Morten Westergaard.

Kommunen har sat noget lignende i gang for boligforeninger, hvor energibesparelser ikke kun handler om at skåne miljøet, fortæller Morten Westergaard:

»Vi havde en formand for en lokal boligforening, der spidsformulerede det på den måde, at hvis vi kigger 15 år ud i fremtiden, er det ikke sikkert, at beboerne har råd til at betale energiregningen. Vi er nødt til at energirenovere nu, hvis Middelfart skal være et sted, man kan bo om 15 år.«

Ny energimærkning på vej

Selv om langt de fleste kommuner altså gennemfører energibesparende tiltag i deres bygninger, viser KL’s undersøgelse, at kun 30 procent af kommunerne blevet færdige med den formelle energimærkning af alle deres bygninger. De fleste kommuner forventer dog at blive færdige med de sidste bygninger i løbet af 2010, viser KL’s rundspørge til kommunerne.

Kommunerne mener, at de får for lidt ud af at lave energimærkningen i forhold til de ressourcer, de skal bruge på at få lavet mærkerne. Den første energimærkning løber op i en udgift på 300 millioner kroner for kommunerne under ét. I Høje-Taastrup Kommune er man færdig med at energimærke bygningerne, men valgte undervejs at starte ESCO-projektet med at energirenovere deres bygninger, da man ikke følte, at energimærkningen gav et tilstrækkeligt vidensgrundlag, forklarer klimamedarbejder Steen Olesen:

»Energimærkningerne er ikke tilstrækkeligt grundige, selv om vi har gjort meget for, at de skulle være okay. Men de er blevet samlet og brugt som et startgrundlag, når vores ESCO-leverandør skulle ud og vurdere bygningerne.«

For at fremme effekten af energimærkningsordningen har KL anmodet Energistyrelsen om penge til et projekt, der kan sikre, at kommunerne får større udbytte og dermed også større forståelse for ordningen.

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Kirsten Engelund Thomsen ærgrer sig over, at de færreste kommuner er nået i land med at energimærke alle deres bygninger. Men hun forstår samtidig godt kommunernes kritik af energimærkningsordningen:

»Der er ingen tvivl om, at ordningen kan gøres mere brugbar og føre til flere energibesparelser.«

Kirsten Engelund Thomsen sidder med i en arbejdsgruppe under Klima- og Energiministeriet, der er ved at lægge sidste hånd på et forslag til revidering af energimærkningsordningen, som gerne skulle blive offentliggjort i løbet af et par måneder, så den kan tages i brug i foråret 2011:

»Ændringerne skal være med til at gøre energimærket mere effektivt i forhold til omkostningerne. Man arbejder fra Energistyrelsens side meget på at få data fra energimærkningen lagt ud på nogle databaser, så de bliver synlige, og man måske kan bruge dem som budgetgrundlag. Man skal kunne anvende disse data meget bedre i den daglige drift.«

Kommunale elbiler i fremtiden

Det er ikke kun på bygninger, der er mulighed for at hente energibesparelser. Også når kommunen køber ind, indgår energiforbruget i overvejelserne. 66 procent af kommunerne har i dag vedtaget en indkøbspolitik, som fremmer indkøb af energieffektive produkter.

Gadebelysningen i Høje-Taastrup vil for eksempel i fremtiden i et væsentligt omfang komme til at bestå af LED-belysning frem for de normale gadelamper:

»Vi kører i øjeblikket et forsøg, som har vist fine resultater, så vi forventer da at udvide. Du sparer det halve af armaturet og får en lysstråle, der ligger nøjagtigt, hvor den skal og ikke alle mulige andre steder inde i haver og sådan noget. Og så holder LED-belysning længere og bruger ikke så meget strøm,« siger klimamedarbejder Steen Olesen.

Også de kommunale bilparker vil blive forvandlet i de kommende år. Både Høje-Taastrup og Middelfart kommuner sonderer mulighederne for at udskifte benzin- og dieselbilerne med elbiler. Middelfart har i samarbejde med de øvrige kommuner i trekantsområdet blandt andet lavet en aftale med Better Place Denmark, som er en af verdens førende udbydere af elbiler, om at få opbygget den nødvendige infrastruktur til elbiler:

»Vi planlægger at stille 50 opladningsstationer op i regionen inden for de næste par år. Så den kommunale kørsel skulle gerne snart kunne ske i elbiler,« siger Middelfarts klimachef Morten Westergaard.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jens Runge

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • Andel af kommunerne der haf vedtaget en indkøbspolitik, som fremmer energieffektive produkter

  • Andel af kommunerne der har afsluttet energimærkningen af alle deres ejendomme